Anmeldelse
Læsetid: 1 min.

Captain America

Kultur
19. januar 2012

Den amerikanske filminstruktør Joe Johnston har haft en lidt ujævn karriere med både gode og dårlige film. Hans forrige film, The Wolfman, var noget værre hø, men hans seneste, Captain America: The First Avenger, er en underholdende omgang kulørt eventyr og action. Hovedpersonen, Steve Rogers (Chris Evans), er for lille og splejset til den amerikanske hær under Anden Verdenskrig. Men han har vilje og kampgejst og bliver i stedet udvalgt til et kemisk forsøg og ender med at blive en ren supermand, titlens Captain America. Til at begynde med er Captain America en ren paradefigur, der skal højne moralen, men onde nazister er på sporet af stoffet, der gjorde Steve til superhelt, og så er det, at han må tage affære. Kedeligt bliver det aldrig, og som oftest har manuskriptet, instruktøren og skuespillerne hjertet med sig, hvorfor Captain America: The First Avenger hæver sig over gennemsnittet af superheltefilm. Nu venter vi så på fortsættelsen, The Avengers, hvor Captain America får selskab af en hoben andre superhelte, som skal hjælpe ham med at redde jorden.

Captain America: The First Avenger. Instruktion: Joe Johnston. Manuskript: Christopher Markus og Stephen McFeely. Udgivet på dansk dvd og Blu-ray af Paramount

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her