Læsetid: 3 min.

Den abstrakte ærlighed

Poesi. Forskellige måder at være digt på slås med hinanden i Claus Handberg Christensens nye samling – man bør heppe på de enkle udsagn
Sex. Der er i Claus Handberg Christensens nye digtsamling en ret kontant kropslighed, som dog aldrig bliver udpenslet.

Sex. Der er i Claus Handberg Christensens nye digtsamling en ret kontant kropslighed, som dog aldrig bliver udpenslet.

Andreas Beck

1. juni 2012

Der er så mange måder, poesi kan være anderledes end normalt sprog. Ordene kan være tvetydige, dunkle, som om de vil antyde noget, man ellers ikke kan sige. Eller digtene kan bestå af helt enkle udsagn, som så alligevel falder med en særlig tyngde. Hvorfor? På grund af deres rytme eller et enkelt billede, men måske også fordi de vækker en hel situation til live omkring sig.

De har konsekvenser, kunne man sige. Claus Handberg Christensens forrige bog Tak for mørket, far var et fint, fint eksempel på det sidste. Det er hans nye, der har titlen du var usynlig/ det var godt/ du var der på sin vis også, men den er samtidig underligt abstrakt i det.

Formen er ellers enkel, digte med strofer på tre verselinjer, småord og et næsten, men kun næsten hverdagsligt tonefald, ingen tegnsætning. Men samtidig krøller syntaksen, sådan som det sker i titlen, hvor ’det var godt’ kan forbindes med både udsagnet før og efter. Nogle gange blander digtene abstrakt og konkret, og andre gange er man i tvivl om det du, jeget taler til, og om den situation, han taler ind i. Det meste af tiden handler digtene ellers om et forhold, der ikke har det helt godt. Du og jeg er skiftevis på vej hen imod og på vej væk fra hinanden, måske begge dele på en gang. Der er en ret kontant kropslighed, som nu aldrig bliver udpenslet, og under alle omstændigheder fungerer sex mest som et tegn for nærhed, som et billede på det forhold, der engang var der. Men ikke mere:

»hvordan har du det/ med mig seksuelt/ er begæret intakt eller aftagende// du behøver ikke svare/ jeg kunne faktisk ikke ha sagt/ det bedre selv.«

Når du var usynlig er bedst, så handler den om at sige tingene, som de er, ligeud, direkte, skære ind til benet. For tonefaldet er det bedste, ved de her digte. Claus Handberg Christensen har en ret sjælden evne til at skrive maskulint på en måde, der ikke på nogen måde er corny. Selvom han skriver om sex, er hans stemmeføring ikke liderlig eller selvhævdende, den er snarere lavmælt. Den udtrykker en form for resignation midt i sine mest ramsaltede, ’ærlige’ passager.

Men lidt for tit bliver digtenes scene alligevel uklar i det:

»mit vindue står åbent/ det sladrer med et andet oppe på fjerde/ om beboernes humør// jeg rører ved mig selv/ samtlige kapitler/ hvis jeg har mistet dig// kan jeg ikke længere røre dig/ og jeg kender ikke længere mig selv/ forstår du nu hvad jeg siger// jeg siger fx/ sol og fuck/ hele tiden// og mener du er velsignet/ men du kan rende mig/ gør med os hvad du vil«

Fine linjer

Der er en fantastisk given fortabt hen mod slutningen her og virkelig mange fine linjer undervejs. Men det er også sådan, at de bedste linjer er de enkleste, og at det er et problem, når man ikke ved, om man skal læse »jeg rører ved mig selv, [rører] ved samtlige kapitler, hvis jeg har mistet dig« – det ville være et billede på dén måde, den mistede kærlighed kræver en omorganisering af jeget – eller skal læse »hvis jeg har mistet dig, kan jeg ikke længere røre dig«.

Hvilket ville være et ret banalt udsagn. Alligevel er problemet et andet. For midt i den syntaktiske tvivl, som digtet her meget bevidst (og elegant – det er ikke det) stiller op for sin læser, tænker man nemlig også: Hvorfor? Hvad har det med digtets kvaliteter at gøre? Hvad skal den tvivl mig?

Men så er vi tilbage ved de forskellige måder, poesi kan adskille sig fra normalt sprog på, med den tilføjelse, at de desværre ikke altid fungerer sammen, samtidig. Midt i det samme digt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu