Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Manden bag det hele

Her skulle have stået en anmeldelse af gyserfilmen ’The Cabin in the Woods’, men da det er en film, som i høj grad lever af sine mange overraskelser og originale påfund, har anmelderen valgt i stedet at portrættere en af mændene bag, manuskriptforfatteren og instruktøren Joss Whedon
Her skulle have stået en anmeldelse af gyserfilmen ’The Cabin in the Woods’, men da det er en film, som i høj grad lever af sine mange overraskelser og originale påfund, har anmelderen valgt i stedet at portrættere en af mændene bag, manuskriptforfatteren og instruktøren Joss Whedon
Kultur
10. maj 2012

Det er ikke svært at se Joss Whedons aftryk på The Cabin in the Woods. Den amerikanske tv-serieskaber og filminstruktør, der har skrevet manuskript til filmen, er en omvandrende tegneserie-, film-, tv- og popkultur-nørd, og filmen bærer præg af at være lavet af en, som kender gysergenren og alle dens konventioner, men som også er interesseret i at bruge dem på en ny måde.

Og det må man sige, at Whedon og instruktøren af The Cabin in the Woods, Drew Goddard, gør, endda i en grad, så det er synd at fortælle ret meget om filmen. Jo mindre man ved, jo sjovere og mere overraskende er den at se.

Joss Whedon kan man dog godt fortælle lidt mere om, for han må siges at være man of the hour. Den mere end vellykkede superheltefilm The Avengers, som han både har skrevet og instrueret, erobrer for tiden alverdens biografer og tegner til at blive en gigantisk succes, fordi den formår både at tiltrække et bredt publikum med en velformet, spændende historie og gode, interessante figurer og samtidig tilfredsstille de mange dedikerede fans af tegneserien, den er baseret på. Forleden talte jeg med en superhelteekspert, som ikke havde haft det så godt med en film siden den første Star Wars-film fra 1977, og som var begejstret over Joss Whedons sans for selv de mindste detaljer i det Marvel-univers, The Avengers er en del af.

Røvfuld til helvedes yngel

Om noget er Joss Whedon selv en dedikeret fan, som ikke kun laver film, men også skriver tegneserier og skaber tv-serier – Buffy the Vampire Slayer, Firefly, Dollhouse – der kombinerer de fantastiske genrer med store og små menneskelige, filosofiske spørgsmål.

Whedon er ud af en familie af manuskriptforfattere – hans mor var dog lærer og kvindesagsforkæmper – og han begyndte sin karriere med blandt andet at skrive komedieserien Roseanne.

Men det er tv-serien Buffy the Vampire Slayer, som har gjort ham til så elsket en skikkelse blandt genrefans. Serien, der udsprang af en ikke særlig god film, Joss Whedon skrev, men ikke instruerede i 1992, kørte i syv sæsoner, fra 1997-2003, og foregik i og omkring et gymnasium i den fiktive, californiske by Sunnydale. I første afsnit flytter titlens Buffy (Sarah Michelle Gellar) til byen sammen med sin mor, og snart er hun i fuld gang med at stoppe alle de overnaturlige væsener – ikke mindst dæmoner og vampyrer – som den synes at tiltrække. Buffy er nemlig den seneste ’slayer’ – ’dræber’ – i en lang række af dræbere, som har særlige evner for at opdage og bekæmpe helvedes yngel.

»Gymnasiet som et helvede,« var Joss Whedons motto for serien, der godt nok er fyldt med gys og action og humor, men også fortæller (dannelses)historien om en ung, stærk kvinde i færd med at opdage sig selv og sine styrker og svagheder som både skoleelev, datter, veninde, kæreste og ikke mindst slayer. Whedons mor, der døde i 1992, var feminist og satte sit tydelige aftryk på sin søn, der i sine værker dyrker stærke, selvstændige kvinder, som kan give de fleste mænd røvfuld.

Frihed og overlevelse

Buffy the Vampire Slayer fik en trofast fanskare – og en spinoff-serie, Angel (1999-2004) – og dannede skole for en lang række tv-serier, der både blander humor og drama og realisme med fantastiske elementer: Lost, Teen Wolf, Heroes, Grimm, Once Upon a Time, True Blood for blot at nævne nogle få.

Man kan endda argumentere for, at det komplicerede forhold mellem Buffy og vampyren Angel (David Boreanaz) i vid udstrækning inspirerede Stephenie Meyer til at skrive de vanvittigt populære Twilight-bøger, der som bekendt også er blevet filmatiseret.

Det var i øvrigt på Buffy the Vampire Slayer, at Whedon og Drew Goddard første gang arbejdede sammen.

Tiden efter Buffy the Vampire Slayer har budt på flere op- og nedture for Joss Whedon, der har det med at skabe projekter, som hans fans er helt vilde med, men som tv-stationer og filmselskaber ikke helt forstår eller tør satse fuldt og helt på.

Westernrumserien Firefly (2002), der er en af Whedons bedste, fik kun lov til at leve en enkelt sæson. Det var da også en i forhold til mainstream-tv skæv og udfordrende størrelse, der foregår 500 år ude i fremtiden i et totalitært univers, hvor en umage flok rumsmuglere og tidligere soldater efter en borgerkrig kæmper for overlevelse, frihed og noget at tro på, og blev i 2005 fulgt op af en film, Serenity, der samlede op og rundede af, hvor serien slap.

Passioneret original

I 2009-10 skabte Joss Whedon så Dollhouse, der har endnu en viljestærk ung kvinde, Caroline (Eliza Dushku), som hovedperson. Serien handler om en organisation, titlens Dollhouse, der lever af at imprægnere mennesker, aktiver kaldes de, med hvilken som helst identitet og evne og leje dem ud til rigmænd og -kvinder, der gerne vil have en eller anden mere eller mindre uskyldig fantasi opfyldt.

Det udgangspunkt førte i to sæsoner – desværre ikke flere – til en del action og spænding, men også til diskussion af begreber som identitet, fri vilje, forholdet mellem mænd og kvinder og farerne ved at lade teknologi og penge styre samfundsudviklingen.

Dollhouse føjer sig altså fint til Joss Whedons øvrige værk og understreger hans status som en af tidens mest begavede, originale og passionerede historiefortællere, som virkelig har noget på hjerte. Det har hans fans længe vidst, og takket være The Avengers’ gigantiske succes får alle andre det nu også at vide, og det er kun yderligere et incitament til at gå ind at se The Cabin in the Woods – uden altså at læse alt for meget om den først.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Christian Monggaard

En venlig læser har gjort mig opmærksom på, at jeg til sidst i artiklen omdøbte The Cabin in the Woods til The Cabin in the Sky.

Grim fejl. Den er nu rettet. Tak for hjælpen.