Anmeldelse
Læsetid: 1 min.

Ice Age 4: På gyngende grund

Kultur
28. juni 2012

Det er farligt at indlede en animationsfilm med en animeret kortfilm. Det kunne jo være, at kortfilmen var bedre end hovedfilmen. Og sådan forholder det sig med Ice Age 4: På gyngende grund. Forestillingen begynder nemlig med en The Simpsons-kortfilm, hvor Maggie placeres i Ayn Rand-daginstitutionen – hvor mange unger i Ice Age-målgruppen fatter den reference!? – og oplever en dag i helvede. Den lille film er lige så sjov og pointeret, som Ice Age 4, der varer godt 90 minutter, er umorsom og kedelig.

Handlingen er, at det tåbelige egern, Scrat, man kender fra alle Ice Age-filmene, får sat gang i de tektoniske pladers forskydning, hvorfor jorden i bogstaveligste forstand forsvinder under vores hovedpersoners fødder. Det kommer der selvfølgelig en masse larm og ballade ud af, ikke mindst da mammutten Manfred sammen med sabeltigeren Diego og dovendyret Sid bliver skilt fra Manses familie og nu må slås, blandt andet med en flok pirater, for at overleve og komme tilbage til dem.

Det ville sikkert være ganske fint, hvis ikke det var, fordi budskaberne blev proppet ned i halsen på publikum; balancen mellem humor, action og følelser ikke fungerede; manuskriptforfatterne ikke troede på historien, som derfor afbrydes af små Scratch-vignetter; de danske stemmer var så irriterende; 3D-effekterne var så ligegyldige. Jeg kunne blive ved, men det skal jeg nok lade være med. Det er livet trods alt for kort til.

Ice Age 4: På gyngende grund. Instruktion: Steve Martino og Michael Thurmeier. Manuskript: Michael Berg og Jason Fuchs. Amerikansk (Biografer landet over)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her