Læsetid: 3 min.

Drømmepop for forfrosne sjæle

Lise Westzynthius fænger og fortryller med sit fjerde (men første dansksprogede) album, der former sig som en triumf for hende. Og så er der oven i købet en duet med Sebastian på!
5. marts 2012

Åh ja, Lise, Lise, Lise. Hvor er det dog godt at have hende tilbage. For den gode Lise med efternavnet Westzynthius er en af de stemmer, jeg virkelig godt gider lytte til.

Lige fra de glade 90’er-dage, hvor hun trådte sine musikalske barnesko i det hele vejen igennem lovende (men desværre aldrig helt forløste) ensemble Luksus (der i øvrigt også talte en vis Mikael Simpson; nok et øvelokale, hvor der stod gnister, formoder man), har hun gjort indtryk. Ikke mindst via de tre engelsksprogede udgivelser, hun leverede ned gennem nullerne, Heavy Dream (2002), Rock, You Can Fly (2004) og Siberian Mission (2007).

De er alle tre skåret over den samme stemningsmættede læst, med dragende klange af en flydende impressionistisk skønhed, fjernt fra mainstreammusikkens hooklines og ’vers omkvæd vers’-opbygning.

At hun vil det kunstneriske frem for alt andet, er hævet over enhver tvivl, det imponerende er, hvor ofte det lykkes hende at forløse det. Når det er sagt, fornemmedes der en vis metaltræthed på Siberian Mission, den nok mindst vellykkede i trilogien.

Måske Westzynthius selv følte, hun var nået til vejs ende i et forløb, i hvert fald har hun holdt en pause på fem år (et sekund i evigheden, en evighed i populærmusikken) og er først nu tilbage med det stærke Tæt på en kold favn. Lad det være sagt med det samme: Det er fremragende. Simpelthen.

At hun så musikalsk stadig bevæger sig i de samme baner, er jo ikke så sært, men der er trods alt kommet lidt flere farver på paletten, mere knald på her og der, bunden er blevet en smule mere levende, ja, et par sange går tilmed i dur (!), men det er i udstrakt grad stadig elegant labyrintisk drømmepop for forfrosne sjæle, der flintrer hvileløst rundt i kærlighedens korridorer, på udkik efter udfrielse og lidt varme.

Fra de yderste zoner

Men den helt store og afgørende forskel er, at hun i denne ombæring vover at lægge arm med modersmålet, hvilket som bekendt er lidt af en udfordring – og en bitch. Også her hersker en kuldslået minimalisme og nej, det er ikke let. Hverken kærligheden eller tilværelsen som sådan.

Men så er det jo en lise (no pun intended) at lægge øre til Lise, der formår såvel at fænge som fortrylle denne lytter med 10 stærke sange fra de yderste zoner. Og hun går så heller ikke af vejen for en omgang begsort humor.

Den største overraskelse er nok duetten med Sebastian, den gamle mester, på dennes smågeniale Sangen om langfart, der uden problemer føjer sig helheden. Skønt at høre hvordan Westzynthius sprød-sarte stemme og Sebastians slidt-skønne organ uden problemer finder og supplerer hinanden.

De resterende ni sange er så fra eget tapperi, en enkelt tekst er skrevet sammen med digteren Lone Hørslev, mens folk som Solveig Sandness, Henrik Balling og Søren Bigum har givet et melodisk nap her og der, men det hele lyder uomtvisteligt, som kun denne særegne kunstnerinde kan.

De to sidstnævnte står i øvrigt med vanlig flair for størstedelen af den eksemplariske produktion, der er afdæmpet og uanmassende, men også nervøst vibrerende og flygtig som kviksølv. Læg dertil hendes diskret ekspressive klaverspil, og jeg tror nok, vi har en vinder. Resultatet er ikke for fastholdere, tværtimod, her må lytteren selv yde en indsats, hvis der skal falde noget i den anden ende.

Orker man det i dagenes jag, får man til gengæld noget små skræmmende gammeldags som en stor kunstnerisk oplevelse ud af dette sære trip gennem sindets krinkelkroge. Ikke kønt, bare stort. Lise Westzynthius er tilbage, thank God!

Lise Westzynthius: Tæt på en kold favn (A:larm/Universal) Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu