Læsetid: 4 min.

Familier og hvordan man overlever dem

’Martha Marcy May Marlene’ er en på én gang skarpt skåret og æterisk psykologisk thriller om en ung kvindes forsøg på at få fast grund under fødderne
Skræmmende. Sektlederen Patricks blanding af omsorg og trusler afspejles i et par frygtindgydende aforismer om angsten og dødens skønhed, der får en til at mistænke, at det kunne være blevet fatalt for Martha, hvis hun var blevet i sekten ret meget længere.

Skræmmende. Sektlederen Patricks blanding af omsorg og trusler afspejles i et par frygtindgydende aforismer om angsten og dødens skønhed, der får en til at mistænke, at det kunne være blevet fatalt for Martha, hvis hun var blevet i sekten ret meget længere.

Camera Film

28. juni 2012

Det er og bliver en temmelig besynderlig omstændighed, at hovedrolleindehaveren i independentfilmen Martha Marcy May Marlene er lillesøster til de to tvillingesøstre (Mary-Kate og Ashley Olsen, red.), som næsten bogstaveligt blev født ind i den fjogede situationskomedie Hænderne fulde. Den fysiske lighed ser man straks, men det kan roligt konstateres, at 23-årige Elizabeth Olsen her er slået ind på en mere dyster vej end familiemedlemmerne.

Titelpersonen er ved filmens begyndelse medlem af en sekt, som bor på landet og dyrker en ’back to basics’-livsstil. Det er et hippieagtigt fællesskab, som samtidig opererer med en ret hierarkisk struktur. Øverst finder vi den midaldrende Patrick, der – i lighed med formentlig ikke så få sektledere før ham – har en tyndt camoufleret personlig interesse, som har med de unge kvindelige medlemmers kroppe at gøre. Psykisk nødstedte som de er, får lederen sin vilje via tvistet logik, ligesom det accepteres, at kvinderne spiser aftensmad efter mændene.

Flosset hjemkomst

Men en dag tager Martha flugten gennem skoven og får tålt ophold hos storesøsteren Lucy og hendes stressede mand i deres enorme hus i det landlige New England. I disse postkortsmukke omgivelser kommer nogle af de mere dunkle dele af søstrenes følelsesmæssige regnskab fra fortiden frem i lyset.

Næsten hele filmen udspiller sig på disse to tilsyneladende vidt forskelligartede locations. Dog klipper Sean Durkin konsekvent frem og tilbage mellem Marthas fortid i sekten og hendes ophold hos søsteren, hvilket giver indtryk af, at hun er kommet fra et fængsel til et andet. Og at hun får svært ved at holde de to adskilt i bevidstheden.

Det er da også i bedste fald en flosset form for hjemkomst, der er tale om. Martha har tydeligvis mistet evnen til at navigere i søsterens konforme og småborgerlige verden. Både i ord og adfærd overskrider hun sine værters grænser, og det tester søskendesolidariteten til det yderste, når Martha eksempelvis spørger, om »det passer, at gifte folk ikke knepper?« Og vist egentlig forventer at få svar på sit spørgsmål.

Mentalt hjemløs

Martha Marcy May Marlene leverer varen som stemnings- og skuespilsbåret film. Elizabeth Olsen har samme sofistikerede sarthed som en ung Sissy Spacek, men Martha er heldigvis samtidig kontant og lejlighedsvis godt gammeldags irriterende nok til, at man ikke blot betragter hende med medlidenhed. Fordi Sarah Paulson ligeledes får nuancerne frem i den sippede og småkedelige, men i højere grad sympatiske og velmenende Lucy-figur, antager dramaet de to søstre imellem dybde og relevans. Også scenen, hvor Lucys mand ikke længere evner at skjule sin frustration over Marthas foragt for parrets traditionelle værdier, sidder lige i skabet. At man et langt stykke hen ad vejen kan forstå alle tre figurers synspunkter, cementerer indtrykket af en film, der nægter at diske op med nemme løsninger.

Sektlederen Patrick spilles af John Hawkes, der for nylig ydede en olm kraftpræstation i det tematisk ikke ubeslægtede mesterværk Winter’s Bone. Hawkes har ganske vist piberenserfysik, men også en intensitet i blikket, som fuldstændig overflødiggør brede skuldre og svulmende overarme.

Patricks blanding af omsorg og trusler afspejles i et par frygtindgydende aforismer om angsten og dødens skønhed, der får en til at mistænke, at det kunne være blevet fatalt for Martha, hvis hun var blevet i sekten ret meget længere.

Landlig rædsel

Titlen henviser til Patricks omdøbning af Martha, som knytter an til hans (forsøg på at få) magt over hende samt til filmens tema om identitet – eller rettere splittet identitet. Det er uklart, hvem Martha i grunden er, formentlig også for hende selv. Og det er ligeså uklart, hvem – om nogen – hun fremover skal indgå i et eksistentielt fællesskab med. Efter at have været omkring to bolig(form)er, er hun tydeligvis stadig mentalt hjemløs.

Sean Durkin har præsteret at lave en film, som ofte føles æterisk, men samtidig tager fat om et yderst seriøst emne uden at fremstå undvigende. Snarere signalerer hans tilgang intelligent ydmyghed overfor tilværelsens kompleksitet.

Dette spejles i Martha Marcy May Marlenes poetisk urovækkende billedsprog. En nøgenbadningsseance sektmedlemmerne imellem skildres således ikke som spor paradisisk, snarere det modsatte. Der er ikke tale om den fuldendte dissekering af sektens psykologiske mekanismer, men et forsøg på at gøre tilskueren lidt klogere på den stemning, der kan knytte sig til et fordærvet fællesskab.

Generelt er filmens to altdominerende locations yderst effektive medfortællere, især det golde bondegårdsmiljø, der aldrig fremstår decideret dæmonisk, men heller ikke et sekund ligner idyllisk eller ubesmittet amerikansk pastorale. Sektens liv kan, som en amerikansk anmelder bemærkede, minde om et møde mellem Manson-familien og Amish-folket. Og nok får dens destruktive potentiale også et konkret udtryk, men for det meste bliver det ved den antydningskunst, denne film tydeligvis er hjemme i.

 

Martha Marcy May Marlene. Instruktion og manuskript: Sean Durkin. Amerikansk (Grand, Empire og Park Bio i København samt seks biografer i provinsen)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu