Læsetid: 3 min.

Kulturnationens ophørsudsalg

’En Bitterfisses Bekendelser’ er en slamkiste af mental og verbal forråelse og en ørkenvandring i menneskefjendsk monotoni
Bitterfissen Bethany går ud fra, at vi kender til manden her, Uffe Buchard, Jim Lyngvild, Camilla Plum og alle mulige andre, som hun med et livligt mundtøj og en skarp pen sviner til. Men det er  både primitivt og menneskefjendsk.

Bitterfissen Bethany går ud fra, at vi kender til manden her, Uffe Buchard, Jim Lyngvild, Camilla Plum og alle mulige andre, som hun med et livligt mundtøj og en skarp pen sviner til. Men det er både primitivt og menneskefjendsk.

Esben Salling

2. marts 2012

Informations kulturredaktion fortjener en hjertevarm tak for opfordringen til at anmelde En Bitterfisses Bekendelser, nu hvor alle andre skribenter enten ikke gad eller måtte anses for inhabile i deres egenskab af medieliderlige kendisser. Sjældent har jeg så inderligt nydt at være finne og sidde her, tæt ved grænsen til Rusland, nær Edith Södergrans Raivola, alt imens foråret kommer og sollyset står ind imellem de ranke birke.

Pseudonymet Bethany Hansens bog består af indlæg af to-tre siders længde, som tidligere har været bragt på ’hendes’ blog, og som her står ordnet i samtidskommenterende ’emneblokke’ suppleret med diverse bonustracks.

Bloggeren bedyrer at sende fra ’Gården’ et sted i Danmark, hvor ’damen’ residerer med to børn, bæller Fernet Branca og æder usund mad, når ’hun’ da ikke lige er henne på den lokale bodega for at opstøve en diller stor nok til at udfylde ’The Abyss’ eller ’Bermudatrekanten’. Lykkes dette en sjælden gang ikke, kan fileten til nød blokkes ud med en aubergine.

Kernesyg urtekusse

Når der ikke drikkes eller spises eller kneppes, skriver Bethany på sin blog eller følger med i de andres eller glor på tv. Og her er det så, min forhåndsviden ikke altid rækker langt nok. Ganske vist har jeg da i mange år læst udførlige portrætinterview af Ninka – ’den kernesyge urtekusse’, der efter en nylig skilsmisse må »se frem til liv uden mand«, men nok heldigvis »ved, hvordan man håndterer en gulerod« og dermed holder sin vagina »topsund«, og ganske vist husker jeg vagt fra sportsprogrammer i finsk tv Tina Lund, »den ultimativt snotdumme, medieliderlige blonde gås af en triviel ridepige med sponsorerede rober«; men man forventes også at kende f.eks. »uhumske Camilla Plum« samt Jim Lyngvild og Uffe Buchard, om hvem Bethany fastslår: »I er fandeme kneppet så meget i analen, at fæces nu strømmer ud af kæften på jer.«

Jensen, Sabroe & Vinn

Jo, Bitterfissen Bethany har et livligt mundtøj og en skarp pen. Men sådan snakker vi altså ikke i Finland, og sådan synes jeg egentlig heller ikke, nogen burde snakke i Danmark. Så primitivt, så menneskefjendsk. I det specifikke tilfælde fremgår det tilmed tydeligt, at skribenten råder over en sproglig kapacitet, som sagtens kunne anvendes til noget meget bedre end til med forstemmende redundans at kommentere på naragtige og ligegyldige blogindlæg samt tåbelige, overfladiske underholdnings- og debatprogrammer fra mere eller mindre reklamefinansierede tv-stationer.

Bethany Hansens stil er saftig og konkret, spækket med bandeord, slang og vulgærsprog samt ind imellem båret af et karakteristisk ’kækt’ drive, som kunne lede tanken hen på Carsten Jensen, Morten Sabroe, Jan Sonnergaard og (ikke mindst) Bent Vinn Nielsen – kernedanske forfattere, hvis værker vi naturligvis læser flittigt herovre.

Men vi underviser altså også i bl.a. Inger Christensen, Henrik Nordbrandt, Karen Blixen, Henrik Pontoppidan plus mange, mange andre. Vi glæder os over, hvor smukt dansk kan skrives. Vi bliver gerne klogere af vores læsning og henførte af at fornemme, hvor fantasien kan føre os hen. I sammenligning med de herlige gaver, dansk litteratur har bragt os, betegner Bitterfissens b(l)og kulturnationens ophørsudsalg. Tag jer sammen, danskere! Hvorfor er det ovre hos jer pludselig blevet fint at være plat? Når livet er så rigt, hvad glæde har man så af at være rå og stupid?

Kire Myksu-Selinen er professor i skandinavisk litteratur ved universitetet i Punkaharju og fast bidragyder til Kirjallisuusseuran Aikakauslahti (Litteraturselskabets Tidsskrift)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

jesper jensen

Tjae men hun er stadig mere interessant end alle dem tilsammen, som hun, efter anmelders mening bruger alt for grimme ord om.

Det lyder, som om der er en super-revyforfatter gemt i Bethany - og jeg, der troede, det var noget pjat! Det er jo super satire, lyder det til.

"Ganske vist har jeg da i mange år læst udførlige portrætinterview af Ninka – ’den kernesyge urtekusse’, der efter en nylig skilsmisse må »se frem til liv uden mand«, men nok heldigvis »ved, hvordan man håndterer en gulerod« og dermed holder sin vagina »topsund« [...].".

