Læsetid 3 min.

Lille soldat, hvad nu?

Henriette E. Møllers roman sikre og smertelige roman ’Danskerheld’ beretter, hvordan en 22-årig soldat lærer ikke at tisse på sine støvler – men ikke hvordan man undgår at tage krigen i Irak med hjem til Danmark
20. april 2012

Soldaterliv udvikler mennesker. De unge bliver modne, loyale og kan holde hovedet koldt i pressede situationer.

Problemet er blot, at ingen i Nutidsdanmark har brug for den slags egenskaber hos en ufaglært 22-årig. Det bliver pinagtigt klart i Henriette E. Møllers fornemme og velresearchede nye roman, Danskerheld, der med stor detaljerigdom beskriver et hold unge, der blev udstationeret til krigstjeneste i Irak i foråret 2007.

Hovedpersonen Laura er mere eller mindre bevidst på flugt fra sit kedelige liv i Randers, som ikke har meget andet at tilbyde end diskoteket Tante Olga og et liv som forældrenes. Lauras mor er en migræneramt brokkerøv, der tilbringer selv juleaften med tindingemassage på sofaen, hendes far en sløv padde, der ved afrejsen til Irak ikke ser hende i øjnene, men hjælpeløst ryster hendes hånd, »som om han lige har solgt hende en ko, en tønde land«.

Forældrene kan heller ikke lide at se Laura i den uniform, som giver hende selvrespekt: »Hun bliver altid en smule mere rank, når hun har den på. Som om det ikke kun er bukser og vest og jakke, men også stolthed hun trækker på sin krop.«

»Du kan blive opvasker på plejehjemmet,« foreslår Lauras mor hjælpsomt, da hun prøver at overtale sin datter til at tage hjem før tid. Det frister naturligvis ikke Laura, som blev soldat netop for at »gøre en forskel« i den store verden. Dog også fordi hun var lidt smålun på bedsteveninden og kusinen Minnas kæreste, Peter, hvis maleriske krigshistorier imponerer de to veninder.

Kedsomhed og stress

Ved afrejsen til Irak er Laura eneste kvinde tilbage på holdet. Soldaterlivet er simpelt hen noget, hun er god til. Hun har mod og overblik og kan håndtere menneskelige konflikter. Som da hun ved afrejsen beroliger den gravide Minna, der er oprevet over, at både Peter og Laura risikerer livet fjernt fra hjemmet: »Det kan vi tale om, når jeg kommer hjem igen.«

Krigstjeneste er et hårdt liv, fyldt med raketnedslag og vejsidebomber, kedsomhed og stress – men også et spændende og meningsfuldt liv med humor, sammenhold og tro på danskerheldet. Med et dannebrogsflag i lommen kommer man hjem i live! Danskerheld er Henriette E. Møllers (f. 1976) tredje roman. Hun debuterede i 2007 med romanen Jelne, som hun fik Danske Banks debutantpris for. I 2008 kom romanen Kaiser, og nu altså Danskerheld, der med forfatterens egne ord er resultatet af, at hun har »lyttet som en flue på væggen« til Hold 9, Irak 2007.

Romanen viser Møller som en moden forfatter, der henter troværdighed fra minutiøs research og en overdådighed af hverdagsdetaljer: Sådan smager maden. Sådan undgår man at tisse på sine støvler. Sådan taler man sammen i Camp Einherjer. Sådan føles varmen, så træt er man efter en søvnløs nat med nedslag. Sådan er det, når en kammerat bliver dræbt og får en begravelse med flag, ministre og forsvarschefer, der gør de pårørende til en slags statister. Naturligvis længes de unge også hjem til hverdagen, vennerne og yndlingsprogrammerne på tv (Anna Pihl, Beverly Hills og Snurre Snups Søndagsklub). Men for Laura og mange af hendes kammerater bliver hjemkomsten en sand gyser.

En roman insisterer

Skyldfølelsen og billedet af den bombede PMV brænder videre bag nethinden. I sine mareridt får Laura igen og igen chancen for at redde sin døende kammerat ud i tide. Hvis bare …! Med sikker hånd udruller Møller de unges hverdag og motiver, når de trodser både deres nærmestes angst og usikkerhed og den massive hjemlige kritik af, hvad de danske soldater skal gøre godt for. Jeg er ikke selv vild med danske krigsindsatser, men erkender også, at hvis ikke danskere tager ud, gør andre det. Det er dog faktisk ikke den diskussion, romanen rejser. Snarere spørger den – med den gode romans insisteren – os alle: Hvordan løfter samfundet sit ansvar for at udsætte unge mennesker for oplevelser, de ikke kan bruge til en hujende fis i Velfærdsdanmark? Og mere bredt – hvad er alternativet for unge som disse, der kan og vil så meget, men ikke orker mange år på skolebænken?

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu