Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Et krudtkammerspil

Lars Norén er tilbage i dansk teater på Østre Gasværk, nu som mere komisk end grusom dramatiker. Det er Strindberg med turbo, og det spøger stadig i urnen, når personer i parforhold korsfæster hinanden, mens vi bader os i genkendelsens glæde og ikke et øjeblik falder i halvsøvn
Kultur
19. april 2012
Underholdende. Skuespillerne arbejder som bæster i forestillingen ’Dæmoner’ på Østre Gasværk Teater – med Frank som rollen i centrum. Han spilles superbt af Lars Mikkelsen, der evner kunsten at tage en scene i besiddelse, som om han ejer den. Her er han sammen med Anette Støvelbæk, der spiller hustruen Karina og giver ham værdigt modspil på scenen.

Underholdende. Skuespillerne arbejder som bæster i forestillingen ’Dæmoner’ på Østre Gasværk Teater – med Frank som rollen i centrum. Han spilles superbt af Lars Mikkelsen, der evner kunsten at tage en scene i besiddelse, som om han ejer den. Her er han sammen med Anette Støvelbæk, der spiller hustruen Karina og giver ham værdigt modspil på scenen.

Østre Gasværk

Lars Norén var Guds gave til europæisk teater, da han i 1970’erne kom tordnende ind på diverse scener og tog pusten fra publikum med chokerende stykker om menneskelige dæmoner i parforhold og familierelationer. Realismen var ikke var så moderne mere og blev nedsættende omtalt som køkkenbordsrealisme, fordi den handlede om det almindelige liv, men realismen vender altid tilbage. Lars Norén var debuteret som lyriker, før teatret tog ham – og omvendt. I virkeligheden ligger teatersprog ikke så langt fra lyrikken, som skuespilleren Ole Ernst engang har bemærket.

Den fornyelse, Lars Norén stillede op med, kan man kalde superrealisme, for det var Strindberg med turbo, Strindberg gange tre, i Strindbergs eget hjemland. Norén skrev som en vulkan i udbrud med en utrolig produktivitet. Hvad længder angår, kom han i nogle tilfælde op på siden af de seks timer lange Wagner-operaer, men han formåede alligevel at fastholde sit publikum med sine dramatiske konflikter, der tilspidsede sig mellem moderne mennesker her og nu på scenen. Spændt var man på de næste træk i diverse skænderier. De var trukket hårdt op, men de lignede det, som de fleste kunne genkende i varierende intensitet.

Så havde han en særlig signatur: Der blev drukket whisky, altid Jack Daniels, og der var i flere tilfælde en urne med aske fra en afdød med på scenen.

Tør ikke undvære

Nu har Østre Gasværk sat Noréns Dæmoner op som et repertoiremæssigt modstykke til sine musikforestillinger og den noget hyggeligere børneforestilling Cykelmyggen Egon, måske for at minde sig selv om, hvad et teaters kerneydelse stadig er. Her er det taleteater, et kammerspil for fire personer, et krudtkammerspil. Hvordan virker så Lars Norén 30 år senere med et af de stykker, som har fået klassikerstatus?

I det indledende teatermørke hører vi heste, som kommer buldrende forbi i galop. Det er uklart hvorfor, men man når da lige at få associationen til hestekræfter og djævlehove, og der går da heller ikke mange minutter, før det store rivegilde er i gang i det parforhold, der skildres, Karina og Frank, der bor smart og minimalistisk i en lejlighed oven over et andet, mere almindeligt par, Maja og Thomas, som inviteres på drinks. Østre Gasværk har moderniseret et par af navnene i forhold til de oprindelige.

Det ene par har børn, det andet ikke, og nu går øvelsen ud på at udstille tomheden i deres udhulede parforhold med absurde diskussioner om ingenting som camouflage for alting, og selvfølgelig kommer der ubelejlige seksuelle tiltrækninger på kryds og tværs, efterhånden som sprutten trænger ind. Skiftevis elsker og (mest) hader de hinanden. Den skruestik sidder de fast i, for de tør ikke undvære hinanden.

Fleuretfægterier

Det har man hørt før. Især hvis man har set filmatiseringen af Edward Albees Who’s afraid of Virgina Woolf? fra 1966 med Elizabeth Taylor og Richard Burton, som nu drøner rundt på diverse tv-kanaler, og som handler om det samme plus lidt til. Ikke sådan, at Norén ikke har kendt til dette stykke, snarere, som om han har sagt: Det kan jeg gøre endnu stærkere. Det er det nu ikke, men hans er stærkere i de ydre virkemidler.

Instruktøren Karen-Lise Mynster har givet det en effektfuld opsætning, men chokeffekten er blevet mindre med årene, nu hvor vi kender Norén på travet. Alligevel fanges man ind af parrenes fleuretfægterier, hvor det gælder om at sætte elegante eller dræbende stød ind, og det slutter med, at Karina med hammer og søm korsfæster sin mand, der har nøgen overkrop, til væggen.

De fire skuespillere arbejder som bæster med Frank som rollen i centrum. Han spilles superbt af Lars Mikkelsen, der evner kunsten at tage en scene i besiddelse, som om han ejer den. Svagere står Maja, der, spillet af Camilla Bendix, er blevet for naiv. Rollen som husmor kunne fortjene et stærkere forsvar, men det er et valg. Peter Oliver Hansen som Thomas og Anette Støvelbæk som Karina giver Frank værdigt modspil uden at nå hans farlighed.

Minitrend

Vi snydes heldigvis ikke for urnen, som rummer asken fra Franks netop afdøde mor. Den skaber med sin fysiske tilstedeværelse forbindelsen til fortidsbagagen, men da Frank taber asken på gulvet og lidt efter i sin halvbrandert og sit sammenbrud ligger og roder rundt i den, virker det midt i det groteske komisk, for netop den tilgang overstråler det grusomme, der oprindeligt kendetegnede Norèn. Dermed både vinder og taber man noget, men stadig er Dæmoner mere underholdende end så meget andet teater. Der er ikke levnet plads til, at man kan sidde og halvsove, for det går over stok og sten.

Som et kuriosum: Anette Støvelbæk og Lars Mikkelsen danner også par i det virkelige liv, en minitrend, idet Østre Gasværks opsætning kommer i kølvandet på Strindbergs Dødsdansen, som også er et af Noréns teaterhistoriske forlæg. Her var det ægteparret Solbjørg Højfeldt og Henning Jensen, der tog sig af stikpillerne og ondskaben i parholdet.

 

Dæmoner. Lars Norén. Østre Gasværk Teater. Instruktør: Karen-Lise Mynster. Oversat af Sven Holm. Scenografi: Rikke Juellund. Lyd: Anders Stadelund. Lys: Brian Njie. Spiller til 26. maj

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her