Rafal Blechacz var på plakaten for torsdagens koncert i Tivoli. Men bag plakaten gemte sig mere end bare et flot klavernavn, for så vidt at aftenens egentlige begivenhed endte med at være Tivolis Symfoniorkesters opførelse af Rimskij-Korsakovs Sheherazade under dirigenten Alexander Polianichko, og for så vidt at koncerten reelt set var sæsonens åbningskoncert, fordi forrige uges åbningskoncert aldrig blev. Det er en sparet sæson Tivoli åbner for, men sympatisk i sit musikvalg i en stil, der er passende for Tivoli. Ikke så mange unødvendigt kendte stjernenavne, mange flere hjemlige kunstnere og en god blanding af populær underholdning og seriøse tiltag. Og så selvfølgelig, både traditionen og den operaglade musikchef tro, masser af sang og opera på programmet. Også en aften som denne hvor programmet var rent symfonisk. Både Mendelssohns Hebriderne, Beethovens 4. klaverkoncert og Rimskij-Korsakovs Sheherazade er musik, der lægger sig tæt op ad operagenren.
Mendelssohns koncertouverture Hebriderne er hans skildring af sin oplevelse af den mægtige Fingals grotte på hebrideøen Staffa. Polianichko fik på fornem vis ført orkester fra lidt for hyggeligt vuggende første tema til en levendegørelse af andet temas nerve, dis og havlufts storhed.
Fyldig klang
Beethovens 4. klaverkoncert rummer en sælsom andante-sats, hvor klaveret har sin egen sang ved siden af strygernes militante afbrydelser, der efterhånden sættes på plads og blødes op, som Orfeus der mildner furierne ved indgangen til Hades, havde Beethoven tænkt. Rafal Blechacz, mest berømt for sit puristiske Chopin-spil, er en meget lille mand, hvoraf dog en meget stor del er fingre, der fremkalder en tilfredsstillende fyldig klang. Stilen er ren, klar og klassisk.
Smukt, men selve koncertens essentielle melankoli fik aldrig plads, hverken i koncertens indledende akkorder eller i en senere andantesats.Aftenens største oplevelse blev således en smuk opførelse af Rimskij-Korsakovs orientalske operaeventyr for orkester.
Polianichko stod for en levende og organisk fremdrivelse af det fantastiske værks poesi og drama, og orkestret var med ham i det meste med velfriserede og selvstændige soloindslag og en atletisk soloviolinist, Jon Gesme, som Scheherazade.
