Læsetid: 2 min.

Åh ja, hvor kan der skrives!

Og tjørnehækken blev så stor, blev så stor … mens en drikfældig Tornerose prøver at blive god nok til livet. Debutant Nanna Goul er sprogmusikalsk humorist og satirisk skarpskytte
Og tjørnehækken blev så stor, blev så stor … mens en drikfældig Tornerose prøver at blive god nok til livet. Debutant Nanna Goul er sprogmusikalsk humorist og satirisk skarpskytte
27. april 2012

»Så, Olga, fokuser.« Sådan lyder betjentens ord til hovedperson Olga Kvist i Privat skov, da han vil have hende til at fortælle, hvad der er sket i skoven, der hvor politiet fandt hende en sen aften sammen med den suicidale Søren Uhlmann Knudsen. Begge var de bevidstløse. Men Olga vil ikke, kan ikke, fokusere. Så distraherer det hende, at betjenten har karseklippet hår: »det var godt nok lang tid siden, jeg havde snakket med nogen med karseklippet hår«, så står der en fax på kontoret: »Bruger man stadig det?« spørger Olga betjenten i stedet for at svare på hans spørgsmål.

Og sådan er Privat skov rablende og skønt fortalt hele vejen, for det er Olga, der fortæller, og hendes hjerne er noget værre rod – og bagved hele forestillingen fornemmer jeg en forfatter, der må have moret sig kosteligt, da hun skrev romanen, hvilket egentlig er alt for galt, for dybest set handler den om angst og død og det mørke, som de fleste mennesker nok kender til, men som hos Olga fylder så meget, at hun er blevet syg af det, det hedder det bare ikke. Det hedder ikke rigtig noget, men Olga ser tv, have- og madprogrammer især – for at »blive god nok til livet«.

Fræserkontakt

Camilla Plum er hendes store forbillede, og endelig en dag flytter hun ud i en skov sammen med Henrik Valentin Rick – ja, man fornemmer nok, at Nanna Goul (f. 1980) har en navneleg, eller ligefrem en navnefest, kørende: Olga Kvist, Søren Uhlmann Knudsen og Henrik Valentin Rick. Ligesom hun får bogført et havelivsstilsord som »fræserkontakt«, der er lig med en mand med en fræser, der kan klare skvalderkålen, tidslerne og mælkebøtterne. Tjørnehækken klipper Henrik Valentin Rick selv, men kun én gang, så opgiver han haveprojektet.

Privat skov er en vældig collage af romanprosa, breve til Camilla Plum, René fra Noma og en fiktiv psykolog, sangtekster som »Vuffelivov« og »Mary Had a Little Lamb«, digte af Goethe og Frank Jæger, og søreme om der ikke inde midt i det hele står »Her er der noget, der mangler.«

Og jo, der er noget, der mangler. Olga føler en stor tomhed. Hun holder sig kørende med alkohol, har altid et lager af tilbudsvin i huset i skoven – og cigaretter i kagedåsen. »Så meget lystighed i et rum, så meget affald i et andet«, konstaterer Olga, da hun pludselig har fået sagt ja til Henrik Valentin Rick midt i hans families skød.

Weekendavisens sjove og skarpe anmelder debuterer med en havefræsende, indimellem rimende og syngende, roman, der blotlægger tilbage-til-rødderne-trenden som en håbløs jagt på idyl. Det kan godt være Camilla Plum kan hakke benet af et lam uden at ryste på hånden, men begynder man som Olga at tænke over det, må man da komme i tvivl om, hvorvidt det er det rigtige at gøre.

Tvivlen er vildt besværlig, ligesom tomhedsfølelsen er det, det viser Privat skov, men den viser også, at der kan skrives på dem begge. Åh ja, hvor der kan skrives! En helt ny type havebog er født.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu