Læsetid: 4 min.

Et forsvar for humaniteten

Hvilken rolle spiller filosofi og humanistisk dannelse i nutidens samfund? Det spørgsmål besvarer filosoffen Peter Kemp i sin nye bog, hvor han har fat i nogle af tidens væsentligste problemer
10. februar 2012

Hos Kemp er det, ligesom grækerne, oplysningstænkerne og de franske filosoffer i 1960’erne, filosofiens formål at undersøge det aktuelle samfund med dets iboende modsigelser og spændinger. Kemp lader sine tanker vandre på kryds af filosofihistorien og på tværs af samtidens problemstillinger. Han skriver let og informeret om de store kriser i vor samtid: terrorkrisen, klimakrisen, Muhammedkrisen, finanskrisen, ledelseskrisen, ånds-krisen, velfærdskrisen, kulturkrisen, den moralske krise og krisen på universiteterne.

Når kriserne er vigtige for Kemp, er det fordi de ansporer den filosofiske tænkning. Kemp bestemmer filosofi som »kritik«. Og kriserne viser os kritikkens mulighed. Med kritikken opstår nye åbninger, der kan inspirere alternative tænkemåder og skabe politiske forbedringer. Mottoet synes at være, at man aldrig må lade en god krise gå fra sig uden først at tænke grundigt over den.

Når filosofi for Kemp er kritik, er det i Kants forståelse af ordet som en refleksion over tankens muligheder og grænser og som en ledetråd for vores handlinger.

Der eksisterer for Kemp derfor ingen politisk neutral tænkning. Filosofi vil sige at tænke videre, at producere nye muligheder og forandre verden. Det er filosofien i bestemt ental, den patostunge kontinentale filosofi, der i sin kamp for »den anden« skal frigøre nye muligheder og skabe nye rum for handling.

Store ambitioner

Kemp har endog meget store ambitioner på filosofiens vegne: »Det er filosofiens opgave at bidrage til en nutidig afklaring af de væsentlige problemer i vort samfund og kultur, dvs. bidrage til at se i øjnene, hvad de virkelige problemer er, og hvilke muligheder vi har for at skabe bedre livskvalitet, mere humanisering.« Når filosofien opdager en fare for menneskeheden, for individet eller for en sårbar gruppe, skal den vise vejen til at hindre det onde og advare menneskeheden, skriver Kemp.

Filosofien er sammen med religionen den hyrde, der skal lede mennesket ud af mørket. Der er til gengæld ikke mange bemærkninger om Heideggers nazisme eller Sartres støtte til politisk vold eller om, hvordan den filosofiske etos i postmodernismen førte til oplysningskritik og skepticisme.

Kemp er stærkest, når han knytter sine overvejelser til konkrete udviklinger i samfundet og den globale verden. Som det er obligatorisk i denne intellektuelle tradition, er der utallige kapitler om de mange inspirationskilder. Heltene er Ricœur, Bergson, Aristoteles, Hobbes og Kant. Men det er i de mere nære samtidsdiagnoser, at Kemp viser sin bedste side.

Han viser, hvordan klimaproblemer, finanskrise og global ulighed påvirker vores etik. Igennem analyser af Breiviks myrderier i Oslo, den danske flygtningelovgivning og managementtænkningen på de danske universiteter, viser forfatteren, at det senkapitalistiske samfund hele tiden står på randen til at bryde ud i barbari og tyranni.

Humanistisk ideal

De mange kriser får imidlertid ikke Kemp til at opgive troen på det gode. Svaret på de globale kriser er, at vi skal blive ansvarlige verdensborgere. Verdensborgeren er et ikkerealiseret ideal, understreger Kemp og betoner, at idealet ikke udspringer af nogen stat, men tværtimod overskrider de enkelte stater i et højere, kosmopolitisk formål.

Hvis vi indser, at ideen om verdensborgeren må være det princip, som al dannelse og uddannelse sigter imod, får vi adgang til en moralsk ressource, op imod hvilken vi kan fremholde den faktiske samfundsudvikling. Kosmopolitismen er den politiske filosofi, som sætter verdensborgeren i centrum, og hvis ideal er den postnationale koordination og rettighedsbeskyttelse.

Kemp er klar over, at det lyder luftigt. Men netop derfor lægges vægten på den pædagogiske og humanistiske dannelse. Den pædagogiske filosofi bidrager til at afklare verdensborgeridealet og sikre, at det får konkret indflydelse på borgerne, så de sociale systemer bliver mere humane.

Ligesom hos den amerikanske filosof Martha Nussbaum finder vi hos Kemp en bidende kritik af det entreprenørielle universitet, hvor det vigtigste er blevet, hvor mange publikationer der udgives, eller hvor mange patenter der kan tages. Krav, som alle er fremmede for humanioras legitimering.

Konkurrencestatens politikere og universitetsledere forstår ikke, at humaniora ikke bare er en oplevelsesøkonomisk maskine, men selve demokratiets arnested og institutionalisering. Det er i studier af litteratur, filosofi, sprog- og kunstfag, at den kritiske tænkning udvikles og kultiveres.

Forsvaret for humaniora kobles hos Kemp sammen med en inkluderende global samfundsform. I modsætning til profitmotivets kortsigtede krav og den reduktive styringsideologi i uddannelsessystemet, skal humaniora stimulere samfundets tænknings- og forestillingsevne og opskrive de mulige alternativer, der knytter sig til den eksisterende samfundsform.

Det er dette oprigtige, demokratiske forsvar for humaniora, der er bogens styrke. Humaniora, hvad enten det er filosofi eller andre fag, er en ressource for et samfund til at forstå sig selv og opdrage sig selv til at handle bedre. I en verden præget af egocentrisme og markedsfundamentalisme er det ikke kun et abstrakt ideal, men en praktisk nødvendighed. Peter Kemp fyldte for nylig 75 år, og Filosofiens verden er en opsummering af et halvt århundredes virke som professor og samfundsdebattør. Kemp skal have sagt, at han med bogen ønskede at flytte fokus fra sig selv til værket. Det er kun delvist lykkedes. Bogen er et personligt, nærmest biografisk indblik i Kemps verden.

Der er ingen tvivl om, at Kemp har fat i nogle af tidens væsentlige problemer. På den anden side er hans kritikbegreb lettere anakronistisk, han taler fra det ophøjede, archimediske punkt. Det er et vidnesbyrd, en særlig tilgang til filosofien, der ikke dyrkes længere på humanistiske fakulteter, og som næppe vil tjene mange point i nutidens bibliometriske kvalitetsindeks.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Fouad Fartous
Fouad Fartous anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu