Danmark er et skønt land. Hvor ellers i verden kan statsministeren sidde på første tilskuerrække, mens en skuespiller sviner selvsamme statsminister til fra scenen?
Det var, hvad der skete ved premieren på Cirkusrevyen i torsdags. Her stod Ditte Hansen klædt ud som Helle Thorning-Schmidt i højrefløjsblåt jakkesæt i Carl-Erik Sørensens sydende præcise pressemødemonolog ’Der kommer en rigtig god løsning i morgen’.
Få meter derfra sad den virkelige Helle (vel at mærke iført grøn jakke), og så skruede Ditte Hansen ellers op for sin power woman-udstråling. Hendes Helle forsøgte at virke folkelig med et herligt rim på ordet ’kritikken’: »Hallo! Jeg har lige smidt hårelastikken!«. Og folk klappede i eufori.
Samme direkte politikertolkning blussede i Henrik Lykkegaard og Niels Ellegaards veltimede parnummer om Helle & Villy: »Vi synes, det går rigtig skidt / De bryder løfter rigtig tit,« sagde de. Men så tilføjede de tilfredse: »Men vi skal ikke længere høre mere på Pia!«
Her afbrød Lisbet Dahl sketchen. Hun kritiserede mændene for at tale grimt om Pia, (som selvfølgelig også sad i salen), hvorefter tre-fire mennesker råbte sympatiråb. Men så løb selv Lisbet Dahl sur i værtindehøflighederne og forsvaret for Pia. Og så sagde hun: »Okay, I synger bare videre …« – og så eksploderede jublen i teltet.
Som Møller i himlen
Så effektivt kan man altså afmontere forsvaret for en uhøflig tolkning af ytringsfriheden. I denne raffinerede satire legede Lisbet Dahl frygtløst med sin rolle som folkets talerør. Og her løftede hun Cirkusrevyen 2012 til et must.
Årets revyprogram er ellers en broget affære. Dansk revykonge er stadig Ulf Pilgaard. I Vase & Fuglsangs nummer spiller han flabet Sankt Peter, der er godt træt af alle de krav, der er kommet oppe i Himlen, siden Hr. Møller tjekkede ind … Ulfs ulvetænder er lige så bidelystne som altid.
Men folk klynker først af grin, da Ulf fortolker Vase & Fuglsangs nummer ’Smartphone’ – om en bedemands kunder, der ikke kan styre stavekontrollen til sms’en. Med uforligneligt Ulf-urnefjæs.
James Price styrer bakkens mandeband med smørhånd, og danserne er smukke og skarpe i René Vinthers højtrykskoreografi.
Som kjoler i Cannes
Niels Sechers scenografi fungerer flot med lyssøjler som en skæg, opdateret udgave af Pantomime-teatrets idylscene. Desuden er Henrik Børgesens kostumer fuldstændig overdådige; de petroliumsblå glitterkjoler i afslutningsnumret ville også vække opsigt på løberen i Cannes …
Alligevel præsterer Niels Ellegaard det mest menneskelige portræt iført en abedragt i et ophængt bildæk. For her skaber han en ætsende socialsatire om forholdet mellem systemet og den lille mand, akkurat lige som det lykkes ham i Niels Olsens morsomme tabergræker-parodi. Og når Henrik Lykkegaard karikerer Villy Søvndals skoleengelsk, så er det med samme nænsomhed i afsløringen af ærkedanskerens horisont.
I Cirkusrevyens satire mærker man hele tiden kærligheden til os umulige danskere. Måske er det derfor, denne revy er så respekteret. Så jo. Danmark er et skønt revyland.
’Magthaverne og os’ er det interessante tema i Cirkusrevyen 2012
Nu har jeg ikke selv set Cirkusrevyen 2012.
Men der er i dette land virklig brug for at vores magtbegærlige politikkere får af krabasken i den satiriske vridemaskine.
politisk satire er viklig en mangelvare i dagens danmark