En god dag at være dansker

Godt nyt fra den hjemmefronten. Nikolaj Nørlund indgår et ruskende livsaligt samarbejde med Figurines’ frontfigur. Anders Mathiasen fra duoen Murder laver et åbent og alligevel intimt album, der får mørket til at lyse
Godt nyt fra den hjemmefronten. Nikolaj Nørlund indgår et ruskende livsaligt samarbejde med Figurines’ frontfigur. Anders Mathiasen fra duoen Murder laver et åbent og alligevel intimt album, der får mørket til at lyse
6. februar 2012

Rampelyset har godt af at blive flyttet. Ikke mindst i duoen Murder, hvor det nu kaster sin kærlighed ikke på den strålende forsanger Jacob Bellens men på den anden halvdel, Anders Mathiasen.

Han kalder sig Vessel — altså fartøj, beholder, blodkar — og viser sig på sit debutalbum Enletteded Species at være en fremragende sangskriver. Ikke kun i stand til at få den indre vinter til at bryde ud i lys lue, men også kilde nyt liv i den indie-hymniske tradition han sammen med Bellens og Murder har skabt så smukke eksempler på.

Enlettered Species har en mere blid tone end Murder, ikke mindst takket være Mathiasens fløjlsbløde stemme et sted i nærheden af Nick Drake, men også en mere åbensindet interesse i at udforske sangene sprækker og spændvidder med hjælp fra gæstemusikere.

Det bedste eksempel er »Cartography«, som flere gange skifter gear i jazz-intermezzoerne — og et band der til sidst ender i en freejazzet improvisation. Trommer og messingblæs i fraktalt slyngede grooves i et afrikansk spænd mellem Tony Allen/Fela Kuti og Mulatu Astatke.

Men også den rivende smukke »Feathers«, der strækker sig over seks minutter og svulmer af varmt summende, men også skærende analog synth eller blidt flænses op af afsindig melankolsk violin.

Der er også udfald — altså huller i lyden — på det raslende instrumentalspor til »Death Is On My Side«. Som om døden i stilhedens skikkelse får lov at blande sig.

Det nærmeste jeg kan komme Mathiasens åbent eksperimenterende udforskning af melankolien er den tidligere Talk Talk-forsanger Mark Hollis’ album af samme navn fra 1998. Mens nogle af os stadig venter — nu med desperat resignation — på en opfølger til dette mesterværk, så har vi fået Enlettered Species, der på samme vis forstår at åbne dørene for jazz og kammer- og folkemusik, ja, sågar her også elektronik. Og det sker uden at intensiteten, intimiteten på noget tidspunkt siver.

Det er en efterårs- og vinterplade i den forstand, at den får en til at acceptere kunsten at gå i hi, at se indad. Ikke så meget lysterapi mod den nordiske vinter som en berigelse af mørket. Der viser sig at have sit eget lys. Tag en dyb indånding og accepter det. Her er sgu’ okay at være.

»This is the death of our beliefs/May they all rest in peace/And it is a great relief/May they be nourishing the daisies.«

Så velkommen til singletilværelsen, hr. Mathiasen. Den klæder dig helt usandsynlig godt.

Klinger retrospektivt

At flytte ind i duosamarbejdet har til gengæld vist sig at være en stærkt oplivende bevægelse for Nikolaj Nørlund. Om det var træthed hos manden eller hos undertegnede kan være svært at afgøre, men jeg har kedet mig lidt i selskab med de seneste par plader fra denne vigtige figur i dansk musik.

Måske fordi de virkede for forudsigeligt turnerede, for konservative og måske for komfortable i al deres autoritet. Dén fornemmelse er man fri for på Alt Sammen, Lige Nu.

Saltvandsindsprøjtningen kommer — i hvert fald delvist — fra Figurines’ frontfigur Christian Hjelm, der former en form for uofficiel duo med Nørlund og bidrager med vokaler og guitarer albummet igennem.

Det er stadig Nørlunds sange, bien sur, men der er åben fest i dem. De gnistrer og Hjelms lyse vokaler fungerer nærmest som adrenalin eller ecstasy i toppen af sangene.

Håndbremsen er sluppet, portene er på vid gab og morskaben sender live fra mellemgulvet. Over stok og sten går det med de bedste sange og den mest overrumplende dansk poetiske sangskrivning fra Nørlund siden Nye Optagelser fra ’97.

Der flænses farve i kinderne i et tredimensionelt lydbillede i rå produktion. Vokaler og leadguitarer står ud af mixene i al deres uperfekte skønhed, ja, sangene får i det hele taget lov at leve deres viltre liv i en iscenesættelse, som henleder tankerne på Gasolin og 70’ernes C.V. Jørgensen. Jep, vi er viklet ind i dansksproget, begavet, af og til hvidt funky rock’n’roll. Det klinger retrospektivt, men føles nutidigt.

Flere sange når hymniske højder, ekstatisk piskede — med tekster som »Og nu igen i nat, hvor månen er hejst op/Og månen er din ven, det var forudbestemt/Du hyler om kap med en ulv i bur/Og du kravler over mur efter mur/Hvis du føler dig misforstået/Så skyder du over målet/Sagt i al fortrolighed/Med fuld respekt og kærlighed«.

Og Nørlund lyder i dén grad, som om han nyder at navigere sine tekster (»Iltmasken« skrevet sammen med Lone Hørslev) gennem musikken, lige som bandet omkring ham også nemt kan forlede denne anmelder til at tro at de morer sig.

Så i dag er en god dag at være dansker. Med to plader på hænderne, som på hver deres måde minder om hvad vi har, hvad vi kan få, hvad vi lader os glide af hænde, hvis vi accepterer virkeligheden som det, der løber over vores skærme.

Både Anders Mathiasen og Nikolaj Nørlund insisterer på at en dybere puls findes. Vessel i en slags filosofisk accept af altet. Nikolaj Nørlund som revitaliseret digtersjæl, der slår sin mangfoldighed af kanter mod virkelighedens fortræde- og -træffeligheder.

 

Vessel: Enlettered Species (Playground Music). Nikolaj Nørlund: Alt Sammen, Lige Nu (Auditorium/A:larm)

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Dorthe Møller

Nikolaj Nørlunds' Alt sammen, lige nu, er da så sandelig en spiselig plade, man driver afsted fra den ene ørehænger til den anden, og hans stemme skal nok sørge for man blidt forbliver i fløjlsrillerne. Tekstmæssigt kan man ikke klandre noget på evnen til at rime, eller danne markante billeder fra rødmende, rosenbestrøede røde balloner, til ølfustager! At jeg så fik associationer til mine teenageår, skyldes vist både netop det tekstmæssige, som jeg mener kun rammer voksensegmentet (!!!) på nummeret "Hemmeligheder" og at nummeret "Ringvejen" fik mig til at nynne Gnags' "Rockband på landevejen" .....

Vessel's "Enlettered Species", er tilgengæld et mesterværk uden lige. Denne skive har siden første gennemlytning vokset sig fyldigere. Tekst og musik rejser sig til en større harmoni, som klart sikrer denne skive en plads blandt årets danske udgivelser. Og ja nummeret "Feather" er i sig selv et fremragende nummer, hvor associationerne til Bill Callanhan til fulde kommer til udtryk (ikke mindst fordi denne kunstner under navnet Smog har lavet et nummer med næsten identisk titel "Feather by Feather"). Men hør denne plade, den kan ikke anbefales varmt nok :-)

anbefalede denne kommentar