Læsetid 4 min.

En fortælling om angst og forfølgelse

Thomas Vinterberg sætter ikke mange fødder forkert i sin medrivende nye film, ’Jagten’, et betimeligt drama om forfølgelsen af en uskyldig mand, der deltager i hovedkonkurrencen på årets filmfestival i Cannes og lørdag aften blev vist for pressen
Thomas Vinterberg sætter ikke mange fødder forkert i sin medrivende nye film, ’Jagten’, et betimeligt drama om forfølgelsen af en uskyldig mand, der deltager i hovedkonkurrencen på årets filmfestival i Cannes og lørdag aften blev vist for pressen
21. maj 2012

CANNES – »Børn lyver ikke,« siges der flere gange i Thomas Vinterbergs nye film, Jagten.

Men det gør børn indimellem, ikke mindst når de gerne vil tækkes deres forældre og nærmest bliver lagt ord i munden. Og det ødelægger en mands liv i det både morsomme, meget dramatiske og stort set lydefri drama, som fik velfortjent bifald efter pressevisningen på filmfestivalen i Cannes lørdag aften.

Mads Mikkelsen, der igen markerer sig som en af sin generations fineste karakterskuespillere, også set med internationale briller, har hovedrollen som Lucas, en mand i 40’erne, der efter en grim skilsmisse er ved at få stablet sit liv på benene igen.

Børnene i den børnehave, hvor han arbejder, er glade for ham; hans teenagesøn, Marcus (Lasse Fogelstrøm), vil hellere bo hos ham end hos sin mor; han har gode venner, som han drikker og går på jagt med; og han falder for børnehavens køkkenansvarlige, Nadja (Alexandra Rapaport), og hun for ham.

Men en dag bliver Klara (Annika Wedderkopp), Lucas’ bedste ven Theos (Thomas Bo Larsen) lille datter – der har knyttet sig til Lucas, fordi hendes forældre hele tiden skændes – sur på ham og siger i vrede til børnehavens leder, Grethe (Susse Wold i et velkomment comeback til dansk film), at Lucas har vist hende sin stive tissemand. Og så er fanden i bogstaveligste forstand løs.

Snebolden ruller

Publikum ved, at Lucas er uskyldig – det understreger Thomas Vinterberg og hans manuskriptforfatter, Tobias Lindholm, meget fint og elegant – men det lille landsbysamfund, hvor Lucas bor, falder over ham, og pludselig er det ikke kun Klara, men også andre børn i børnehaven, Lucas har forgrebet sig på.

Snebolden ruller, virussen spreder sig, og snart kan Lucas ikke længere handle i det lokale supermarked, han får tæv og må ikke se sin søn. Selv forstår han ikke, hvad der er sker, men han har aldrig lært at sige fra, og han lader sig føre med af strømmen, selv om den fører ham triste steder hen.

Heldigvis får Lucas opbakning fra sin søn, der trodser sin mor og stoler på sin far, og fra sin gode ven og Marcus’ gudfar, Bruun (Lars Ranthe), der sørger for advokatbistand til Lucas, da han arresteres af politiet.

Han løslades snart igen, men spørgsmålet er, hvor meget et menneske kan holde til, om Lucas knækker, og om han nogensinde kan komme til at leve et normalt liv igen i det lille samfund, hvis han skulle blive renset?

Veldrejet og naturlig

Der er så mange faldgruber i form af unødvendige dramatiske tricks, overspil eller utroværdige vrid og drej i handlingen, som Thomas Vinterberg og Tobias Lindholm – med hvem Vinterberg også skrev sin forrige film, Submarino (2010) – kunne være faldet i. Men det velskrivende makkerpar, som har ladet sig inspirere af virkelige begivenheder, undgår behændigt dem alle, og der sættes ikke mange fødder forkert i Jagten, instruktørens bedste film siden Festen (1998).

Vinterberg og Lindholm har fundet en fornem balance mellem humor og alvor, og Lars Ranthe, der sjældent er set bedre, får lov til at punktere dramaet med et par pointerede og virkeligt morsomme replikker. I en knap så dygtig instruktørs hænder og skuespillers mund kunne det være blevet akavet og upassende. I Jagten fungerer det som en velgørende ventil, når tingene virkelig er slemme.

På samme måde er hele optakten til det store drama så veldrejet og naturlig, at man ganske lever sig ind i Lucas’ harmoniske hverdag – især scenerne med børnehavebørnene og Lucas er sjove og rørende – og sammen med ham får man et kæmpechok, da idyllen brister pga. en lille piges på mange måder uskyldige løgn.

En løgn, der pga. en velmenende, men også ubetænksom og frygtsom pædagog udvikler sig til noget meget mere mørkt og skræmmende i voksne hænder og hjerner. På intet tidspunkt stopper nogen op og tænker sig om.

Det er i øvrigt sjældent, at man ser så perfekt og tilfredsstillende en slutning – og den skal jeg selvfølgelig ikke afsløre her – som Jagtens. Den knytter an til filmens begyndelse og fortæller samtidig subtilt lidt om, hvad fremtiden mon bringer for historiens hovedpersoner.

Heksejagt

Billed- og lydside fortæller med, f.eks. når idyl bliver til mareridt for Lucas, og alle skuespillerne i Jagten leverer flotte og troværdige præstationer – ikke mindst børnene. Men det er i udpræget grad Mads Mikkelsens film. Det er længe siden, at han har spillet så almindeligt et menneske, og det gør han med lige så stor selvfølgelighed, autoritet og udstråling, som var det Struensee, Le Chiffre eller Stravinskij. Den danske skuespiller, der efterhånden ikke længere kun er vores, har et ansigt, som gør én nysgerrig, og med det samme, man ser ham på lærredet, er man fanget.

Lucas er en blød, dansk mand, der er vant til at gøre, som der bliver sagt, og det gør han så – indtil et vist punkt. Det er fremragende spillet af Mads Mikkelsen, og det er hjerteskærende, næsten ubærligt, at følge Lucas’ nedstigning til Helvede og hans insisteren på at bevare sin værdighed midt i en heksejagt, hvor man bestemt ikke lader tvivlen komme ham til gode.

Børn lyver jo ikke.

Jagten er ikke en antitese til Festen, men en film, som fortæller om den anden side af pædofilidebatten, en side, som også er vigtig og kræver sine ofre. Det er dog ikke pædofili, men mistanken som viruslignende størrelse, der spreder sig med lynets hast, der interesserer instruktøren og manuskriptforfatteren mest.

Som Arthur Miller i Heksejagt, der blev skrevet i de kommunistforskrækkede 1950’eres USA, forstår makkerparret, hvad grundløse beskyldninger og uvidenhed kan føre med sig af forfærdelige ting, og således vokser Jagten sig stor og bliver en i vores verden universel og betimelig fortælling om angst og forfølgelse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Maya Nielsen
Maya Nielsen

Man kan jo ikke sige andet end at det lyder exceptionelt lovende og ønske held og lykke til alle medvirkende og Vinterberg.. flot mand i øvrigt....

Og jo jeg skal da se den, og også en god problemstilling , som vi kvinder, og vel alle voksne har godt af at få ind i indlevelsen, dog uden det skal afholde os fra at være børns advokater om de mishandles på nogen måde og vi skal også gribe ind i med det samme, dog med det in mente at der kan være tale om uskyldigt anklagede....