Læsetid: 4 min.

De dømte en tennisspiller ude

Idrætshistorie, seksualpolitik og arkitektur flyder forbilledligt sammen i unik udgivelse om tennisspilleren Leif Rovsings kamp mod systemet
Idrætshistorie, seksualpolitik og arkitektur flyder forbilledligt sammen i unik udgivelse om tennisspilleren Leif Rovsings kamp mod systemet
9. maj 2012

Nogle vil måske huske, hvordan Dansk Boldspil-Union for et par år tilbage forvildede sig ud i lidt af et stormvejr, da emnet ’bøsser i fodbold’ pludselig kom på dagsordenen. Anledningen var en selvbiografi skrevet af en superligamålmand, som spyede det ene mere homofobiske udsagn af sted efter det andet. DBU afviste i den forbindelse, at der skulle være problemer med diskrimination af bøsser i fodboldmiljøet. Det var hverken brug for at undersøge det nærmere eller sætte gang i kampagner for at gøre omklædningsrummene mere rummelige, forklarede unionens kommunikationschef, Lars Berendt, der i stedet advarede seksuelle minoriteter mod, at »reklamere med sin seksualitet«, fordi »i en baderumssituation kan der være nogle fra majoriteten, der føler sig utrygge«.

Det var ikke så heldigt. Men historien kan være med til at svare på det afsluttende spørgsmål i René Kurals fantastiske bog Out! – Om Dansk Tennis Club og Tennisspilleren Leif Rovsing. Spørgsmålet lyder:

»Har vi lært noget?«

Har vi lært noget af Rovsings historie? Her er den i kort form:

Leif Rovsing bliver født i 1887 i København, søn af Marie Quist og grosserer Elif Rovsing, som dør i 1910 og efterlader den 22-årige Leif med lidt af en formue, som han tilmed investerer kløgtigt i aktier. Den unge mand er hovedrig og usædvanlig god til tennis. Han bliver dansk mester i double år efter år, svensk og norsk international single mester, han deltager ved Wimbledon i 1910, ved OL i Stockholm i 1912, ja, han når sågar at spille sig frem til VM-finalen i Barcelona sammen med doublemakkeren Erik Tegner.

»Livet har ingen værdi for mig uden tennis,« som Rovsing formulerer det i et brev til Dansk Boldspil-Union i 1918.

Året forinden havde DBU (som tennisforbundet dengang hørte under) udelukket den succesrige tennisstjerne fra at være medlem af dets klubber, ligesom Rovsing blev forment deltagelse ved alle officielle turneringer. Årsag: homoseksualitet.

Tillod sig at argumentere

Rovsing havde ikke bare delt intime stunder med unge mænd, han tillod sig sågar at argumentere for den slags kærligheds fortræffeligheder. Homoseksualitet er smukt og rent, hygiejnisk og æstetisk, forklarede han ved et udvalgsmøde i DBU, inden han sluttede af med en kritisk konstatering: Nok kunne DBU fjerne ham fra tennisverdenen, men det ville ikke fjerne homoseksualitet fra DBU.

Det er et unikt og gribende stykke idrætshistorie, som René Kural, leder af Center for Idræt og Arkitektur, udlægger efter flere år med snuden i arkiverne på Det Kongelige Bibliotek og Rigsarkivet, hvor mappen ’Rovsing sagen 1917-1928’ vidner om et langstrakt forløb med hidsige protester fra diverse klubbestyrelser og forbundsfolk, som her B. 93’s opråb, da Dansk Lawn-Tennis Forbund trods alt udtager Rovsing til VM i 1923:

»Hr. Rovsings Moral er af en sådan Beskaffenhed, at den står i åben Modstrid med de Maal, som det er al sund Idræts Opgave at tilstræbe, nemlig legemlig og sjælelig Sundhed.«

Men også Leif Rovsings utallige håndskrevne (og i øvrigt ubesvarede) postkort til DBU i forsøg på at få renset sit navn og sikre sig adgang til sine elskede tennisbaner er stærk læsning.

»Jeg deler skæbne med Georg Brandes, Herman Bang, General Moltke etc. som alle blev forjaget fra deres fædreland, men som i udlandet fik deres ærgerrigheds tørst slukket. (...) Der kommer sikkert en dag, hvor D.B.U. også vil erfare, at simpel optræden straffes.«

Heldigvis for rigmanden Rovsing havde han råd til at bygge sin egen tennishal. Heldigvis for dansk idrætsarkitektur står den stadig den dag i dag på en villavej i Hellerup. Og heldigvis for læsere af Out! har Torben Eskerod taget en serie smukke og stemningsmættede billeder af dette på alle måder særlige bygningsværk.

Et ’Verdens-Sports-Etablissement’ kaldte han det selv, denne vældige og søjlefri trækonstruktion med det officielle navn Dansk Tennis Club, inspireret af de svenske tennispavilloner med den øverste del af facaderne dækket af store vinduer med et vidunderligt lysindfald til følge, elegant dæmpet af store, hvide sejl, vinkelret ud fra væggen. Rovsing var en berejst mand og forsøgte gennem indretningen af sin tennishal at tage maksimal afstand fra, hvad han opfattede som tennis-Københavns provinsielle og smålige former og livsopfattelse.

Farverne er kraftige, gule, røde og grønne. Klubhuset er dekoreret med pompejanske fresker, mens væggene i hallen, tesalonen og rygeværelset var penselmalet med motiver fra egyptiske døderuller. Det er som intet, man har set før. Under læsningen af anmeldereksemplaret fattede jeg som sædvanlig kuglepennen for at gøre understregninger og noter i marginen. Snart lagde jeg pennen fra mig igen. Udgivelsen, i dens tunge coffee table-bog-format fyldt med de skarpeste billeder trykt på kvalitetssider i stilren opsætning, kunne jeg ikke få mig til at smudse til.

Fortsatte sin kamp

Gennem hele sit liv, frem til sin død i 1977, fortsatte Rovsing kampen mod det had, han selv var blevet offer for. I en tidlig alder oprettede han Dansk Tennis Fond for »bekæmpelse af fordomme i almindelighed« og Leif Rovsings Legat til fremme af seksuelt oplysningsarbejde om bl.a. »afvigelser fra normale kønslige forhold«.

Hans egen kamp mod DBU endte i Østre Landsret. Kløvermarkens Tennis Klub argumenterede for at have Rovsing som medlem, eftersom han intet ulovligt havde foretaget sig på tennisbanen, og homoseksualitet i øvrigt ikke var i strid med dansk lovgivning. DBU forsvarede sig ud fra en velkendt logik: Personer med Rovsings anskuelser og opførsel bør ikke have adgang til spillernes omklædnings- og baderum. Med tanke på Lars Berendts udtalelser for et par år siden fristes man til at konkludere, at nogen i hvert ikke har lært så meget siden da.

Den 12. oktober 1928 afsagde landsretten sin kendelse. Udelukkelsen blev stadfæstet. »Til værn for de unge Medlemmer« i klubberne.

 

René Kural: ’Out! – om Dansk Tennis Club og tennisspilleren Leif Rovsing’. 128 sider. 198 kroner. Rhodos. Er udkommet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu