Mennesket er et slimproducerende væsen fuld af blod og lort og poesi
En bog må gerne være smuk, være en genstand man har lyst til at holde i hånden, se og mærke på og folde flapperne ud på, for at følge illustrationerne helt ud til kanten. Sådan er Olga Ravns debutdigtsamling Jeg æder mig selv som lyng. På forsiden er en stor rødmende lyngplante, nej, ikke lyng, tang måske, nej en moderkage, eller en særlig rod. Et rodnet af årer, af forgreninger og alveolelignende knuder.
På flappen kommer man svaret nærmere, her ser man tre runde udsnit, tre brystvorter omkranset af lysende årer. Lyngplanten er et bryst, hvor mælkekirtlerne er fyldt med rødt voks, tegnet i 1840 af anatomen Sir Astley Cooper, som simpelthen kortlagde ’the Anatomy of the Breast’. På bagsiden finder man en collage af brystvorter, som han også katalogiserede, dog stoppede interessen ved kvinder over 24!
Jeg æder mig selv som lyng. Smager lyng godt? Man kunne godt drømme om det, for lyng lugter godt i sommerflimmervarme, tørt og fyldigt krat at bore hoved og krop ned i. Ligefrem at æde det, er noget af en mundfuld.
Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Mest læste
Information.dk
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
Lyder ret sjovt. Jeg håber at der er andet end afsondringer i den.
Hun holder sig godt, for en kvinde på 72.
tjae, muligvis burde man
( netop udenfor økonomiens områder )
i stedet satse på naturhistorisk udviklingslære og darwinisme som alternativer til astrologi
Den må være perfekt at have liggende som lokumsbog!