Læsetid: 3 min.

Posthorn og selvafrydning

Grafikeren Ole Søndergaards designarbejde over et halvt århundrede er samlet i en monografi fuld af skilte, symboler og skrifter
18. maj 2012

Der var engang tilbage i 1980’erne, da corporate design var det nyeste nye. Siden har fænomenet bredt sig, så det nu nærmest er en selvfølge, at banker, entreprenører og teleselskaber sørger for gennemgående grafisk genkendelighed i det offentlige rum, på gadehjørner, nettet eller brevpapiret. Selv postvæsenet kom humpende med på vognen, hvorimod DSB efterhånden faldt af i svinget.

I og for sig var der ikke noget nyt i varemærker eller brevhoveder. Det kunne helt tilbage fra starten af 1900-tallet med reklamens voksende magt være rene våbenskjolde, og bogstaver sat sammen af bayerske pølser på slagterens butiksfacade eller Bikubens bikube som tegn på økonomisk aktivitet.

Det nye var i 1980’erne, at en virksomheds grafiske fremtræden skulle samordnes og rationaliseres. Og netop for at kunne bruge samme logo (som varemærker kom til at hedde) i forskellige materialer og trykkemetoder, blev hæderkronede symboler som DSB’s vingehjul forenklet og befriet for snørkler og krummelurer.

Det var en vanskelig og krævende proces, hvis det ikke skulle gå ud over genkendelighed og gammeldags tryghed ved produktet (som hvad som helst blev døbt: både rejser og breve og sagførerbistand).

Piktogrammer

En af de dygtige foregangsmænd var grafikeren Ole Søndergaard. Ham er der nu kommet en gennemillustreret bog om. Han stod for Unicons blå spiralstriber og Indenrigsministeriets posthorn, der tilbage i 1930’erne var tegnet af den grafiske designs førstemand, professor Gunnar Biilmann Petersen, som han selv var elev af.

Siden fik Ole Søndergaard til opgave at tegne hele systemer af piktogrammer, som også var et nyt begreb. Selvfølgelig havde en isvaffel i årevis betydet iskiosk, og en kringle bagerbutik. Men nu skulle ikonerne systematiseres som tegnsystem for Vejdirektoratet og Statsbaner både som positiv servicehjælp og med røde skrå streger som markering af, hvad man ikke måtte. Medbringe is og pølser i bussen, eller køre motorcykel på en gangsti ...

Et piktogram er en sjov størrelse. For det skal være visuelt enkelt og konkret, men også abstrakt eller snarere alment i udtrykket. Kniv og gaffel skal signalere servering og ikke havearbejde med spade og greb. Og en bayersk pølse skal ligne en pølse og ikke en politiknippel.

Men et af de flotteste piktogrammer i bogen er markeringen af ’selvafrydning’ med en stabel af opvask, som ikke lader Anders And noget efter.

Den slags grafiske udtryk er Ole Søndergaard god til. Velsagtens fordi han kom fra et hjem med skulptur og selv har billedkunst i årene. Og så fordi han var uddannet skiltemaler før han i starten af 1960’erne gik på Kunstakademiets afdeling for industriel grafik.

Skriftsnit

Søndergaard var i 1985 med til at stifte designsammenslutningen Eleven Danes. Firmaet talte også Jens Nielsen fra DSB, Jens Møller Jensen med Albertslundlygten, Jan Trägårdh som designede kontormaskiner, tegneren Bo Bonfils og tekstileren Jette Gemzøe.

Af bogen fremgår, at det lige så meget var tale om en skrap diskussionsklub som om et gnidningsløst fagfællesskab, og det holdt heller ikke i længden som omfattende firmafællesskab.

I 1999 fik Ole Søndergaard Kunstfondstøtte til tre års arbejde med en ny skrifttype. FF Signa hedder alfabetet, som i bogen er gengivet i alle mulige udgaver, tykkelser og spatieringer. Det er mest for fagfolk.

Andre afsnit giver med sammenstykkede tilbageblik og visuelle signaler bredere indtryk af en tid, hvor det grafiske marked blev udvidet, og computeren stod for døren.

Søndergaard tager som industriel grafiker stadigvæk udgangspunkt i håndtegnede skitser, og snedkererer ind imellem prototyper til legetøjsbiler og flyvere i samme buttede og muntre stil som piktogrammerne, der er alvor!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu