Vrede piger kysser mest

Hvordan protesterede en pige i 1970’ernes hippietid — og hvordan provokerer en pige på nettet i dag? Forestillinger af Lærke Sanderhoff og Anna Bro beskriver teenagepigers oprør med stor autenticitet
Der bliver kysset igennem og sunget kampsange samtidig med Fadervor i Thy Teaters morsomme hippietidsteater ’Hjardemål’.

Der bliver kysset igennem og sunget kampsange samtidig med Fadervor i Thy Teaters morsomme hippietidsteater ’Hjardemål’.

Thomas Wolsing
10. januar 2012

Hvordan er det at være så teenagesprød, at man er parat til at kaste hele sit liv overbord for en spændende aften? Det er den insisterende livsnerve, som nu spilles frem i to interessante forestillinger: Hjardemål med Thy Teater og BCNU på Teater Grob.

Hjardemål beskriver hippietiden i Thylejren og besættelsen af Hjardemål Kirke i 1971. Dramatikeren Lærke Sanderhoff har dog forholdt sig ret frit til ’Det Ny Samfund’ i Thy. I hendes stykke er hovedpersonen en lokal, indremissionsk Thy-teenagepige, der i protest forlader sin troende familie og flytter ind til den frie kærlighed i Thylejren. Stykkets plot er godt skruet sammen, og replikkerne har en enkelhed, som minder om Sanderhoffs Klumpfisken. Samtidig bliver stykket en fin nutidsvinkel på den selvfede 70’er-hørm, som kan være svær at fatte for os, der ikke var med dengang. For hvordan kunne de egentlig tro på, at de kunne ændre verden ved at fyre en fed?

Gud er en guitar

Minna Johannesson har muntert iscenesat hippiedrømmen, så både det troskyldige og det forlorne kommer frem. Og Mårten K. Axelssons scenografi har fermt fået et orange familietelt til at forvandle sig til en kirke. Timingen tilter dog patetisk undervejs, men jargonen er helt rigtig. Ikke mindst fordi skuespillerne leger med på hippiernes nøgendyrkelse. Som en kvindelig tilskuer beroligende sagde til en veninde: »Det er godt, at han holder guitaren FORAN.«

Og jo, Pelle Nordhøj Kann klimprer splitterfornøjet på sin guitar, mens han synger fredssange med charmeklang og gør klar til at nedlægge Anne Gry Henningsens præcise bitterfisse-strateg. Men så er det altså, at Christine Gjerulffs bedårende bibelbambi kommer forbi og bliver forelsket, og så får alfahannen travlt. Alt imens Mikkel Løvenholt Reenberg morsomt drikker sig igennem Thy Pilsners »flydende kærlighed« og sørger for bodypaint ...

Nettet frister

Anna Bros stykke BCNU — Be Seing You — handler også om at springe hovedkuls ud i livet. Men her er heltinden en omsorgssvigtet pige fra et hjem, hvor far har nok i sig selv og sine kærester. Så hun chatter på nettet og lader sig friste ...

Teksten har imponerende skarptskårne replikker, og den bejler klart til det eksistentialistiske dramas nulstilling af virkeligheden. Men eventyrets Alice-verden presser sig på, og dermed mindskes de sexfarer, som pressematerialet udpensler: Er det ok at sælge et blowjob for en burger?

Det svarer forestillingen ikke på. Men Lykke Sand Michelsen har en uimodståelig teenagevrede i sig som pigen, der hele tiden bliver manipuleret med.

Ligesom i Loop ’n Loop på Café Teatret sidste år krænger hun her en barsk liverfaring ud over tilskuerne — og ser os i øjnene imens. Blink! Og Johannes Lassen spiller psykologisk fængende både hendes voldtægtsmand og hendes redningsmand.

Scenografisk har Nadia Nabil Korsbæk skildret eventyret i en masse plastik-lameller, der er hægtet sammen som et utrygt hegn mod overgrebene. Dermed er symbolikken i BCNU på plads, og den støttes fængende af Jonas Jørgensens lyddesign, der fosser med regn og ensomhed. Men forestillingen taler tydeligvis mere til teenagere end til voksne.Hvad gør en teenager, der ikke føler sig elsket? Det ældste trick er at flytte hjemmefra — det næstældste at melde sig under fanerne for en sag. Men efter forestillingerne at dømme kræver det i dag mere end en Roskilde-festival eller et blowjob at finde sig selv. For slet ikke at tale om kærligheden.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Hjardemål

- Tekst: Lærke Sanderhoff.
- Instruktion: Minna Johannesson.
- Scenografi: Mårten K. Axelsson.
- Musik og lyd: Emil Assing Høyer.
- Thy Teater.
- Fra 15 år.
- Thy Teater på Teater V i Prøvehallen i Valby til 15. januar, Svalegangen i Aarhus 17.-21. januar samt turné

BCNU (Be Seing You)

- Tekst: Anna Bro.
- Instruktion: Mia Lipschitz.
- Scenografi: Nadia Nabil Korsbæk.
- Lys: Sonja Lea.
- Lyd: Jonas Jørgensen.
- Five Feet Tall på Teater Grob.
- Fra 14 år.
- Til 28. januar

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Peter Hansen

Jeg hørte, at Lykke Sand Michelsen priste moderne drama for ungdommen i radioen fornylig, Men det overbeviste mig ikke, og jeg må indrømme, at argumentet: at man taler ned til ungdommen i meget andet teater - mere lyder rigtigt her. Der er noget let latteligt ved voksne, der spiller teenagere for teenagere, og hvis man ønsker at skabe interesse for teatret blandt ungdommen, skal man måske hellere give dem noget, der er anderledes, dybere og tagende dem alvorligt som mennesker med andet end sig selv for øje.
Var jeg blevet præsenteret for det, der ofte går for at være teater for ungdommen, havde jeg aldrig fået min teaterinteresse. Omvendt må man indrømme, at Mia Lipschitz sidste år lavede et fantastisk stykke, nemlig "Oh, Romeo!" for Masken i Nykøbing F., der dog udmærkede sig ved at handle om et par voksne mennesker.

anbefalede denne kommentar