Læsetid: 1 min.

Like Crazy

7. juni 2012

Jeg havde nu ventet mig mere af noget så eksotisk som to unge mennesker, der sætter pris på whisky og Paul Simons mesterværk Graceland. Kærlighedsdramaet Like Crazy er historien om den smæklækre englænder Anna (Felicity Jones), som under et udvekslingsophold i Los Angeles taber sit hjerte til Jacob (Anton Yelchin). Ør af forelskelse bliver hun længere, end hendes visum tillader, hvilket bliver begyndelsen på filmens lovlig sent introducerede konflikt. Et lidet snedigt træk i disse paranoide tider, selv om Anna ellers indledningsvis skildres som ganske kvik. Da hun nægtes genindrejse, tester afstanden det nye kærlighedsforhold til det yderste.

En film som denne står og falder med indlevelsen i de to elskende, og den kunne jeg altså ikke mønstre, blandet andet fordi Anna og Jacob ikke har det helt store at byde på under de fotogene facader – deres solide musiksmag til trods. Like Crazy rummer ellers glimrende skuespil og flere gode scener med en improviseret feel. Det fransk nybølge-inspirerede filmsprog har bestemt sine øjeblikke, som når instruktør Drake Doremus i en tidlig stævnemødescene profetisk filmer turtelduerne hver for sig, så ’kun’ deres øjenkontakt binder dem sammen. Interessante eller ej føles figurerne for det meste ægte nok, men de modarbejdes af en handlingsgang, der fletter så mange stemningsskift ind, at troværdigheden svækkes, og det hele bliver endnu nemmere at distancere sig fra.

Like Crazy. Instruktion: Drake Doremus. Manuskript: Drake Doremus og Ben York Jones. Amerikansk (Cinemateket i København 7.-17. juni)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu