Læsetid: 2 min.

Fakta eller fiktion?

Anna Funder har valgt romanformen til at fortælle en virkelig historie om venstreorienterede på flugt fra nazismen
8. juni 2012

Historien i Alt hvad jeg er er næsten for god til at være sand, så derfor har Anna Funder valgt at kalde det en roman. Den var ellers tænkt som nonfiction i stil med debuten Stasiland (2003), der gennem interview afdækker, hvordan det i sin tid var at bo i DDR.

Men midt i researchen til Alt hvad jeg er blev forbrydelserne så grumme og intrigerne så dramatiske, at troværdighed og mening risikerede at fortone sig, hvorfor Anna Funder valgte at »arbejde med mine egne forbindelseslinjer og antagelser, et plot og karakterer, der ikke kan retfærdiggøres ud fra den kendte historie,« som hun skriver til slut.

Den kendte historie handler om en gruppe kommunister og kunstnere, der i 1930’erne protesterer mod nazismen og må flygte til London, hvor de fortsætter modstandskampen. Blandt dem den politiske aktivist Dora Fabian, hendes elsker, dramatikeren Ernst Toller, og hendes kusine Ruth Wesemann, der er baseret på forfatterindens ven i Sydney, Ruth Blatt, der gjorde Funder opmærksom på historien.

Romanens to handlingsspor fortælles af Toller og Ruth i henholdsvis New York i 1939 og dagens Australien. På skift mindes de begivenhederne, der førte til mord eller selvmord på to tyskere i en lejlighed i Londons Bloomsbury i 1933. Der er således flere tider og steder at holde styr på undervejs. Men da først scenerne er sat, finder handlingen sit eget litterære og originale anslag båret af atmosfære, spænding og menneskelig relevans. Det sidste som i Stasiland i form af et uafrysteligt portræt af tyske skæbner, der kæmper hårdt for at beholde moralen uden at miste livet i en tilværelse præget af paranoia, frygt og stikkere. Til slut i Alt hvad jeg er redegør Anna Funder for sit kildemateriale. Det hører i anstændighedens navn med i en bog, der vælger at rekonstruere virkelige begivenheder i fiktiv form. I dette tilfælde læste jeg det ikke for at tjekke fakta, men fordi historien er så bevægende og besnærende, at jeg nægter at give slip, men vil vide mere om Toller, Ruth, Dora og deres verden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu