Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Finanskrisens Fedtmule

Formynderisk tabertainment nåede nye højder, da TV3’s ’Luksusfælden’ i denne uge rullede øjne af playboy Fredrick Joshua Fetterleins økonomiske fallit — og lærte ham at købe fornuftigt ind hos deres sponsor, Rema 1000. Rigmandens selvydmygelse er i en krisetid guf for den ’normale dansker’, der lærer at blive (selv)glad for sit jævne madpakkeliv i BonBon-Land
Kultur
2. februar 2012
Forfald. Vi morer os med forargelse, når den fallerede jetsetter Fredrick Fetterlein fortæller, at han booker flybilletter på første klasse to timer før afgang for at spare aflysninger; at han tit lejer en kongesuite i London til 200.000 kroner pr. nat og har to Porscher af ’praktiske’ grunde’.

Forfald. Vi morer os med forargelse, når den fallerede jetsetter Fredrick Fetterlein fortæller, at han booker flybilletter på første klasse to timer før afgang for at spare aflysninger; at han tit lejer en kongesuite i London til 200.000 kroner pr. nat og har to Porscher af ’praktiske’ grunde’.

»Nu har jeg haft 39 relax-år, hvor det kun er gået op ad bakke, så nu skulle der også lige komme et gok oven i nødden,« siger den 41-årige eks-tennisstjerne, eks-playboy, eks-mand til flere Fredrick Joshua Fetterlein i TV3’s Luksusfælden. Det er, skulle man forvirres af Fetterleins sprogbrug, godt, at noget går op ad bakke: Det er æstetikerens relax-liv i sus og i dus og i fly til Monaco med dyre damer. Og det efterfølgende »gok i nødden« fremstiller Fetterlein mere som et tegneserieproblem end et reelt et. Det er hans tegneserienaive måde at beskrive hans personlige gæld på knap seks millioner kroner på. Hans multiple, komiske forsøg på at komme ovenpå efter recessionens »gok« gør ham til en slags finanskrisens Fedtmule, som vi kan håne lunt i tabloidpressen. Den skadefryd optimerede Luksusfældeni denne uge.

I otte sæsoner har de ladet danskerne pege fingre ad hinandens ufornuftige omgang med Carina-lønninger. Nu er tid til at sparke opad. »Louise og Gustav står foran deres vanskeligste mission nogensinde,« siger en voice-over. Kameraet zoomer ind på Fetterleins pinligt selvudleverende selvbiografi. Rigmands(selv)ydmygelsen er i en krisetid guf for den ’normale dansker’, der lærer at blive selvglad for sit jævne madpakkeliv i BonBon-Land.

Formynderisk tabertainment

TV3 er Danmarks hovedleverandør af formynderisk tabertainment, der udstiller og hjælper danskere på én og samme (paradoksale) gang. Vi bildes ind, at vi lærer en smule om livets praktiske facilitering, mens vi griner af dem, der har utroligt meget mere at lære. I senere år har vi således set eksperter hjælpe håbløse danskere med romantikken ( De fantastiske fempå TV3), med børneopdragelsen ( Hjælp vi har børn), med vægten ( Ekstremt fed) og med at drive restaurant ( Med kniven for struben).

Luksusfældenom privatøkonomi er genrens flagskib, men strukturen i alle programmer er den samme: Først introduceres vi for tabernes trøstesløse liv og ser deres selvbedrag blotlagt — gerne med cirkusmusik til at understrege tragikomikken. Så træder eksperterne til og tager NEJ-hatten på, hvorefter det i et tårevædet erkendelsesøjeblik går op for deltagerne, hvorgalt det faktisk står til: »Lars, du er SÅ tæt på katastrofen,« siger Luksusfældens Louise med apokalyptisk swung.

»I står med vand til halsen«. »Det er nu eller aldrig.« Så tager ’taberne’ opgaven på sig, sælger bilen og dvd-samlingen, lover at arbejde over i weekenderne og græder så i bevægelse over al den hjælp, TV3 har givet dem — til gengæld for offentligt eksponeret ydmygelse.

Placeret i Rema 1000

Luksusfældener sådan et program, der får én til at tjekke sin netbank og gyse over studiegælden, men som man reelt ikke kan lære af. At det er ren underholdning understreges ublu i programmerne med Fredrick ’Fattiglein’. Her træder det almene opdragelsesprojekt i baggrunden og rendyrker den snusfornuftiges skadefryd. Vi morer os med forargelse, når den fallerede jetsetter fortæller, at han booker flybilletter på første klasse to timer før afgang, at han tit lejer en kongesuite i London til 200.000 kroner pr. nat; og at han både ejer en Porsche og en familie-Porsche for at være »praktisk«. Programmets underholdning er så at kontrastere jetsetteren med den jævne danskers (selv)glade mådehold.

»Er du KLAR over, hvad en almindelig dansk familie kan købe for 24.000?« spørger tv-vært Louise og kigger med store øjne på Fetterleins dyre læderjakker.

»37 gange med sønnen Sean i BonBon-Land,« forklarer hun ham senere — med pædagogiske papskilte.

Og hvorfor går en VIP-dansker naivt med på legen? Fordi han ikke har råd til andet. Fetterlein udstillede sin manglende selvindsigt i selvbiografien Fetterlein — Forført af livet, som dette dagblads Anders Haahr Rasmussen kærligt kaldte den »måske ringeste selvbiografi på dansk«.

Hernæst var Finanskrisens Fedtmule pludseligt med i kendisprogrammer som Til middag hos, Zulu djævleræs og i Vild med Comedy, hvor han endda bevidst skal gøre nar af sig selv. Han har siden forsøgt at sælge potensforøgende kosttilskud, og så har han, som en anden Sidney Lee, netop tilmeldt sig et dansk dating-site. Han lever af at sælge ud.

Det gør Luksusfældenogså. Det mest ufrivilligt komiske moment i deres to VIP-udsendelser er den snedigt indbyggede reklame for deres sponsor REMA 1000. En rollemodelsfar skal lære Fredrick at nyde den ’almindelige’ hverdag. De to køber rodfrugter sammen, og Fetterlein introduceres for en smart Rema 1000 tilbuds-app til iPhone. Dét er product placement .Og produktet er Fetterlein, tvunget ind i selve symbolet på den jævne danskers liv — som han aldrig bliver en del af det.

»Jeg SKAL være i mediernes søgelys,« siger han på et tidspunkt. Hans vej ud af krisen er at kigge på gulerødder i Rema 1000 — mens kameraerne kører.

Til B.T. har han, atter Fedtmule-naivt, indrømmet, at han får »gode penge« for at deltage i Luksusfælden. Deter den sande gulerod. Det har med garanti været en fornuftig økonomisk satsning fra deres side at snige sedler ned i hans baglomme. De har fået omtale som aldrig før. Men man skulle så også være et skarn, hvis man ikke håbede, at Luksusfældens satsning ville give bagslag. At de har brugt flere »gode penge« på ’Fedtmule’, end de i længden tjener ind.

For sjovere er programmet ikke. Uanset hvor farverig vor fallerede antihelt er, falder værternes griske snusfornuft som en skygge på hjertet. Og hvilken salig, selvtilfredsstillende fryd det ville være at se Luksusfælden gå i Luksusfælden-fælden. Jeg vil gerne være vært.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anne Marie Pedersen

Tabertainment. Det ord er nok til, at jeg anbefaler artiklen. Fint ord.

Brian Pietersen

der er mange der mister jordforbindelsen når de tjener penge, så er den pludseligt svær at finde igen.

Han blev ,åske ikke den mest fremstående danske sportstjerne.. men han er da ret god til at brande sig selv.. og tjene penge på at ikke være særlig god til ret meget.. Det kan man kun have respekt for..

Grethe Preisler

Det gør ikke noget, at man ikke kan regne, når bare man kan regne den ud. Så kan man leve af det.

Synes nu godt man kan diskutere det pinlige og ansvarsløse i at man ikke har en ulykkesforsikring til sin egen søn når man så har en jakke til 30.000...

Danmarks Grand old - Science Fiktion forfatter Niels E Nielsen fra Stevns forudså allerede i 1950'erne også sådant beskrevet nutidigt Taber TV.

(faktisk er Niels E Nielsen store forfatterskab i klasse med Orwell. Og dertil eminemt set - så meget af vores nutid (og fremtid?) han forudså og beskrev i sine romaner)

Stakkels mand - der er lavet film om den slags, der åbenbart ikke når virkeligheden til sokkeholderne (ifald virkeligheden bruger sokkeholdere).
Han er og bliver sportens pin-up.

Det er nok numerologens arbejde med Fetterleins navn, der har gjort, at den forhenværende professionelle tennisspiller nu høster succes som medieringvrag, herunder taberstjerne i Dagbladet Information.

Lennart Kampmann

Måske er det naturligt at man på Informations side hurtigt vil dømme luksusfælden som tabertainment, men det er måske fordi man ikke er i kontakt med den målgruppe programmet har. Seertallet overgik premieren på Big Brother, som er et andet program man er for god til at se når man holder Det sande Dagblad.

Fetterlein præsterer personlig branding på blændende vis, og har igennem hele programmet en ukuelig optimistisk tilgang til de største problemer. Hvis man tror at programmet er spild af tid, må man tro om. Jeg underviser i virksomhedsøkonomi og afsætning på et gymnasium hvor eleverne bestemt har en holdning til udsendelsen. Det får dem til at forstå privatøkonomi på en helt anden måde end når mor og far prædiker.

At Fetterlein skulle have solgt ud - helt ærligt, han har været en "kept man" i årevis og levet af andres bidrag, hvorfor skulle han så have et moralsk problem med at modtage penge fra Luksusfælden? Fælden er netop et middel til målet.....

med venlig hilsen
Lennart

Denne artikkel er en klar fortsaettelse af Georg Metz artikkel fra 20.februar "Amatoerernes triumtog".
Her sidder vi foran skaermen og guffer pseudoproblemer, pseudoliv og pseudoinsigt ind, som om det var den skinbarlige virkelighed.
Men saa igen: virkeligheden er ret deprimerende, saa hvorfor ikke glaede os over Fetterleins nedtur.
Lur mig om han ikke kommer til kraefter, saa han kan dumme sig igen.
Saa har vi en sequel: "Fetterlein 2"
(Kan nogen ioevrigt forklare mig hvad hulen denne celebrity har gjort for at fortjene min opmaerksomhed?)

Dan Johannesson

Taberne er jo ikke kun de medvirkende aktører, men også den danske befolkning og kultur, der på denne måde accepterer at hele generationer vokser op med med næsten fascistisk ny puritanisme og smålighed, som værende bærende værdier i det danske samfund.

I stedet for at heile med hånden benytter vi ånden. Tabersvin ud - middelmådighed, kynisme og fuldstændig nedlukning af empati og rummelighed, ind.

Smid propaganda modulet (dit tv) ud og læs en bog - you just might change the world.

Soren Andersen

Hvor meget må man tjene for at gøre sig fortjent til sympati fra informations læsere?

Når Frederik gi'r den for meget gas, ja så er han et ansvarsløst fjols, men når den "fattige" udviser tilsvarende mangel på ansvar, så er han blevet lokket af finanskapitalen med billige lån og snydt af neoliberalistiske forbrydere og er iøvrigt et offer for den meget omtalte ulighed.

Hvorfor gælder samme form for overbærenhed ikke for den gode Frederik? Husk at han boede i Monaco hvor han bestemt tilhørte den dårligt bemidlede del af persongalleriet. Han har i den grad været presset ud i sin adfærd af ulighed i et forsøg på at "hænge på"

Søren Andersen, forskellen er, at Frederik kunne vælge selv.

Soren Andersen

@Peter Hansen

Så prøv at forklar mig hvorfra sympatien for det nye yndlingsoffer "den stakkels studine som er træt af dårlige dage" kommer? Kan hun ikke selv vælge?

Hendes problem er det samme blot på et andet niveau. Hun vil gerne have en højere levestandard end den hendes indkomst giver plads til.

Jeg spørger bare ved hvilket indkomstniveau man ikke længere har krav på medfølelse?

Søren Andersen, Sofie brokker sig over, at ingen forstår, at pengene er små, men hun ytrer ikke noget ønske om flere af dem.

Det er formodentlig en variation af det, der drev os til vanvid i min studietid: det evindelige spørgsmål om, 'hvad man kan bruge det til'.

Soren Andersen

Peter og alle jer andre

Faktum er, at Frederik nu er langt fattigere end både Carina og Sofie, så I kan godt begynde at tale pænt om ham.

Man skal ikke sparke nedad og more sig på bekostning af de svage i samfundet

Mia Hesselberg-Thomsen

Spot on!

Lad det være kulminationen på samfundets længsel efter forargelse, med følgesvendene hån og fremmedgørelse (had).

Det er en udfordring at løfte samfundet ud af krisen når vi bruger vores krudt på at danse rundt og syndebukkebålet.

Hvornår kommer programmerne hvor vi sammen kan smæske os i opfindsomheden, hjælpsomheden og fællesskabet ,og som stadig gerne må pirre vores nysgerrighed?

Det er da formatet og ikke FFJ som kritiseres.

Formatet = tv- konceptet

Formatet = tv- konceptet

"Tabertainment"
Jeg så den også komme, men det var nu som en slags omvendt onsdagslotto, hvor der trækkes lod om hvem der skal ruineres i denne uge. Altså ugens taber og ugens vinder. 'gå fra hus og hjem' Det ville sikkert blive et hamrende populært program, man kunne f.eks. kalde det "Andres ulykke", "ugens taber" eller lignende.
Og skulle nogen finde på at virkeliggøre idéen, så husk lige at jeg har rettighederne nu, og at jeg aldrig kunne drømme om selv at deltage, hverken i den ene eller den anden del.
Danmark er blevet et 'nettopornolottoland'

Jens Overgaard Bjerre

Jeg er gammel og lider af kommentaritis. Så jeg kan ikke lade være med kommentere. Jeg aner bare ikke hvem denne Fætter Fedtmule er, men han er åbenbart en "vinder - taber". Det må jeg sgu nok sige, men sproget udvikler sig. Nu er det så meningen, at man skal sidde og æde franske kartofler, elastisk Megaguf i alle farver, og skylle lortet ned med cola. Mens man glor på at Fætter Fedtmule, (jeg har ikke noget i mod ham, jeg kender ham ikke), som køber ind sammen med pensionisterne. De taberrøve og fattigfætre. Hvorfor er det sjovt? For det er da ikke sjovt ved at købe alt det møg mad i de møgbutikker der. Men det kan være at jeg må tage en taber ret frem og sætte mig og glo på Fætteren på 3'eren? Ja, hvorfor ikke, det er vel på lørdag?

Lis K. H. Montes

Det mest interessante ved artiklen er at den er lige så uinteressant som det tv program, den håner og kun kan få plads i Information, ved at gøre netop det samme som tv programmet: udstille og latterliggøre.
Same same...og uden at hverken gøre en forskel eller bidrage med noget som helst.

En elendigt skrevet og overflødig artikel.

Sebastian Dorset

Jeg har aldrig forstået den åbenbart presserende trang til at meddele omverdenen at man IKKE ved, hvem nogen er.
Hvis man er meget stolt af ikke at have hørt om Danmarks næstbedste tennisspiller i 90'erne, så kan man klikke sig over på Ekstra Bladets "Nationen" og se at man deler den stolthed med en del af skribenterne der, bare med omvendt fortegn.
VH Sebastian.

"Jeg har aldrig forstået den åbenbart presserende trang til at meddele omverdenen at man IKKE ved, hvem nogen er.", skriver Sebastian Dorset.

Nej, i netdebatter udtrykker meddelelsen enten, at man selv er højt hævet over dette underlødige emne (og dermed de af trådens meddebattører, der interesserer sig for emnet), eller også, at man ikke gider eller evner at google et navn. Sagt på en anden måde: 1) Se mig, jeg er finere end jer andre. 2) Se mig, jeg er dovnere eller (helt ekstraordinært og paradoksalt, idet jeg jo formår at deltage i debatten) dummere end jer andre.

Lars Peter Simonsen

Taber er et forfærdeligt udtryk at bruge om mennesker, medmindre det er i forbindelse med sport eller spil. Jeg har ikke nogen mening om programmet, idet jeg ikke ser TV3. Jeg har, eller vil i hvert fald ikke her udtrykke nogen mening om Fetterlein, men ved dog at han var en fremragende tennisspiller, men tilsyneladende har haft finansiel utur af en eller anden årsag, og at uge-og boulevardpressen er klar til at slagte enhver af deres tidligere darlings, hvis de fornemmer der kan pyntes på de svigtende salgstal. Udover det kan man konstatere, at succes inden for et bestemt område med de finansielle gevinster det måtte medføre, ikke nødvendigvis osse gør en til finansgeni eller giver garanti for et godt liv...