Anmeldelse
Læsetid: 1 min.

Madam Butterfly 3D

Kultur
19. april 2012

Hvor synger og spiller de bare skønt i Julian Napiers 3D-version af Moshe Leiser og Patrice Cauriers opsætning af Madame Butterfly fra Royal Opera House i London. Det er en gave at få lov at være tæt på de nuancerede præstationer, hvor sangerne formidabelt formidler de store følelser i Puccinis musik uden at have en anstrengt sangmimik eller storladen scenegestik. Iscenesættelsen er enkel og elegant, og kameraet giver os mulighed for at nyde detaljerne i de smukke kostumer og den stilfulde scenografi. At det hele er filmet i 3D, er man til gengæld ret ligeglad med, og heldigvis forstyrrer det heller ikke, som det gjorde i Napiers version af Carmen i 3D fra sidste år. Denne gang arbejder han med dybde i billederne fra scenen, og den mere diskrete tilgang egner sig bedre til en forholdsvis traditionel affotografering af opsætningen. Ikke mindst fordi den tragiske historie om Butterflys skæbne er et indadvendt kammerspil med nynnekor backstage frem for en handlingsmættet farvefest blandt smuglere og tyrefægtere. Der er mange gode grunde til at se den imponerende opsætning fra London, men 3D-elementet er ikke en af dem.

 

Madam Butterfly 3D. Instruktion: Julian Napier. Dirigent: Paul Wynne Griffiths. Engelsk. Synges på italiensk og vises med engelske undertekster (CinemaxX og 12 andre RealD-biografer rundt om i landet)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Ja, man må græde over, at Danmarks Radio synes at have forelsket sig uhjælpeligt i Salzburg-festivalens efterhånden noget fortærskede opsætning af FIGAROS BRYLLUP! For noget, der ligner 10. gang vises den igen i aften på DR K. Til glæde for hvem, må man efterhånden spørge!
I radioen vælger man at sende PARSIFAL fra Malmö, selvom vores egen Opera spiller den for tiden i en stærkt berømmet opsætning. DR skulker fra sin opgave med at give hele landet adgang til de statslige institutioner, de betaler til over skatten - mon DR ligefrem får penge fra Deutsche Gramophon og Salzburg-festivalen for at fremture med den samme produktion med de samme sangere - i en tid, hvor folk forlængst har optaget den, hvis de vil se den mere end én gang.