Læsetid: 1 min.

Darwin

22. marts 2012

»Der skal alle slags mennesker til at skabe en verden,« skrev salig Henry Miller. Og den livsfilosofi har man taget til sig i Darwin, en tidligere boom town i Death Valley i det sydlige Californien – også selv om byen i dag kun tæller 35 sjæle. Men hvilke 35! Her findes alle typer. Og i Nick Brandestinis billedskønne dokumentar om det lille samfund møder man de fleste af dem: Excentrikere, hippier og pensionerede minearbejdere. Kunstnere, kriminelle og misbrugere i diverse grader af afvænning. Samt en enkelt transkønnet ung kvinde.

Darwin er en af den slags små enklaver, der findes spredt ud over det meste af det sydvestlige USA. En by, hvis befolkningstal har svinget drastisk i takt med minedriften. Og en by, hvor folk kun er blevet boende – eller er søgt hen – hvis de har problemer med samfundet eller bærer på en mørk fortid. Det gør de fleste af de medvirkende i filmen. Men på forbilledlig vis er det lykkedes for instruktøren at få dem til at sænke paraderne og fortælle åbent om deres ofte dramatiske livshistorier. Forudsigeligheden i den visuelle americana-forelskelse og musikvalget er slående, men det tilgiver man, fordi filmen hele vejen igennem holder niveau, samtidig med at de portrætterede skæbner uddybes. Og blev man forført af den ramponerede charme i Bombay Beach (2011), kan man også roligt løse billet til Darwin. Der bliver ikke sunget og danset så meget som i Alma Har’els lille filmperle fra Salton Sea, men til gengæld går man ud af biografen med en vished om, at – ja, der skal alle slags mennesker til at skabe en verden. Og 35 af dem bor i Darwin.

Darwin. Instruktion: Nick Brandestini. Amerikansk (Cinemateket i København)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu