Læsetid: 3 min.

Når man ser sin indre gris i øjnene

Tænk, at man kan lave teater om dansk landbrug, så publikum forlader teatret i det indre København med et smil. Men sådan sker det lige nu på Café Teatret
Cecilie Ullerup Schmidt fortalte omhyggeligt om forskellige former for svinebrug, mens hun havde hængt sig selv op i en krop, så hun for et øjeblik delte skæbne med svinet bagved, i Café Teatrets Projekt Landbrug.

Cecilie Ullerup Schmidt fortalte omhyggeligt om forskellige former for svinebrug, mens hun havde hængt sig selv op i en krop, så hun for et øjeblik delte skæbne med svinet bagved, i Café Teatrets Projekt Landbrug.

Nicki Knappe

13. marts 2012

Debatteater har en træls klang. Der er 1970’er-hørm og politisk manifest over ordet. Men lige nu har debatteatret altså fået et voldsomt opsving.

Café Teatret indbyder til Projekt Landbrug, som debatterer landbrugets virkelighed mellem EU-ordninger og økologifreaks. Edison inviterer til Seven, der er syv teaterstykker om syv kvinder – sat i perspektiv af debatter om ligestilling båret af fremtrædende, danske kvinder som Margrethe Vestager og Stine Bosse; på søndag er Stine Stengade og Cæcilie Nordby med i flokken.

På Østre Gasværk lokker huskompagniet Dansk Dansk med Media Machine, hvor publikum selv slæbes ind foran kameraer på scenen. Teksten knaser rigeligt, men ikke mindst Anne-Vibeke Mogensen spiller herligt veloplagt, når hun forsøger at få kæresten til at lade være med at se tv et lille øjeblik ... Og Sigrid Husjord giver den gas som tv-liderlig wannabe til kropscasting.

På Bådteatret viser (&) Pollner Teaterproduktion alkoholforestillingen Promille 4.1, der både gennem foredrag og fiktion muntert illustrerer, hvordan hjernen sætter ud, når sprutten glider ned. Andreas Garfields tekst er helt tæt på de 13-åriges dilemmaer – og deres forældres – og skuespillerne Anne Gry Henningsen og Mikkel Løvenholt Reenberg drikker sig i hegnet med herligste humor.

Debatteatret giver altså fiktionen kamp til stregen disse dage.

Karen Wolf-småkager

Bag den usexede titel Projekt Landbrug på Café Teatret gemmer sig en interessant vandreforestilling for små grupper, der hver bliver anført af en autentisk landmand. Undervejs er der plads til scenekunst med performere på en scene. Men der er også plads til tilskuere på langbænke i Lisbeth Burians opfindsomme ombygning af huset.

Faktisk var det noget af det allermest opløftende ved den aften, jeg besøgte teatret i Skindergade, at folk begyndte at tale sammen. De udvekslede jyske dialekter med de hidkaldte landmænd og spiste Karen Wolf-småkager. Selv gymnasieelever blev hængende. Og da folk endelig gik hjem, begyndte de at give hinanden hånden. Helt spontant – og så pludselig med kejtede blikke. For ingen havde jo nået at fatte, hvad hinanden hed. Men det var ligegyldigt. Alle havde talt sammen, som om de havde mødtes til fest i forsamlingshuset. Og man siger jo altså ordentligt farvel til mennesker, man lige har talt med vigtige ting om. Så sådan blev det.

Høns på transistor

Undervejs var det mest genkendelige ellers Christian Lollikes monolog Fallit om en landmand, der har mistet alt ved en konkurs – sin gård og sin kone. Monologen foregår bogstaveligt talt i et hønsehus. Bo Madvig spiller manden, der sidder tilbage og er bitter. Han dasker desperat mod hønsene, der balancerer på hans transistor og skider på hans kaffemaskine. Samtidig begynder han selv at bevæge sig som en høne, så hans hals rykker i vildskab – selv om han vel egentlig mest af alt længes efter en økse. Forstemmende, men stærkt. For Bo Madvig er en performer, der tør se folk i øjnene, mens han raser.

Cecilie Ullerup Schmidt tør til gengæld sige alt det, som folk ellers kun tænker. Hun står i sin gymnastikdragt og laver opvisningsøvelser rundt om et dødt svin, der hænger i benene og virker mere humant, end godt måske er. Schmidt fortæller om svineproduktion – og for at være ’fair’ hægter hun sig op i en wire, ligesom svinet bag hende. Og det er i det fysiske møde mellem kvinden og svinet, at magien ligger.

Sanketur i Kongelunden

Men hov. Der var også besøg hos konceptmageren Joachim Hamou, der præsenterede virksomheden Opensourcefood.

Her fortalte nogle planteglade mennesker om formiddagens vandretur ude ved Asylcentret Kongelunden. De havde lært nogle asylansøgere, hvilke spiselige planter, man kan finde netop nu.

»En asylansøger har 51 kroner og 48 øre om dagen at leve for, så det er godt at lære at sanke,« som de forklarede det.

Grannålesaften smagte ikke helt overbevisende. Men nuvel. Så fik landbrugsdebatten endnu en dimension.

Tilbage i Café Teatrets foyer var der korsang af byens dejligste malkepigekor, Kor-Atoriet Lamseben: Seks storgravide skuespillere i rødternede forklæder og korntykke fletninger. De sang »Hans Hansen har en bondegård« i mol – og »med brunstdetektor hér og haleklipper dér«. Ikke et øje var tørt.

Og sådan skal det vel være, når man har set sin indre gris i øjnene.

 

’Projekt Landbrug’. Tekster: Christian Lollike, Henrik Szklany, Cecilie Ullerup Schmidt. Scenografi: Lisbeth Burian. Dramaturg: Tanja Diers. Lys: Morten Kolbak. Café Teatret til 31. marts.

’Promille 4.1’. Tekst: Andreas Garfield. Instruktion: Jacob Schjødt. Scenografi: Mårten K. Axelsson. (&) Pollner Teaterproduktion på Bådteatret i Nyhavn til 31. marts.

’Media Machine’. Tekst: Joan Rang Christensen og Line Mørkeby. Iscenesættelse: May el-Toukhy. Scenografi: Mona Møller Schmidt. Videodesign: Dark Matters. Dansk Dansk på Østre Gasværk til 17. marts.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu