Læsetid: 3 min.

Stuntmandens sejr over kopimaskinen

Hæsblæsende machoforestilling på Republique nedbryder frygtløst både kontorlandskaber og grænserne mellem performance og parkour
Blam-drengene går hele vejen i Republiques nye wonderstuntforestilling.

Blam-drengene går hele vejen i Republiques nye wonderstuntforestilling.

Søren Meisner

28. januar 2012

Når supermændene i Blam! kan hoppe gennem vægge uden afsæt, kan denne anmeldelse vel også gå lige på og hårdt: Blam! er noget af det mest vanvittige og forførende mandeteaterstunt i kvindes minde. Det er performance med high risk, det er nycirkus med revy, det er mime med dagligstueteater, det er dans med parkour — og så er det actionfilmscener omskabt til drengerøvsteater ...

Nycirkus har længe ligget på lur i trapezer på teatrene. Men det har været svært for teaterfolk at integrere nycirkusvirkemidlerne. Alligevel har Republique stædigt bevaret nycirkus som en af sine vigtige satsninger, og nu er tålmodigheden blevet belønnet.

Historien i denne ’blærerøvsforestilling’ er enkel: Fire mænd sidder i et åbent kontorlandskab. Tre ansatte og deres boss. De klikker på deres computere, overhører baggrundsstøjen — og smånikker til hinanden, mens de er ved at falde i søvn over rutinerne. Men så er det, at kedsomheden får dem til at drømme sig tilbage til en urmachotilstand, hvor en mand ikke bare har licens til officepakken, men license to kill ...

Bazooka-påhit

Fighten starter blidt med et par papirkugler og lidt almindelig chikane med at snuppe hinandens skrivebordslampen. Så eskalerer kampen med hop hen over halvvægge og tankmanøvrer på rulleborde, indtil den ender med selvtægtsovergreb med flyvestunts og halsbid. Alt sammen inspireret af yndlingsactionfilm.

Det er hæsblæsende. Tilskuerne bliver hurtigt adrenalin-junkies ligesom performerne og bliver afhængige af liiiiige at se næste stunt. Og det næste.

Her er ingen ord, men her er fagter, der med toptiming udløser en voldsom lydeffekt. Kapaw! Her skydes, bombes, flænses, brændes, skubbes i Svend E. Kristensen og Peter Kyeds lyd- design, så det er en fryd for enhver filmfreak, der kan sine soundscapes.

Teatermageren Kristján Ingimarsson har skabt forestillingen sammen med spiludvikleren Jesper Pedersen, og Ingimarsson har sammen med Simon K. Boberg selv iscenesat vildskaben med en overlegen balance mellem det totalt freakede og det fuldstændigt kontrollerede. I denne mandestuntverden kan man sagtens bruge en stumtjener som bazooka det ene sekund — og hente papir fra printeren i det næste. Desuden kan Kristian Knudsens transformationskontor virkelig skubbes rundt og væltes omkuld, så mændene endda også sejrer over sig selv. Og Edward Lloyd Pierce har ladet neonrør i loftet få helt nyt liv — og han har indføjet avancerede politihelikopterspots som i den mest avancerede James Bond-film.

Mellemleder-chok

De fire performerfyre er så adrætte, at man ikke skulle tro, at det var tilladt. Ingimarsson selv udgør en sjov brutalisfigur i brevordnerrustning, som er et godt match for nycirkuskunstneren Lars Gregersens korrekte og lynhurtige sniper- skikkelse.

Og parkourartisten Didier Oberlé rutsjer gennem rummet både i slips og i nøgen sixpack, så man til sidst fortvivlet spejder rundt efter en stuntmand til at overtage, inden manden slår sig selv ihjel. Men nej, hos Oberlé er alt den ægte vare — i topspeed.

Alligevel er skuespilleren Joen Højerslev nok den, der overrasker mest, netop fordi han som skuespiller lægger ud med en tør og magtesløs mellemlederprofil. For pludselig slipper han kroppen løs, og så finder de andre hurtigt ud af, at de må søge dækning, når først han kaster med stuepalmer.

Egentlig kunne Blam! bare vare en time. Så ville tilskuerne have ondt i mellemgulvet af at grine — og performerne ville måske kun have fået overfladiske sår. Og tilskuerne ville allerede have bralret ud med oplevelsen på Facebook, så alle deres kontorvenner blev lokket til.

Men nej. Blam-drengene går hele vejen. Skifter gear til allersidst — og overhaler sig selv indenom med en finaleafslutning med så avancerede power attacks og så fikse undvigemanøvrer, at tilskuerne sidder og håber, at deres stunts ikke er helt så livsfarlige, som de ser ud.

Så hvad Blam er? Blam er bazookabalsam for sjælen.

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu