Læsetid: 1 min.

Real Steel

5. januar 2012

Et seriøst og ofte sentimentalt far-søn-drama tilsat en farlig masse røvsparkende robotter. Du læste rigtigt. Real Steel er blevet beskrevet som et kryds mellem Kramer mod Kramer, Rocky og Transformers, og skønt det sikkert lyder som en dårlig joke, samler disse besynderlige brikker sig til noget, der ligner en helt hæderlig underholdningsfilm. Hugh Jackman spiller en falleret bokser, der ikke blot er i dyb gæld, men også har underskud på selvtillidskontoen. Da omstændighederne tvinger ham til at tilbringe en sommer i selskab med den elleveårige dreng (spillet med tilpas sejhed og charme af Dakota Goyo), han aldrig har kunnet overskue at være far for, finder de sammen om en lidenskab for kamprobotter. I filmens nære fremtidsunivers har disse nemlig fejet menneskeboksning af banen, og er nu det store tilløbsstykke. Allerede den sobre indledningssekvens, hvor vi ser Jackmans figur køre gennem et øde tusmørkelandskab, der spejler hans midaldrende melankoli, giver et hint om, at instruktør Shawn Levy vil mere end blot fyre effektarsenalet af. Der er også et simrende tema om teknologi vs. tradition og natur, for selv om vi er i fremtiden, rummer filmens USA både rodeos, cowboys og kornmarker. At effekterne så er ret imponerende, gør jo ikke noget, og når før omtalte dreng samt en to en halv meter høj robot synkrondanser for øjnene af en, kan man hurtigt glemme eller tilgive, at store dele af plottet er copy-pastet fra tidligere underhundshistorier.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu