Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Blandt tabere og vindere

Det kræver tid og kræfter at lære det miljø og de mennesker at kende, som Michael Mann og David Milch skildrer i deres nye tv-serie, ’Luck’, der foregår på en hestevæddeløbsbane i Californien. Men det er det værd
Velspillet. I Michael Manns og David Milchs nye, fremragende tv-serie ’Luck’ spiller Nick Nolte veteranen Walter Smith, der endelig har fundet en erstatning for den legendariske hest, han engang ejede.

Velspillet. I Michael Manns og David Milchs nye, fremragende tv-serie ’Luck’ spiller Nick Nolte veteranen Walter Smith, der endelig har fundet en erstatning for den legendariske hest, han engang ejede.

Kultur
1. marts 2012

Først en formaning: Giver man sig i kast med Michael Mann og David Milchs nye tv-serie, Luck, der begynder på betalingskanalen CANAL+ om et par dage, er man også nødt til at give den tid. Det er ikke en tv-serie, hvor man efter første afsnit er blæst væk af begejstring og føler, at man er i fantastisk godt selskab.

Det er derimod en tv-serie, som kræver noget af sit publikum, ikke mindst at man hænger på og lærer både personerne og det miljø, de færdes i, at kende. Jeg har set seks af de ni afsnit, der udgør Lucks første sæson, og jeg er begejstret – nu, er jeg begejstret – fordi der er tale om en velspillet, velskrevet og begavet fortælling om mennesker på godt og ondt.

Det er, som om Mann og Milch – begge tv-serie-veteraner med serier som Miami Vice, Crime Story, Distrikt Hill Street, New York Blues og Deadwood bag sig – har sagt til sig selv og hinanden, at med den enorme succes og seer-interesse, der nærmest pr. automatik bliver enhver ny, amerikansk dramaserie til del (ikke mindst én produceret af pionérkanalen HBO), så kan de godt tillade sig at udfordre seerne mere, end de plejer.

Selv en tv-serie som David Simons The Wire, der regnes for at være en af de største og mest fuldendte i genren, begyndte bevidst som en mere eller mindre traditionel politiserie, men udviklede sig hurtigt til at være et nuanceret og komplekst portræt af en hel by og dens beboere, ja, et helt land og dets indbyggere.

Fascinerende miljø

I Luck smides vi ned midt i et miljø af gamblere, trænere, jockyer og gangstere i den sydcaliforniske hestevæddeløbsverden. Jeg har set Luck uden undertekster, hvilket ikke ligefrem fremmer forståelsen, når personerne smider om sig med fagudtryk, der er mig så fremmede, at jeg indimellem følte mig lidt fortabt. Men for hvert afsnit er jeg kommet længere ind i miljøet og sproget, ligesom jeg har lært personerne at kende, og det er trods alt dem, det handler om.

Der er masser af drama, spænding og morskab i at følge de forskellige skæbner på og omkring hestevæddeløbsbanen, og det er ikke svært at fornemme den fascination af miljøet og menneskene, som David Milch sidste år fortalte om til branchemagasinet Variety: Hestevæddeløb »er noget, som har interesseret, nogle vil måske sige fascineret, mig i 50 år. Jeg synes, at det er lige så kompliceret og engagerende en specialverden, som en hvilken som helst anden, jeg har mødt, ikke kun i forhold til, hvad der sker i klubhuset og på tilskuerpladserne, men også bag facaden, hvor træningen foregår, og hvor hestene står opstaldet«.

Milchs fascination manifesterer sig også visuelt i masser af intenst filmede hestevæddeløb og kontrastfyldte billeder af en solbeskinnet sydcalifornisk hverdag, der sjældent er så tilforladelig eller ubekymret, som den umiddelbart tager sig ud. Ingen tvivl om, at stilisten Michael Mann, der har instrueret første afsnit, her har sat sit tydelige præg på Luck.

Hævn og heste

Luck byder på et broget galleri af personer, som man følger mere eller mindre fast i de enkelte afsnit. Dustin Hoffman spiller med overbevisning den aldrende, stenrige forretningsmand og tidligere gangster Ace Bernstein, der lige er kommet ud af fængsel og sammen med sin trofaste håndlanger, Gus (den uforlignelige Dennis Farina), pønser på at tage hævn over sine gamle partnere (blandt andre Michael Gambon og Ted Levine), der var skyld i, at han røg i fængsel. I øvrigt for en forbrydelse, han ikke havde begået. Hævnen involverer blandt andet væddeløbsbanen Santa Anita Park, hvor meget af Luck foregår, og som alle de øvrige personer på forskellig vis er tilknyttet: F.eks. supertræneren Escalante (John Ortiz), som har kæmpet sig op fra bunden og gør tingene på sin helt egen måde; jockeyagenten Joey Rathburn (Richard Kind), en nervøst anlagt stakkel, der ikke har meget held med at få sine jockeyer i sadlen på de eftertragtede heste; dyrlægen Jo (Jill Hennessey), som har et forhold til Escalante; veteranen Walter Smith (Nick Nolte i en virkelig god rolle), der endelig har fundet en erstatning for den legendariske hest, han engang ejede, men nu er i fare for at miste det hele igen; jockeyen Rosie (Kerry Condon), som må kæmpe for at få lov til at ride Smiths hest; hendes kollega Ronnie (Gary Stevens), hvis alkoholmisbrug er ved at ødelægge både hans karriere og ham selv.

Store historier

Endelig er der også Marcus (Kevin Dunn), Jerry (Jason Gedrick), Renzo (Richie Coster) og Lonnie (Ian Hart), fire forhutlede spillefugle og småsvindlere, der udgør en slags modvægt til Ace Bernstein i historien, og som, da de vinder den helt store gevinst på væddeløbsbanen, køber en hest, Escalante indvilger i at træne. De fire er som en lille, utraditionel familie, der skændes lige så meget, som de hjælper og støtter hinanden, og selv om Luck på overfladen handler om hestevæddeløb – også Ace og Gus har en hest i Escalantes stald – er det de menneskelige relationer og sociale hierarkier, som for alvor er i centrum af Milch og Manns fortælling.

Der er få steder, hvor den menneskelige karakterstyrke bliver udfordret som på væddeløbsbanen. Der vil altid være vindere og tabere, og fristelser, personlige svagheder og svigtende held har det med at stille sig i vejen for virkeliggørelsen af den amerikanske drøm, som væddeløbsbanen og spillermiljøet også lokker med.

Og på den måde føjer Luck sig fint ind i rækken af nye, fremragende tv-serier, der på den lille skærm fortæller store historier om Amerika og om det at være menneske.

 

Luck begynder på søndag den 4. marts kl. 20.00 på CANAL+ Series

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Kristensen

Det irriterende ved Canal + er at går man ind på deres hjemmeside og ser hvad Canal Total (som også viser serier) koster, så står der 99 kr pr. md. Når man så klikker på "bestil", står der pludselig 199 kr. pr md. Så er jeg allerede turned af, uanset om Nick Nolte og vennerne spiller nok så godt.

Jens Overgaard Bjerre

Jeg har faktisk set første afsnit, men forstod det først rigtigt, da jeg nu læser anmeldelsen. Dustin Hoffmann er god synes jeg. Så er der en ung mand, som spiller en masse penge op i, men ender med at vinde dem tilbage igen. Han henter dem fra bagagerummet af en bil. Han er også meget god. Men ellers er det en masse snak. De skuespillere som jeg husker som ung er nu også blevet gamle. Og det var mest det som slog mig. En omgang gensyn med de gamle skuespillere, hvoraf jeg kun kunne huske navnet på Dustin Hoffmann, som er hovedattraktionen og pønser på et comeback af de helt store. Nå ja og en hest som har nogle røde sokker på, der vinder eller alligevel ikke vinder et løb. Og så endelig, ligesom man synes at det bliver spændende er det slut. En lang og trist affære.

"Og på den måde føjer Luck sig fint ind i rækken af nye, fremragende tv-serier, der på den lille skærm fortæller store historier om Amerika og om det at være menneske."

Hvorfor skal det anmeldes her i Information? Avisen må da have fået penge fra Canal+ for det sludder. Jeg vil på det varmeste foreslå at gå tidligt i seng men en god bog i stedet for.

Søren Kristensen

Har modtaget en mail fra Canal + som opklarer at de 99 kr. er et kampagnetilbud som gælder i 6 mdr. Derefter er prisen den normale: 199 kr. pr. md. Det kunne de jo bare have sagt til at begynde med, så havde det ikke været nødvendigt bruge så meget tid på det. Man bli´r sgu så træt af alt det marketingfis de finder på for at lokke folk indenfor, ja faktisk så træt at man slet ikke har energi til at overveje om man nu også skal melde sig til, så man kan se nogle flere amerikanske serier. Hvor er det godt vi stadig har noget der hedder public service, hvor man ikke hele tiden skal stå til rådighed for dårlige reklamer og lumske kampagnetilbud.

Jette Abildgaard

Det absolut sjoveste ved denne artikel...det er kommentarerne her....;)

Drop dog TV'et..spar baade Dkr. 99,00 og 199.00 ..udenfor skinner solen!

Sorry til Nick Nolte, Dustin Hoffmann og alle de andre... men livet er nu engang andet, mere og, meget bedre end film og TV-serier.....in other words...

get a life!!

Det lyder nøjagtig som en af de sædvanlige amerikanske tv-serier...............!

Robert Rasmussen

Hvad er en "sædvanlig" amerikansk tv-serie? Altså i forhold til en "sædvanlig" dansk, tysk, engelsk eller italiensk tv-serie? Og det er jo - bortset fra det - netop sædvanen, de nye amerikanske tv-serier bryder med.