Læsetid: 1 min.

Hamilton – i nationens interesse

23. februar 2012

Svensk films midaldrende enfant terrible Mikael Persbrandt og hans massive tilstedevær på et lærred er dette agentdramas største aktiv. Manden synes ganske enkelt at have de to modpoler, der hedder bøllen og staklen mejslet ind i sin dna. Persbrandt er derfor castet på kornet som succesforfatteren Jan Guillous tragiske dræber og superagent Carl Gustav Gilbert Hamilton, der i denne film går i aktion i Afrika, hvor en svensk våbentekniker er blevet kidnappet. En del af plottet omhandler den svenske våbenindustri, selvom det er et andet og efterhånden kendt tema, der dominerer: De ikke ubetinget velrenommerede private sikkerhedsfirmaer, som i de senere år har haft rigeligt at rive i. Dette fokus giver Hamilton – i nationens interesse et strejf af at være lidt sent ude i forhold til sin samtid.

Filmen skæmmes også af en del overforklarende replikker, et par utroværdige hændelser og amerikanske skurke, der er tæt på at fremstå som generiske filmskurke. Til gengæld fører danske Kathrine Windfeld et dynamisk kamera, og tidligt i filmen slås et interessant moralsk dilemma an. Endelig har man i jordanske Saba Mubarak formået af finde en kvinde, som både ser drømmeskøn ud på anti-dådyrmåden og besidder tilstrækkelig håndfast karisma til at dele skærm med Persbrandt uden at blive trynet. Multikultur, når den er allermest fotogen!

Hamilton – i nationens interesse. Instruktion: Kathrine Windfeld. Manuskript: Stefan Thunberg. Svensk (75 biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu