Læsetid: 3 min.

Erotisk snavs

Kim Leines vandmærke er den væskende krop
Foto: ZooK2/Creative Commons

Foto: ZooK2/Creative Commons

23. marts 2012

Ingen kan skrive om snavs som Kim Leine.

Ingen kan som han skrive om snavset som menneskets grundelement. I Leines nye store epos, Profeterne i Evighedsfjorden, er det første, der sker for hovedpersonen Morten Falck, da han i 1782 ankommer som ung student til København, at han træder ned i rendestenen og får sin støvle »gennemtrukken af en væske hvis bestanddele han ikke har lyst til at tænke på«.

Det er kun den første i en lang række af mere eller mindre ækle væsker, som gennemstrømmer Leines skildring af det danske riges københavnske centrum så vel som dets grønlandske periferi.

Hermafroditsperm, ekskrementer, urin og sivende forrådnelse flyder ud af Leines kroppe i en lind strøm. De hvidpudrede 1700-tals-parykker kravler af lus, men det er ikke kun ulækkert.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu