Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Sange fra toppen af behovspyramiden

Enmandsprojektet The Weeknd har med tre gratis albumudgivelser på bare ni måneder brilleret som nymelankolsk og driftspisket r&b-musiker. Men han har også slået fast, at musikbranchen er trådt ind i en ny æra, om den kan lide det eller ej
Kultur
10. januar 2012

Enmandsprojektet The Weeknd har med tre gratis albumudgivelser på bare ni måneder brilleret som nymelankolsk og driftspisket r&b-musiker. Men han har også slået fast, at musikbranchen er trådt ind i en ny æra, om den kan lide det eller ej

Canadiske Abel Tesfaye (med etiopiske rødder) er værd at lægge mærke til. Ikke nok med at han på kun ni måneder har udgivet tre fremragende album under navnet The Weeknd. Han har også været med til at definere en hjemsøgt, sjælesøgende r&b som et nyt smådeprimt alternativ til den mere gymnastiske variant, vi alle før eller siden har danset til i 00’erne.

Og så indikerer hans tre album (eller mixtapes, som han kalder dem), at en ny forretningsmodel, en ny downloadkultur, har etableret sig og er blevet et holdbart alternativ til den gamle musikbranches strategier. For House of Balloons, Thursday og senest Echoes of Silence er alle udkommet ganske gratis på The Weeknds hjemmeside. Og det har på ingen måde stået i vejen for mandens stjernestatus eller karriere. Tværtimod. Han har siden produceret fire tracks på Drakes seneste, hyldede album Take Care, og han er angiveligt blevet tilbudt 25.000 dollar for et enkelt show.

The Guardian påpeger i en artikel om The Weeknd, at det kun er lidt over et årti siden, at vores egen Lars Ulrich vidnede mod Napster. Avisen citerer ham for dengang i juli 2000 at sige:

»Det er klart, at hvis musik er til fri download, så er musikindustrien ikke holdbar (...) Argumentet, at musik bør være gratis, må altså betyde, at musikere skal arbejde gratis. Ingen andre arbejder gratis. Hvorfor skulle musikere gøre det?«

Hurtigt dyr på nettet

Lars Ulrich var blind for perspektiverne. Han — og med ham hele den dengang uendeligt stærkere multinationale musikindustri — havde ikke fantasi til at forestille sig, at så anerkendt et band som Radiohead syv år senere ville udgive albummet In Rainbows i princippet gratis. At et væld af nye, fremragende kunstnere i stigende grad ville følge trop. Og at de ville finde nye måder at tjene penge på.

Det er ikke længere et udtryk for kunstnerisk eller kommerciel fallit at tilbyde sin musik gratis. Det er et udtryk for stillingtagen, for et tilvalg af en mere tidssvarende strategi, som taler direkte til en ung generation og et blogokrati, som allerede er vant til at downloade gratis. Som har vænnet sig til, at musik ikke er noget, man skal lokkes til at købe, men noget man opsøger af egen drift — og belønner på et væld af andre måder. Koncerter. Merchandise. Spotify. You name it.

Og den generation føler sig selvfølgelig i øjenhøjde med kunstnere, der forstår dette og dermed taler til dem. Og at være i øjenhøjde kan være den bedste måde at bygge en dedikeret fanbase på i de sociale mediers 21. århundrede. Det betyder selvfølgelig ikke, at mystik og fascination er svundne forførelsesteknikker, og The Weeknds generte adfærd over for medierne — der betyder stort set ingen interviews — skader ikke. Men det er en personlig skyhed. Som formidler af sin musik er han et af de hurtigste dyr på internettet. Ja, hans eneste synlige akilleshæl er, at han er meget påholdende med at give koncerter.

Stoffer og sprut

Nå, men Echoes of Silence åbner med noget så kækt som en coverversion af Michael Jacksons »Dirty Diana«, hvor Tesfaye ikke er bange for at lægge sig op ad mesterens elastiske røst. Og det sker uden for alvor at komme til kort i forhold til forlægget. Pænt imponerende.

Men Tesfaye holder sig fra de mere rockbetonede fraseringer i originalens omkvæd. Kroppen tilbyder måske udfrielse i The Weeknds verden, men kun momentant. Så selv når Diana er allermest dirty har det melankolske dimensioner.

Det musikalske univers — produceret af The Weeknd selv, hans faste co-pilot Illangelo og gæsterne Clams Casino og DropxLife — er stort og forkromet klingende. Synth-fladerne svæver rundt i atmosfæren om ørerne på os og lover os udfrielse fra denne dødelige tummel, mens hovedpersonerne oplever alt andet end dét.

Tesfaye er en brillant sanger, som beånder sine desperat driblende vers og dårende omkvæd med et vidvinklet vemod. Ikke kun udtrykt i den ulykkelige kærlighed, men også i den stanghårde liderlighed.

»Imma work you like a pro, baby/And you’re gonna take it like one,« lyder det ganske uskyldigt horny på hans egen »Outside«.

Men det ender hurtigt galt:

»All the pain that you feel, you can tell that we ain’t makin’ no love/But I’ll pretend, oh girl, I’ll pretend (...) Let’s make it seem like we’re all we need in the end.«

Der bliver taget stoffer, drukket sprut, knaldet og gået nedenom og hjem. Og sangene synes at være næret af en omsiggribende vestlig desillusion med den verden, vi har bygget. Der er et forbrug af mennesker og nydelser på spil — i sangene, i vores system — som synes at slide forbrugerne op. Måske netop fordi de efterhånden er andet end forbrugere.

Begær avler begær

The Weeknd indskriver sig i en ung division af narcissistisk lidende, nordamerikanske urban-vokalister, der også tæller Kanye West, Drake og Kid Cudi. Folk, der alle synes at have opdaget den åndelige vakuum i deres kommercielle succes — og dermed i det kapitalistiske systems hersken. Den helt ukontrollable og stærkt vanedannende behovstilfredsstillelse efterlader os åbenbart tomme — og fastlåst i arbejdsmarkedets strukturer.

Echoes of Silence er alligevel saliggørende, eskapistisk himmelstræbende musik, men den er viklet rundt om urovækkende tekster om at være bundet i et afmægtigt begær som tilfredsstilles, hvilket desværre bare avler mere begær. En uro som musikelskere også kender fra internettets enorme udbud af fristelser.

Men selv om The Weeknds tredje album ikke når højderne fra debuten House of Balloons, så er det alligevel en fristelse, som i hvert fald for en stund bør kunne dulme vores begær efter mere.

 

 

 

The Weeknd: Echoes of Silence (XO/Download), the-weeknd.com

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her