Kunne det mon tænkes, at professoren i skandinavisk litteratur her forveksler Ninka-Bernadette Mauritson, forfatter til Kernesund Familie-bøgerne, med den nu 83-årige journalist og forfatter Anne Wolden-Ræthinge, ikke mindst kendt for sine roste portrætinterviews i Politiken under pseudonymet Ninka? Ups.

Efter min opfattelse er det mest interessante ved fænomenet Bitterfissen i øvrigt hverken 'hendes' skarpe, sprudlende pen eller mulige rolle i dansk litteratur, men den hysteriske opmærksomhed, som det københavnske kulturestablishment med privilegeret adgang til medierne har givet bloggen.

De dybere grunde til (over)eksponeringen kan jeg kun gisne om, men et skud fra hoften kunne være, at Bitterfissens relativt lokale ligegyldigheder lidt a la Copenhipster har fungeret som et kærkomment spejl for kulturelitens uendelige narcissisme. Nu også på Information.dk., selv om kulturredaktionen har outsourcet promoveringen.

Lars Mortensen

Kære Kiri

Det må være en spændende opgave at opbygge universitetet i Punkuharju. Jeg forventer derfor ikke, at du har tid til at svare mig.

Sådan skal Bethany absolut tale. Det er helt på sin plads. Hun er ude i et opgør med et stort antal ligegyldige debattører og mediepersonligheder, som har taget monopol på debatten gennem de seneste år. Primært er der tale om en større samling folkekirkepræster og reklamebureaufolk (jeg nægter at kalde dem mediebureauer eller social media experts), som hhv. lider af en større mængde indestængt vrede og lidt for god tid qua finanskrisen. Anne Sophie Hermansen sviner gladeligt andre hver uge i Berlingske, men så snart hun selv kommer under behandling, vræler hun og indkalder hele speltparnasset til sit forsvar.

Claus Oreskov

Man skal nu alligevel passe på, at formen ikke kvæler indholdet – og det gælder så sandelig også Bitterfissen Bethany!

Bitterfissen Bethany, bidrag til samfundsdebatten, har været ganske betragteligst

Der er blevet taget huld på pænhedstyranniet og der er blevet sagt en hel masse sandheder, ganske rigtigt i et ofte vulgært sprog.

Men havde det haft samme effekt, hvis det var blevet sagt pænt, nej næppe, og det havde heller ikke været det længe tiltrængte opgør med pænhedstyranniet .

Så herfra lyder der et: Store nosser til Bitterfissen Bethany, eller kæmpe yver om man vil.

Lars Mortensen

I Bethanys tilfælde er formen indholdet. Og ja, jeg mener også det var nødvendigt. Ellers var hun aldrig kommet igennem mediernes selvfede filtre.

Maj-Britt Kent Hansen

Åh, jeg ved nu ikke, om ikke det bliver en smule trættende med disse opfundne identiteter.

Tag et navnetjek på Kire m.v. og tænk over, hvorvidt 1. april falder tidligt i år.

Lars Mortensen

Maj-Britt - du er for sent ude. Søren afslørede det for flere timer siden.

Hvis man kan sin finske universitetshistorie og har den basale viden om finsk litteraturforsking, som alle dannede mennesker naturligvis har, er den heller ikke ligefrem uigennemskuelig.

Ja, det er da meget sjovt med lidt navnespas, men når så dét tøhø er slået, sidder man alligevel tilbage lettere forvirret: Øh, hvorfor lige? Artiklen er stadigvæk en underlig promovering af et lokalt og efterhånden passé mediefænomen.

Har Erik Skyum-Nielsen begået denne anmeldelse (hvis ja, hvorfor vælger han at skrive under pseudonym?), eller misbruger Bethany (forfatteren kan dårligt være andre) ham uden anden grund, end at manden er en kendt litteraturanmelder med et karakteristisk navn, der fungerer som nemt dechifrerbart anagram?

Nå, whatever.

Jeg ser mere bitterfissen som en kommentar og revsning af samtiden, på niveau med standup-comedy, hvis sprog heller ikke altid er for sarte sjæle.

Jeg forstår ikke, at noget sådant skal sammenlignes med Karen Blixen eller lignende.

Det har sin helt egen værdi som samfundskommentar og underholdning.

Maj-Britt Kent Hansen

@Lars - det er vel ikke forbudt for andre at kommentere, fordi Søren L eller Søren HdG har ytret sig.

I øvrigt var Julie vel den første, der sagde navnet på anmelderen direkte - hvis det skal komme an på det.

Nå ok, så det var vist ikke en rigtig finsk litteraturprofessor :)

Jeg syntes også han kendte lige lovlig nok mange detaljer i andedammen som ikke-dansker. Jeg kunne have forstået det, hvis det havde været en dansker, som var ansat ved universitetet, men det vidnede navnet ikke om.

Tak for underholdningen, hvis dette virkelig er Bethany.

morten hansen

Sjovt at høre det selvoptagede litteraturvidenskabelige etablissement hyppe deres for tiden litteraturpolitisk-korrekte kartofler. Sjovt ...

Bethanys helt igennem morsomme og lige på kornet indlæg om Anne Sophia Hermansen er muligvis skrevet i et frivolt rendstensstens sprog, så hvis man har det svært med det, så har man muligvis svært ved at fange Bethanys skarpe pointer. Men tjek det selv lige her .

Hanne Christensen

I Danmark gør man ALT for at tækkes den laveste fællesnævner - det sælger.
Danmark er et stort supermarked.

Om jeg griner af Bitterfissen - jamen jeg græder også
.
Må nok få fat på nogle lykkepiller - det er rigtigt dansk, og en god eksportvare.