Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Sexsymbolet og teaterlegenden

Simon Curtis’ charmerende ’My Week with Marilyn’ fortæller levende om en ung instruktørassistents venskab med Marilyn Monroe under optagelserne af ’Prinsen og korpigen’
Kultur
26. januar 2012
Præstation. Michelle Williams er netop blevet oscarnomineret for sin rolle i ’My Week with Marilyn, hvor hun overbevisende spiller det usikre, neurotiske menneske bag sexsymbolet .

Præstation. Michelle Williams er netop blevet oscarnomineret for sin rolle i ’My Week with Marilyn, hvor hun overbevisende spiller det usikre, neurotiske menneske bag sexsymbolet .

Man forstår godt, hvorfor den unge Colin Clark (Eddie Redmayne) falder for Marilyn Monroe (Michelle Williams). Hun er på én gang sexet og uskyldig, manipulerende og sårbar, og hun vækker både begæret og beskyttertrangen i ham.

Den historie fortæller Simon Curtis’ meget charmerende My Week with Marilyn på en gang dramatisk og humoristisk facon, lidt i stil med Richard Linklaters fine Me and Orson Welles (2008).

My Week with Marilyn er baseret på dokumentarfilminstruktøren og forfatteren Colin Clarks erindringer og handler om dengang i midten af 1950’erne, hvor det amerikanske sexsymbol kom til England for at lave film med selve indbegrebet af forfinet engelsk teaterkunst, skuespilleren og instruktøren Laurence Olivier.

Olivier, der i filmen spilles af Kenneth Branagh, har svært ved at acceptere Marilyns uberegnelige adfærd — hun kommer hele tiden for sent til optagelserne, nogle gange kommer hun slet ikke — og fra begyndelsen har han en fornemmelse af, at filmen, komedien Prinsen og korpigen (1957), bliver en katastrofe (det gjorde den dog ikke, selv om den heller ikke er blandt hverken hans eller hendes mest mindeværdige bedrifter).

Under overfladen

Laurence Olivier erkender dog siden over for Colin Clark, filmens tredje instruktørassistent, at Marilyn Monroe leverer varen på lærredet. Hun er den fødte filmskuespiller, har ingen formel uddannelse, men reagerer instinktivt og ved, hvad hun skal gøre. Den britiske skuespillegende havde håbet, at han kunne forny sig gennem Monroe, men han synes, at han bare tager sig stiv og gammeldags ud sammenlignet med hendes naturlighed.

23-årige Colin, der lige er blevet færdig på universitet, drømmer om at arbejde med film — på trods af sin fine families modvilje — og takket lige dele ihærdighed og opfindsomhed bliver han altså assistent for Olivier på Prinsen og korpigen.

Ligesom alle andre betages han med det samme af Marilyn Monroe, tidens største og mest populære filmstjerne, som han hidtil kun har oplevet på lærredet hjemme i landsbybiografen. Hun ankommer til England med sin nye mand, dramatikeren Arthur Miller (Dougray Scott), og på overfladen ser alting harmonisk og lykkeligt ud.

Men Marilyn Monroe, der er på piller, er rystende nervøs over at skulle spille sammen med og instrueres af Laurence Olivier, og til Oliviers store frustration er det kun hendes medbragte fortrolige og metode-coach, Paula Strasberg (Zoë Wanamaker), som kan få hende til at falde til ro.

Viljer og metoder

Det er et sammenstød mellem viljer og arbejdsmetoder, og i midten af det hele står Colin, som af Olivier bedes om at holde øje med Monroe, der til gengæld spørger den påvirkelige, unge mand, om han er på hendes side. Hvilket han naturligvis er, og da Arthur Miller rejser hjem, og en labil Marilyn lades alene, er det Colin, som skal holde hende med selskab. Det falder ikke i god jord hos hans veninde, påklædersken Lucy (Emma Watson), eller Marilyns forretningspartner og tidligere elsker, Milton Greene (Dominic Cooper). Men Colin selv er forelsket og lader sig villigt bruge af Marilyn, selv om han vel inderst inde godt ved, at det ikke vil vare ved.

Christian McKay gjorde en formidabel figur som Orson Welles i Me and Orson Welles, og skal den slags biografiske film virke, kræver det, at man tror på skuespillerne som de virkelige personer, de spiller. At skulle spille Marilyn Monroe i My Week with Marilyn må have været en frygtindgydende opgave for Michelle Williams, fordi det ville være så let at træde ved siden af: Alle kender og har en mening om Monroe — ligesom alle i Danmark kender og har en mening om Dirch Passer, som Nikolaj Lie Kaas spillede i Dirch.

Marilyns modsætninger

Men Michelle Williams gør det faktisk fortrinligt. Hun fanger dygtigt og overbevisende de mange modsætninger i figuren, det usikre, neurotiske menneske bag sexsymbolet, som både drømmer om at kunne leve et helt almindeligt liv og ikke kan undvære den bekræftelse, skuespilarbejdet og den hysteriske opmærksomhed fra pressen og tusindvis af fans giver hende.

Og hun får fint modspil af Kenneth Branagh, selv lidt af en britisk teaterinstitution, i rollen som Laurence Olivier, der også oplever anfald af usikkerhed og nærer et konstant behov for anerkendelse bag den selvsikre facade, og Eddie Redmayne som den naive og forblændede Colin, der under optagelserne af Prinsen og korpigen lærer mangt og meget om livet og det at lave film. Blandt birolleindehaverne er det især Julia Ormond som Oliviers kone, skuespillerinden Vivien Leigh, der svigtes af sin mand, og Judi Dench som skuespillerinden Sybil Thorndike, der gør indtryk.

My Week with Marilyn er også en fryd for øjet — billederne og den elegante scenografi bringer os tilbage til 1950’ernes England — Adrian Hodges’ manuskript er vittigt og rørende, og tv-veteranen Simon Curtis, der således får sin spillefilmsdebut, har iscenesat med en sikker hånd.

Hvad mere kan man forlange af en film om film?

 

 

My Week with Marilyn. Instruktion: Simon Curtis. Adrian Hodges. Britisk (CinemaxX, Dagmar, Empire, Falkoner og Grand i København og en lang række biografer i resten af landet)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Overgaard Bjerre

Det er rart at få bekræftet, at når vi som knægte stønnede over den næsten nøgne M.M. i den tids pornoblade, så var det ikke uden grund.