Læsetid: 1 min.

Two Years at Sea

19. januar 2012

Eneboerportrættet Two Years at Sea er en sine steder betagende smuk film. Men samtidig er det også en ganske radikal film. Og en film, der med sit tyste og stort set ordløse univers langt fra er for alle. Filmen har fået sin titel, fordi det kostede hovedkarakteren Jake to år som sømand at realisere sin ungdomsdrøm om at trække sig tilbage til en afsondret tilværelse på et selvbygget landsted dybt inde i de skotske fyrreskove. Denne oplysning må man imidlertid læse sig til. I filmen gives ingen konkrete informationer. I stedet får man lejlighed til at være til stede sammen med den tavse eller mumlende Jake og opleve hans på én gang trivielle og magisk ladede hverdag. To ord melder sig: mystik og skønhed. I skovens dybe stille ro er ikke alt, hvad det umiddelbart synes at være. Mens Jake lever sit liv og gennemfører sine gådefulde projekter — et eller andet sted mellem thoreausk paradis og Cormac McCarthysk postapokalypse — ulmer både sindets og naturens skjulte kræfter og gennemrisler den tilsyneladende idyl med brutale understrømme. Men samtidig forvandler de knitrende og patinerede sort/hvide widescreen-billeder eremittilværelsens monotone drama til en egen skramlet poesi. Stilistisk balancerer filmen et eller andet sted mellem at være indbegrebet af observerende dokumentarisme og ren konstruktion à la Michelangelo Frammartino eller Alexander Sokurov. Alligevel lever den som et autentisk dokument af nærvær, ikke mindst fordi Rivers fotografisk får det optimale ud af sin location og formår hele vejen at skabe stemningsmæssige variationer i et ellers statisk univers.

Two Years at Sea. Instruktion: Ben Rivers. Engelsk (Cinemateket i København)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu