Læsetid: 4 min.

Romeo og Julie noir

Elskere. Marguerite Duras’ ’Elskeren fra Nordkina’ er en fantastisk skildring af køn og kolonimagt. Og så er det med den bog tydeligt, hvorledes Duras har præget den nyeste generation af danske forfattere
Duras (1914-1996). Med den blanding af det strømførende lidenskabelige, det normbrydende og det formelt eksperimenterende er det ikke så sært, at Duras er blevet en inspiration for den nyeste generation af danske forfattere.

Duras (1914-1996). Med den blanding af det strømførende lidenskabelige, det normbrydende og det formelt eksperimenterende er det ikke så sært, at Duras er blevet en inspiration for den nyeste generation af danske forfattere.

1. juni 2012

Marguerite Duras skriver i den store tradition i fransk litteratur. Fra Racine og fremad handler den om lidenskaberne: l’amour og la mort, kærligheden, skæbnen og døden.

Duras er samtidig en eksperimenterende og formbevidst forfatter. Som andre eksperimenterende kunstnere arbejder hun serielt og på tværs af genrerne: Det er de samme temaer, ofte fra barndommen i Indokina, der går igen i romaner, skuespil, film og journalistik. Og det er ofte svært at se, hvor skellene går mellem selvbiografi og digtning.

Med den blanding af det strømførende lidenskabelige, det normbrydende og det formelt eksperimenterende er det ikke så sært, at Duras er blevet en inspiration for den nyeste generation af danske forfattere, f.eks. Bjørn Rasmussen, der ligefrem klippede bidder fra Duras’ Elskeren (1984) ind i sin debutroman fra 2011.

Elskeren fra Nordkina fra 1991, der nu er kommet i en udmærket dansk oversættelse, handler ligesom Elskeren om en mindreårig pige fra en fattigfin fransk familie i 1930’ernes franskkoloniserede Vietnam, der indleder et forhold til en noget ældre velhavende kineser. Det er en Romeo og Julie noir, hvor brikkerne ligesom hos Shakespeare og Racine på forhånd er stillet op, så det kun kan ende fatalt.

Det franske kolonisamfund ser ned på asiater. For pigens familie er det en skam, at den fjortenårige indlader sig med en kineser, selv om de måske er villige til at prostituere datteren til gengæld for kontante ydelser, der kan dække moderens gæld og den ældste brors kriminalitet og opiumsforbrug. Det kinesiske eksilsamfund holder tilsvarende på sine normer, og skønt den unge mand har studeret i Paris, vil hans far have sin arving traditionelt gift med en lige så velhavende nordkinesisk pige.

Den Store Kærlighed

I modsætning til Shakespeares tragiske par gør ingen af Duras’ elskende forsøg på at bryde ud. Deres elskovforhold på tværs af alder, klasse og race er kortvarigt og fuldt af fortvivlelse – men bliver til gengæld bevaret livslangt som Den Store Kærlighed i begges erindring. En noir-udgave bliver historien bl.a., idet det ulovlige forhold til en mindreårig iscenesættes som prostitution. Det sker både i nydelsens tjeneste, hvor barnet (som hovedpersonen konsekvent kaldes) ønsker at blive behandlet på linje med kineserens andre købte kvinder – og mere ulykkeligt i barnets bevidsthed om, at den ældste bror og moren er villige til at ofre hende for at skaffe penge.

I Elskeren betones pigebarnets magt over den kinesiske elsker, idet han forelsker sig, mens hun insisterer på at forblive i rollen som prostitueret og tvinger ham til at forholde sig som sexkunde. I den senere version i Elskeren fra Nordkina understreges prostitution som et alment erotisk ønske, når Duras lader hele pigekostskolen, hvor hovedpersonen bor, længsels- og lystfyldt overvære en af skolepigerne betjene sine prostitutionskunder i vejkanten lige foran skolen. Den anløbne erotiserende noir atmosfære understreges yderligere af pigebarnets incestuøse kærlighedsforhold til den yngre bror og en siamesisk plejebror. I Elskeren er det derimod det erotiske forhold til en jævnaldrende pige på kostskolen, der fremhæves, sammen med nogle voldsomme og tvetydige scener hvor moderen slår det nøgne pigebarn i den ældre brors påsyn.

Forkastelse

Kernen i de mange versioner af dette forløb synes at være pigens fortvivlede kærlighed til moderen, der kun elsker sin ældste søn. For pigebarnet bliver ægte kærlighed dermed uløseligt knyttet til forkastelsen. Først i den umulige position kan lidenskaben for alvor mærkes. Og i lidenskabens vold indtager de elskende varierende voksen-barn-konstellationer.

Elskeren fra Nordkina er helt ud i titlen en versionering af Elskeren, som Duras også har bearbejdet til et filmmanuskript realiseret af Jean-Jacques Annaud. Duras fandt filmen for pæn. Den nye romanversion er derfor også en alternativ filmversion: »Det er en bog./Det er en film./Det er nat.«, hedder det i en af de indledende tekster.

Elskeren var bygget op som et fotografialbum, hvor erindringsbilledet af pigebarnets møde med kineseren på færgen over Mekongfloden gav anledning til stadige overglidninger mellem analyse, refleksion og mytologiserende erindring.

Som filmversion er Elskeren fra Nordkina lagt an på dialog. Og eftersom personerne nu selv skal redegøre for det, romanfortælleren ellers tager sig af, udveksler de replikker, som er lige så teatralsk-skematiske som hos Racine. Dialogerne ledsages af regibemærkninger om kameraføring og om personernes adfærd (de græder f.eks. meget) og lokalisering. Fra Duras’ egen hypnotiske film India Song (1973) hentes også gennemgående temamelodier som »Valse Désespérée« og den vanvittige tiggerskes sang på laotisk, der spiller en rolle i filmens historie om konsulens hustru Anne-Marie Stretter og hendes tragisk-skandaløse sexualliv, som også indgår i romanen Lol V. Stein og er med i randen af denne version som et lidt gådefuldt ekko af skæbnemønstret i Duras’ andre værker.

Duras hævdede gerne, at hver ny version var tættere på sandheden end den forrige. Således også i denne roman. For læseren er det nok mindre vigtigt – og troværdigt. Nye læsere kan sagtens begynde her. Og for dem, der allerede er blevet fanget af Duras’ højspændingslitteratur, føjer bogen nye interessante vinkler til serien, selv om Elskeren fra Nordkina er grovere i trækkene og mindre dybdeskarp end Elskeren, som er den bedste skildring af køn og kolonimagt, jeg kender.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu