Det ultimative bedrag

Næppe nogen kan forestille sig et dybere forræderi, en større fornedrelse og menneskeligt fordærv end at belure og angive sine nærmeste, endog sin egen ægtefælle til et diktaturs hemmelige politi. Ikke desto mindre var dette, hvad den dansk-østtyske matematiker og lyriker Knud Wollenberger gjorde mod sin kone, systemkritikeren Vera Lengsfeld senere mangeårigt medlem af det genforenede Tysklands Bundestag. Tidligt stillede Knud Wollenberger – af en privilegeret og velstående akademisk familie – sig til rådighed som agent for Stasi. Som både DDR- og dansk statsborger nød Knud Wollenberger en høj grad af ellers uhørt frihed i det indefra belejrede østtyske samfund. Stasis nærvær i den østtyske arbejder- og bondestat kan måske bedst illustreres som følger: Mens Sovjet, når det gik højt, kunne nøjes med én hemmelig agent til overvågning af 595 kammerater og i Nazitysklands terror én Gestapo-mand til 8500, toppede DDR med kun 180 DDR-borgere pr. Stasi-agent. Man regner med at sikkerhedstjenesten således sad inde med rapporter om cirka en tredjedel af den østtyske befolkning – med andre ord havde tjenesten indhentet eller opfundet kompromitterende materiale om godt seks millioner personer.

Intime detaljer

Overvågningen var noget nær altomfattende med et uoverskueligt hav af stikkere og nok af medborgere, der til gengæld for en lille fordel i det gennemrationerede samfund var parate til at fortælle interessante ting om naboen. Filmen Das Leben der Anderen (De andres liv) giver et skarpt portræt af denne parodi på et retssamfund, som man til stadighed kan have svært ved at begribe, at nogen faldt for. Men det er en anden historie. Den her foreliggende udgave af andres liv, er skrevet af den danske tysklektor Mikael Busch der forsøger at trænge dybere ned i den allerede velkendte historie om Knud og Vera.

Da DDR så at sige fordampede i 1989, blev det næsten umiddelbart afsløret, hvad Knud havde haft gang i. Selv for hærdede naturer var det en bombe. Vera skrev en chokerende og chokeret bog om forræderiet, hvor hun ikke mindst betonede den modbydelighed, enhver og jo især hun selv, måtte føle ved rapporterne til Stasi af selv intime detaljer fra parrets samliv. Så skulle alt jo være sagt. Men hver sag har som bekendt sin egen dialektik. Og denne kontrære side forsøger Mikael Busch at afdække efter omfattende studier, samt kontakt med Knud, inden dennes alvorlige nervelidelse satte punktum for den tidligere stikkers liv.

Et bizart dobbeltliv

Bogen om dette bizarre dobbeltliv med Stasi som tredje ben i trekanten er elementært spændende og meget velskrevet. En uhyre detaljerigdom beretter om nedrighedernes karakter og mængde. Stasi-folkene som lægger strategien er djævelsk dygtige til at undergrave menneskers selvtillid og omdømme. Og det gør de. Dét får Vera at føle, således som hun måned for måned bliver stadig mere kritisk over for regimet og stiller sig så langt frem i kampen for forandringer at Stasi nu for alvor retter lamperne mod hende. Arrestation følger på arrestation, ydmygelse på ydmygelse, alt sammen instrumenteret af de oplysninger Knud beredvilligt meddeler Stasi. Agenterne er ofte i stand til at slå til, før Vera er kommet ud af døren for at demonstrere eller holde møder med andre dissidenter.

Råbene rejser sig i gaderne: Wir sind das Volk! Det bliver klart, at regimets dage er talte. Det lykkes dog for Stasi at presse Vera med børn ud af landet med henblik på at suspendere hendes statsborgerskab, samt nedgøre hende for faneflugt i de regimekritiskes øjne. Igen er Knud aktiv og tjener også lidt på det. Men han gør det næppe for belønningens skyld. Sådan set interesserer penge ham ikke.

Loyalitet mod landet

Mærkeligt nok, hvis den forklaring holder, gør han det i sin form for loyalitet mod landet, mod DDR, som Knud ikke mener bør gå til grunde. Midt i hans forfærdende handlinger øjner forfatteren og læseren at svinestregerne sker i en idés tjeneste. Det er jo ikke første gang i verdenshistorien at misforstået loyalitet og fædrelandskærlighed medfører dadelværdige handlinger og forræderi mod andre. Den side af en forklaring kan ikke afvises, men er ikke nem at greje i betragtning af DDR’s menneskerettighedskrænkende afskyelige diktatur. Bogen kan måske alligevel indgive de senere dages hellige lidt nuancer i opfattelsen af denne vanskelige ende af tysk historie. Alle Bent Jensen’erne og Langballerne, og hvad de hedder, som kaster med sten fra glashuset, kunne have godt af at føle den usikkerhed, som Mikael Busch planter ved at kortlægge personen bag Knud Wollenberger, hans baggrund og miljø. Og hans moral som ikke er så ligetil endda. Endelig ikke mindst hans digte som også forklarer et og andet. Det endte med, at Vera, da hendes politiske karriere var forbi – den var betinget af hendes historie, tilgav sin tidligere mand. Også hun så vel efter indignationens år nuancer i sagen, der ellers forekommer som sort og hvidt, men som handler om mennesker i forskellige grader af fangenskab.