Umiddelbart lyder Mammutteatrets nyeste satsning som en sær idé: At omdanne tre retrofilm fra 1970’erne til tre teaterforestillinger, endda som tre premierer i samme uge. Det lyder også ret vanvittigt. For filminstruktøren John Cassavetes er i sig selv kodeord for en menneskeskildring, som ikke nødvendigvis lader sig overføre til en anden kunstart — og slet ikke i dag.
Men jo. Cassavetes 1, 2 & 3 er blevet ensembleteater, der sætter sig i kroppen, så man slet ikke har lyst til at forlade Pumpehuset, men snuser lidt hvileløst rundt i den snavsede beton, inden man vandrer ud i sneen. For mammutterne udviser alle syv en smerteligt autentisk sårbarhed.
Det er iscenesætterne Claus Flygare og Egill Pálsson, der sammen har dramatiseret filmene i en mundret oversættelse af Peter Dupont Weiss. Og det er scenografen Siggi Óli Pálmason, der har skabt en gulvglad scenografi med en vendbar skæbnetrappe til alle tre forestillinger. Desuden har de tre værker hver deres farve: Rød, grøn og blå. Ikke mindst kostumerne er skønt stiliserede: Divadragt, luderboa eller tjenestepigeforklæde?
Cassavetes 1: Opening Night er en sejr for Tina Gylling Mortensen. Hun spiller skuespilleren, der står foran den første rolle, hvor hun ikke længere spiller den unge lækre. Hun stirrer sig i spejlet. Hun protesterer over tekstens klicheer om at blive ældre. Hun smider ordene ud af sin krop, samtidig med at hendes øjne bliver mere og mere vanvittige. For selvfølgelig har hun brug for at elske nogen ...
Tina Gylling Mortensen turnerer sine replikker som bolde i den ondeste tenniskamp nogensinde. Hun står over for Benedikte Hansens vrede, intellektuelle dramatiker, og hun er formidabel til at holde sit spil kørende fra baglinjen — samtidig med at hun smuldrer følelsesmæssigt helt i front. Dobbeltheden er så blændende, at den gør ondt.
Hårdkogt eller blødkogt?
Casavetes 2: Faces er Benedikte Hansens store aften. Her spiller hun den hårdføre singlekvinde, der et øjeblik tror på, at Andres Hoves bortløbne ægtemand virkelig er interesseret i hende.
Hun pjatter, og hun serverer morgenbakke til ham — med blødkogt æg og det hele. Men hendes hud i ansigtet krakelerer lige så uigenkaldeligt som ægget, da det går op for hende, at han virkelig mener alt det grimme, som han siger til hende med sin ubarmhjertige grundighed, mens han tager tøjet på igen ...
Og Cassavetes 3: Husbands er Jesper Hyldegaards overrumpling. Denne tunge mand med den muntre replik og det lynhurtige nakkedrej folder sig pludselig ud som den grumme klovn. Panisk spejler han sig i en af sine venners dødsfald, og så tager fanden ved ham. Først på druk, siden på flugt fra konen — og så på bordel og ned i glemslen.
Og Jesper Hyldegaard er skræmmende farlig i sin ellers så tilforladeligt bløde krop.
Alabasthud med gråd
Rundt om disse personer svæver Patricia Schumann i den ene skarpe kvindeprofil efter den anden — og med den skuffelse på læberne, som viser, at også forførersken har brug for at blive forført.
Jens Gotthelf nedlægger både kvinder på scenen og på tilskuerrækkerne med sit mørke blik og sin flotte krop — og sin sangstemme, der kan noget med smerte. Og Tabita Bowers glider ind i ensemblet som tavs, ung skønhed med alabasthud og drømmeblik; hendes kuldslåede debutantluder, der hulker ned i puderne, bringer brat tragikken ind blandt de forhærdede. Alt imens Mathias Grove klimprer sit usentimentale akkompagnement til Turpin Djurhuus’ melodramatiske filmlyssætning — klimprer, som om disse følelsessammenbrud vil fortsætte i én uendelighed.
Det vil de nok også. Sådan som Mammutteatret spiller barmen ud af bluserne, virker Cassavetes’ univers i hvert fald superaktuelt. Og sårbart som sjælelige hudafskrabninger, der hele tiden springer op.
’Cassavetes 1, 2 & 3’. Trilogi over tre film af John Cassavetes. Tekstbearbejdelse: Egill Pálssson og Claus Flygare. Oversættelse: Peter Dupont Weiss. Iscenesættelse: Egill Pálsson (Opening Night og Faces) og Claus Flygare (Husbands). Scenografi: Siggi Óli Pálmason. Musik: Gert Sørensen, Mathias Grove. Lys: Turpin Djurhuus. Lyd: Christian Jensen. Koreografi: Esa Alanne. Mammutteatret på Pumpehuset. Til 24. februar. Maraton med 1, 2 & 3 hver lørdag. www.mammutteatret.dk
