Læsetid: 2 min.

Blot endnu en dag i Cape Town

Deon Meyer tegner i sin nye og vellykkede krimi et skræmmende billede af et Sydafrika plaget af frygt og racisme
23. marts 2012

Vicekriminalkommissær Benny Griessel er blevet smidt ud hjemmefra af sin kone, fordi han er alkoholiker. Børnene, der snart er voksne, har han svært ved at tale med, han har problemer med økonomien, og på jobbet er han ved at få stress. For så vidt lyder han umiddelbart som en kliché, men det er Benny Griessel så langtfra, og kvalitetsmæssigt løfter Tretten timer, hvori han er hovedperson, sig ligeledes langt over krimi-genrens aktuelle gennemsnit.

Handlingen udspiller sig, som titlen antyder, over 13 timer i Cape Town, hvor Griessel bliver vækket en tidlig morgen, fordi en kvindelig amerikansk turist er blevet myrdet. Kort efter findes en musikproducer myrdet et andet sted.

Griessel uddelegerer ansvaret for efterforskningen af de to sager til sine yngre kolleger, mens han selv navigerer frem og tilbage mellem dem i rollen som mentor og rådgiver.

Da endnu en kvindelig amerikansk turist, Rachel, meldes savnet, bliver han nødt til selv at tage fat. Det viser sig nemlig hurtigt – både for ham og for læseren, der følger Rachel ad et separat handlingsspor – at hun er på flugt fra dem, der dræbte hendes veninde.

Årets bedste krimi

Deon Meyer (født 1958) betragtes af mange – også denne signatur – som en af tidens allerbedste kriminalroman-forfattere. På dansk har vi tidligere fået hans Jægerens hjerte og Jægerens bytte, hvori Benny Griessel også optræder, og som i disse tegner Meyer også denne gang et skræmmende billede af et Sydafrika, der trods ophævelsen af apartheid-systemet, så langtfra har fundetfælles fodslag, men derimod er plaget af frygt, vold, kriminalitet og racisme.

Denne skarpe sociale indignation får Meyer elegant vævet ind i dramaets bagtæppe uden at sænke historiens hæsblæsende anslag. Eksempelvis konstateres det blot i en enkel sætning, at »fyrene, der jagter hende, er sorte og hvide«, hvilket altså antyder en sjælden forbrødring, der tyder på, at Meyer og hans kolleger har fat i noget ud over det sædvanlige.

»I dette land arbejdede forbrydere ikke hen over farvegrænser,« som det udtrykkes i Svend Ranilds sikre oversættelse.

Der skal en del forklaringer til mod slutningen for at få intrigerne til at hænge sammen og give mening, men det ændrer ikke ved, at Deon Meyer har skrevet en begavet og fængende kriminalroman med noget på hjerte. Tretten timer står som årets foreløbig bedste kriminalroman – ikke mindst takket være forfatterens ferme evne til at mikse det tunge og det lette stof.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu