Læsetid: 4 min.

Civilisationens uhyrligheder i romanform

Original. Hvordan skal verdens grusomheder forstås? Den afdøde chilenske kultforfatter Roberto Bolaño gjorde et ambitiøst forsøg med sin på alle måder store litterære og labyrintiske dommedagsroman ’2666’
Ondskab. Korruption, ondskab, narkovold og kvindemord får i Bolaños optik et anstrøg af surrealisme.

Ondskab. Korruption, ondskab, narkovold og kvindemord får i Bolaños optik et anstrøg af surrealisme.

8. juni 2012

Helt frem til sin død i 2003 skrev den chilenske forfatter Roberto Bolaño manisk på 2666, og som hans redaktør, den spanske kritiker Ignacio Echevarría, skriver i romanens efterskrift, så er der »ingen tvivl om, at Bolaño ville have arbejdet lidt længere på den; men kun nogle få måneder mere.«

Echevarría giver samme sted sit bud på en forklaring på titlen, og lad mig i anledning af romanens danske oversættelse – og helt i Bolaños ånd, tror jeg – bryde kronologien og starte her. En reference til årstallet 2666 findes nemlig ikke i værket selv, men derimod i Bolaños lille roman Amuleto (1999, ikke oversat). Heri ender hovedpersonen en nat på »en kirkegård anno 2666, en kirkegård glemt under et dødt eller ufødt øjenlåg, de lidenskabsløse væskeansamlinger i et øje der for at glemme noget er endt med at glemme det hele.«

Bolaños apokalyptiske anslag underbygges yderligere i en af de talrige noter, som Echevarría har studeret under redigeringsarbejdet af 2666. Her refereres der til et skjult centrum, der gemmer sig under et fysisk centrum.

»Der er grund til at tro at dette fysiske centrum er byen Santa Teresa, en tro kopi af Ciudad Juárez i Mexico på grænsen til USA. Det er dér romanens fem dele til slut mødes; det er dér de forbrydelser som danner det chokerende bagtæppe for romanen (og som en person et sted i romanen siger ’gemmer på verdens hemmelighed’), finder sted. Hvad angår ’det skjulte centrum’, skulle det så ikke være dette årstal, 2666, som omgærder hele romanen?«

Mørkets hjerte

Jeg skal ikke gøre mig klogere end Bolaños redaktør og må da også erkende, at 2666 er en af de mest gådefulde romaner, jeg nogensinde er stødt på. Så ovenstående kan også læses som en indrømmelse af, at jeg har gjort brug af al den hjælp, jeg har kunnet finde, til at forstå, hvad pokker det hele egentlig går ud på.

Her er mit bud: Romanens fem dele handler om henholdsvis fire kritikeres søgen efter den sky forfatter Benno von Archimboldi, der bor i Santa Teresa; om den mentalt ustabile filosofiprofessor ved universitetet i Santa Teresa, Oscar Amalfitano, og om den amerikanske journalist Oscar Fate, der tager til Santa Terasa for at dække en boksekamp, samt om efterforskningen af mordene på hundredvis af unge kvinder i og omkring Santa Teresa, og slutteligt om hvordan nævnte Archimboldi er endt som forfatter i nobelprisklassen.Det er nærliggende at læse Santa Teresa som et symbol på hjertet i civilisationens mørke, og hvad der sker hér i form af korruption, ondskab, narkovold og kvindemord får i Bolaños optik et anstrøg af surrealisme.

På et tidspunkt diskuterer betjentene i efterforskningsafdelingen eksempelvis forskellige grader af voldtægt – fra voldtægt i tre kropsåbninger til voldtægt i otte kropsåbninger, der indebærer »de syv klassiske, plus navlen, som fyren fra Mexico lavede et ikke særligt stort snit i med sin kniv og derefter stak sin penis ind i, men man måtte selvfølgelig være blæst oveni for at gøre den slags.«

Nogenlunde samme lette indstilling til uhyrlighederne oplever Oscar Fate, da han ringer hjem til sin chef for at høre, om ikke han skal skrive en længere feature om kvindemordene. Det er der ingen grund til, får han at vide: »Oscar for fanden, sagde redaktionschefen, du er der for at dække en skide boksekamp.« I stedet undersøger Fate sagen på egen hånd, indtil han kommer for tæt på og opgiver, hvorefter han hastigt sætter kursen mod New York, »hvor alt ville få karakter af virkelighed igen.«

Hverken kritikerne, kunsten, den dybdeborende journalistik, den videnskabelige efterforskning eller kunstneren formår at finde svar på spørgsmålet om, hvorfor der findes så megen ondskab i verden i al almindelighed – og i særdeleshed, hvorfor de mange voldtægter af unge, fattige piger fortsætter i Mexico.

Det interesser dem, men når det kommer til stykket, vælger alle måske forståeligt nok at lukke øjnene: »Hvad gør et barn når det er bange? Lukker øjnene. Hvad gør et barn der bliver voldtaget og siden myrdet? Lukker øjnene. Det skriger også, men først lukker det øjnene.«

Original og udfordrende

Gemmer der sig en pointe et sted – eller måske ligefrem en forklaring fra Bolaño – så er det i sproget, der enten er blevet forfladiget eller ligefrem er forsvundet: Filmfolk optager snuff-film, journalister dækker ligegyldige sportskampe, præster har for længst opgivet at prædike på latin, og fædre har forladt deres familier, som de ikke længere taler med. Undervejs har vi ændret os og indrettet os, fordi: »Alting passerer gennem ordenes filter, pænt afstemt efter vores frygt,« som det siges i en passage, der slutter således: »Alligevel øvede ordene sig mere i kunsten at skjule end i kunsten at afsløre. Eller måske afslørede de noget. Men hvad? Jeg må indrømme at det ved jeg ikke.«

I hele sit væsen synes 2666 at afspejle civilisationens forsøg på at sætte ord på og derved forstå dens egne uhyrligheder. Det er ingen nem mission, og det er heller ingen nem roman, Roberto Bolaño har skrevet – færdig eller ej. Handlingen er fyldt med skjulte strukturer, kryptiske indslag og pudsige skæbner, der spejler sig i hinanden. Genremæssigt lånes der fra både dokudramaet og socialrealismen samt fantasy- og kriminalromanen, ligesom sprogtonen veksler mellem det hårdkogte, det avantgardistiske, det modernistiske og det sorthumoristiske.

Nuancerne er sikkert fanget af oversætter af Iben Hasselbalch, der således har sørget for, at vi kan læse en af det nye årtusindes mest originale, udfordrende og tankevækkende romaner også på dansk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu