Læsetid: 4 min.

Blodbadets gud viser sit grimme ansigt

Roman Polanski afslører kaosset og vildskaben under civilisationens tynde fernis i sin nye film, det velspillede og underholdende, sorthumoristiske kammerspil ’Carnage’, hvor voksne opfører sig som børn
Roman Polanski afslører kaosset og vildskaben under civilisationens tynde fernis i sin nye film, det velspillede og underholdende, sorthumoristiske kammerspil ’Carnage’, hvor voksne opfører sig som børn
2. februar 2012

Roman Polanskis nye film, det sorthumoristiske kammerspil Carnage, begynder og slutter med den samme sekvens, det vil sige næsten den samme sekvens: Man ser en flok børn i en park med udsigt til Manhattans skyline.

I den første sekvens, der kører under forteksterne, diskuterer ungerne, og det ender med, at en 11-årig dreng slår ud efter en jævnaldrende kammerat med en kæp og rammer ham, så blodet løber. I den sidste sekvens, der vises under rulleteksterne — og nej, det er ikke den store afsløring — er de samme to drenge blevet gode venner og snakker sammen. Den ene får endda lov til at låne den andens cykel.

Kameraet bevæger sig ikke, man ser blot børnene bevæge sig rundt i parken, og sekvensen minder om den meget omdiskuterede scene, der sluttede Michael Hanekes Skjult, og hvor to af hovedpersonernes børn mødes og taler sammen. Hvad de siger, får vi ikke at vide, men scenen antyder en eller anden form for samhørighed, der giver filmen en ekstra, spændende dimension.

Polanski, hvis film er baseret på et teaterstykke af Yasmina Reza, bruger ikke sine scener på samme måde, men et vis fællesskab er der alligevel mellem de to film, og det har blandt andet at gøre med fortidens og forældrenes synder, som får konsekvenser for børnene.

Voksne bliver børn

Bortset fra de to sekvenser, der indleder og afslutter Carnage, foregår hele filmen i en lejlighed, hvor de to drenges forældre mødes for at tale om, hvordan de skal håndtere situationen: Hvem er skyldige i hvad, og hvem skal sige undskyld til hvem for hvad?

Den velindrettede, pæne lejlighed ejes af den forslåede dreng, Ethans, politisk korrekte forældre, wannabe-forfatteren Penelope og sælgeren Michael (Jodie Foster og John C. Reilly), som ikke undlader at minde den anden dreng, Zacharys, forældre om, hvor meget skade han har forvoldt på deres søn. Zacharys forældre, investeringsrådgiveren Nancy og den travle, noget blaserte advokat Alan (Kate Winslet og Christoph Waltz), er til at begynde med meget tilbageholdne og undskyldende på deres søns vegne.

Men snart vendes tingene på hovedet, og de pæne facader og gode manerer droppes. Nye alliancer dannes på tværs af ægteskaber, frustrationer og konflikter åbenbares, og den indre svinehund stikker sit grimme hoved frem hos alle fire voksne mennesker, der opfører sig mere barnligt og bevidst modbydeligt end de børn, de mødtes for at diskutere.

Pointen er selvfølgelig, at hvor børn agerer impulsivt, uden bagtanker og hurtigt glemmer og bliver gode venner igen, bærer voksne nag og gemmer på vrede, hvilket kan resultere i ødelæggende eksplosioner af følelser og foragt.

Slet skjulte skyggesider

Der er ingen tvivl om, at det morer Roman Polanski at afsløre og udstille de fire bedsteborgeres slet skjulte skyggesider og derigennem få sagt et og andet om den tynde fernis, vi kalder civilisation, og som gemmer på » the god of carnage,« blodbadets gud, som Alan på et tidspunkt siger til Penelope.

Ens sympati ligger entydigt hos de stakkels børn, som man altså kun ser på afstand først og sidst i filmen, mens det er stort set umuligt at mønstre nogen som helst positive følelser for deres rædselsfulde forældre. Måske fordi man, mens man har travlt med at distancere sig fra dem, har en nagende fornemmelse af, at det kunne være én selv, der opførte sig så gennemført træls og idiotisk.

Sandheder på bordet

Parforholdet og den menneskelige psyke har altid interesseret Polanski, og der er spor af hans egne tidligere film, hvor han lader sine personer slås på ord og meninger, i CarnageBlind vej (1966), Bitter måne (1992) og Death and the Maiden (1994) — ligesom den nye film knytter an til Edward Albees ætsende udæskning af ægteskabet, Hvem er bange for Virginia Woolf?

Carnageer lige vel konstrueret i begyndelsen — de fire personer skal holdes i lejligheden — men takket være skuespillerne bliver den mere og mere intens og ubehageligt morsom, i takt med at maskerne falder.

Jodie Foster er forrygende som den selvgode Penelope, der i virkeligheden er en usikker, utilfredsstillet neurotiker, som hader sin mand, fordi han i modsætning til hende har opgivet at gøre noget ved verdens tilstand. Hendes ansigt nærmest forvandler sig og bliver helt fordrejet af alt det, hun har gemt på, og som nu vælter ud af hende.

I rollen som hendes mand, Michael, er John C. Reilly eminent som først en blød, venlig mand, siden et sarkastisk monster, der hudfletter sin kone, mens Nancy og Alan ser til. Kate Winslet er fantastisk som den polerede Nancy, der sluger så meget af sin egen stolthed, at hun kaster op ud over Penelope og Michaels fine sofabord og mange fine og dyre kunstbøger, inden hun begynder at fortælle parret, hvad hun virkelig synes og mener.

Endelig leverer Christoph Waltz’ en energisk præstation som en mand, der er så optaget af sit arbejde og så uinteresseret i alt, der har med familie og børn at gøre, at han hellere taler i telefon end deltager i samtalen om de to drenge. Han bliver først for alvor engageret, da der kommer whisky og sandheder på bordet, og i virkeligheden er han den af de fire, som er mest ærlig.

Genial eller original er Carnageikke, men den er underholdende, og man lyver, hvis ikke man kan få øje på sider af sig selv i en eller flere af hovedpersonerne.

Carnage. Instruktion: Roman Polanski. Manuskript: Yasmina Reza og Roman Polanski. Fransk-tysk-polsk (Dagmar, Empire og Grand i København, Gentofte Kino, Øst for Paradis i Aarhus og Biffen i Aalborg)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu