Læsetid: 6 min.

’Vi er Mærsk’

Der blæser nye vinde i Mærsk, som har hyret filminstruktøren Christoffer Boe til at lave sin nye virksomhedsfilm. Information var med til verdenspremieren på ’We Are Maersk’, der nok er flot, men også mere Mærsk end Boe
Der blæser nye vinde i Mærsk, som har hyret filminstruktøren  Christoffer Boe til at lave sin nye virksomhedsfilm. Information  var med til verdenspremieren på ’We Are Maersk’, der nok er flot,  men også mere Mærsk end Boe
8. februar 2012

»Vi udviser rettidig omhu, og med rettidig omhu mener jeg omhu, hver gang vi foretager os et eller andet. Det er meget nemmere, hvis man gør det rigtigt den første gang i stedet for at skulle korrigere eller tilføje senere,« siger 98-årige Mærsk Mc-Kinney Møller til slut i Mærsks nye virksomhedsfilm, We Are Maersk.

»’Rettidig omhu’ er det ordsprog, min far efterlod — til mig og til gruppen. Rettidig omhu.«

Et stort Mærsk-logo toner frem på lærredet, på lydsporet når violinerne et crescendo, og mens lyset langsomt tændes, brager klapsalverne løs.

Jeg er til verdenspremiere på We Are Maersk i den verdensomspændende danske koncerns hovedsæde på Esplanaden i København, og sammen med et par hundrede andre mennesker, de fleste af dem i mørke jakkesæt og skinnende, sorte sko, har jeg nu i en halv time siddet bænket i Mærsks auditorium for at lytte til taler og altså se den 12 minutter lange virksomhedsfilm.

Nyt og moderne

At noget særligt er på færde, fornemmer man allerede uden for Mærsk-bygningen, hvor den røde løber er rullet ud, og olielamper lyser op. Inviterede strømmer til, og vi bliver alle ført ned til auditoriet og et stort loungeagtigt område, hvor farverne i dagens anledning er forsøgt holdt i Mærsk-blå nuancer. Champagne og kildevand serveres til akkompagnement af en violinist og et par dj’s, der spiller afdæmpet musik.

Nogle unge mænd i hvide heldragter med MAERSK skrevet hen over ryggen bærer to og to rundt på nogle store, hvide, firkantede kasser, og jeg får at vide, at det hører sammen med en happening, som finder sted senere. (Hvad den nærmere går ud på, lykkes det mig aldrig at finde ud af.)

Jeg når lige at tænke, at der tænkes nyt og moderne, når Mærsk arrangerer en filmpremiere, da jeg af selskabets danske pressechef, Michael Christian Storgaard, får at vide, at det er et eventbureau, som står bag.

Publikum er en blanding af Mærsk-folk, forretningsforbindelser og mediefolk. Jeg får øje på Danmarks Radios afgående dramachef, Ingolf Gabold, Radio24Syvs direktør, Jørgen Ramskov, og Kommunikationsforums Timme Bisgård. Der er folk fra filmholdet bag We Are Maersk — de er nemme at kende, fordi de er klædt i alt andet end jakkesæt, mens hår og skæg har fået lov til at vokse frit.

Vor mand på avisen

Jeg møder også Informations helt egen Kristen Bjørnkjær, der for nogle måneder siden blev smidt ud fra Christiania og så skrev i en leder, at fristaden snart var lige så lukket som Mærsk. Fluks blev han inviteret ud at sejle med et af virksomhedens kæmpeskibe. I det hele taget synes åbenhedens vinde at blæse i den traditionelt meget tilknappede koncern, og der bliver talt om, at man er begyndt at løsne op for slipset — ja, i nogle afdelinger går man slet ikke med slips længere.

»Vi kalder Kristen for vor mand på Information,« siger Michael Christian Storgaard og griner.

»Nej, det må du ikke skrive …«

En kaptajn på et af Mærsks gigantiske containerskibe fortæller, at han blev interviewet til We Are Maersk, og at filmholdet var om bord på hans skib i fire dage. Han ved dog ikke, om han er med i den endelige film.

Det er han ikke. Men flot er den, We Are Maersk. En stilbevidst infomercial, som viser forskellige aspekter af Mærsks mange aktiviteter — blandt andet hvordan tigerrejer kommer fra Asien til Europa — og priser virksomhedens dygtighed, pålidelighed, præcision, intelligens, opfindsomhed, fremskridtsvenlighed, hurtighed, sikkerhed og meget mere, mens den suser verden rundt og taler med glade, engagerede medarbejdere.

Ikke meget Boe

Jeg har helt lyst til at råbe, at »jeg er også Mærsk«, hvilket jeg bagefter fortæller australieren Ben, som arbejder for Mærsks internationale kommunikationsafdeling. Han er ved at skrue en nyhedsartikel om premieren sammen til Mærsks eget brug og vil gerne interviewe mig, fordi han har hørt, at jeg er »en vaskeægte filmkritiker.«

Jeg fortæller Ben, at jeg synes, at filmen er et vældig imponerende skue, rytmisk og elegant klippet sammen til Povl Kristian Mortensens orkestrale musik, og at jeg gerne vil arbejde for Mærsk. Han kigger på mig med et skævt smil og spørger, om jeg tager pis på ham. Jeg forsikrer ham om, at det gør jeg bestemt ikke, og jeg taler begejstret videre om filmen — og den britiske skuespiller John Hurt, der agerer fortæller på lydsiden — indtil han flere gange siger »tak,« og »jeg har nok nu, tak.«

Ben placerer mig foran en stor, oplyst plakat med en Mærsk-lastbil og beder en fotograf om at tage et billede af mig. Han tager flere og siger så tak.

Hvad jeg ikke får sagt til Ben, er, at der er meget lidt Christoffer Boe i We Are Maersk. Den danske filminstruktør med sans for narrative og visuelle eksperimenter er den egentlige grund til, at jeg er dukket op denne mandag aften i Mærsks hovedsæde for at se filmen.

Det er nemlig ham, der har instrueret filmen og styret de tre filmhold, der i løbet af tre måneder har besøgt 20 forskellige lande for at lave We Are Maersk og 10 kortere, tematiske film, som de i alt 200 timers materiale er blevet til.

En drengedrøm

Lidt symbolsk er Christoffer Boe heller ikke selv til stede ved verdenspremieren — han er i Haiti sammen med sin faste fotograf, Manuel Alberto Claro, som også har filmet We Are Maersk, og hvis intuitive, håndholdte stil jeg bilder mig ind, at jeg kan se glimt af i virksomhedsfilmen.

Det er ikke noget nyt, at filminstruktører laver reklame- og virksomhedsfilm, men mødet mellem to så særegne og forskellige skikkelser som Boe og McKinney-Møller — kunstneren og købmanden — er alligevel en sjældenhed.

»At lave film om Mærsk er jo lidt som at pille ved kronjuvelerne, fordi virksomheden har en særlig aura,« sagde Christoffer Boe forleden til Børsen.

»En form for drengedrøm blev opfyldt ved at hoppe på verdens største containerskibe, besøge de største olieboreplatforme og pludselig arbejde for en organisation, hvor det nærmest var muligt at vende et containerskib ude på havet for filmholdet.«

Instruktøren har også fået gode penge for sit arbejde, og det giver ham mulighed for og ro til at koncentrere sig om sine egne filmprojekter.

Rettidig omhu

Produktionsselskabet Copenhagen Film Company, der har arbejdet sammen med Mærsk i tre år, har haft det overordnede ansvar for den 12 millioner kroner dyre virksomhedsfilm.

Over en dybstegt tigerreje — hentet til Danmark af Mærsk selv, velsagtens — fortæller selskabets administrerende direktør, Per Liebeck, om de store ambitioner med We Are Maersk, om de mange udfordringer, arbejdet med filmen har budt på — som når man lige inden optagestart i Nigeria får konfiskeret sine kameraer af myndighederne — og om den frihed, Copenhagen Film Company og Christoffer Boe har haft i arbejdet med filmen, fordi man sørgede for at tale grundigt med Mærsk og få godkendt manuskripterne først.

Jeg lader mig også fortælle, dog ikke af Per Liebeck, at Mærsks definition af ordet ’dristig’ er en anden end de fleste andres, og derfor er det i detaljerne, man skal finde de nye tider i We Are Maersk. Internt i organisationen har det åbenbart vakt en vis opsigt, at det hovedsagelig er almindelige ansatte og ikke den øverste ledelse, der får taletid i filmen, og at den desuden kun fortæller om fire aspekter af Mærsk i stedet for dem alle.

Måske er det det, man kalder at udvise rettidig omhu. Mærsk er klar til at blive moderniseret.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian de Coninck Lucas

Well...

Det sympatiske billede af Mærsk, der ellers opfører sig primært som amerikansk monopolist fra starten af sidste århundrede, har intet at gøre med at Lille Lars' far er ledende advokat hos Kromann Reumert, der har mange "revolving door" jurister tilknyttet Mærsk. Ingen sammenhæng overhovedet, naturligvis. Det er danmark det her, og vi er det godeste gode.

Hvis James Baker's søn (tidligere udenrigsminister under Reagan og advokat for Rockefeller familien) havde lavet en film om David ROckefeller, ville vi sikkert få et lignende nuanceret billede. Især hvordan de tjener milliarder på konflikter og generelt kaos.

Mærsk Mc-Kinney Møller: Det er meget nemmere, hvis man gør det rigtigt den første gang i stedet for at skulle korrigere eller tilføje senere

--------------

hvorfor i alverden har ingen tænkt på det fif noget før?

Maersk er en tøsedreng, ikke mindst sammenlignet med kollegaen Aker i Norge. Aker ansatte Dag Solstad til at skrive sin historie, hvad der blev til romanen "Medaljens forside". Dag Solstad er som bekendt tidligere maoist, fortsat venstreorienteret kulturredaktør på avisen Klassekampen og absolut ikke et indlysende valg - og skrev derfor en meget ærlig bog.

Meen, det var ikke altid at den rettidige omhu virkede efter hensigten:

Den 10. maj 1943 blev Riffelsyndikatet udsat for en sabotageaktion.

Derfor bad A.P. Møller til Politikens korrespondent i Stockholm om at give London besked på at bringe sabotagen til ophør .

Den 22. juni 1944 blev Riffelsyndikatet ikke desto mindre igen udsat for sabotage.