Læsetid: 2 min.

Nørrebro Noir

Journalisten Jesper Steins skønlitterære debut har alt, hvad krimi-genren kræver
Journalisten Jesper Steins skønlitterære debut har alt, hvad krimi-genren kræver
26. juni 2012

Det nærmer sig en kliché – alle de journalister, der disse år skriver kriminalromaner. Men Jesper Steins Uro er alt andet.

Jyllands-Postens tidligere krimireporter og nuværende litteraturskribent (født 1965) debuterer med en titel, der har alt, hvad genren kræver: En hovedperson, der står knivskarpt, en raffineret sprogtone og ikke mindst en medrivende intrige med bund i kulisser og spændinger, der genkendes fra virkeligheden.

Handlingen udspiller sig i foråret 2007 på Nørrebro i København. Under urolighederne i forbindelse med politiets rydning af Ungdomshuset bliver en mand dræbt og hans lig fundet på Assistens Kirkegård. I første omgang rettes mistanken mod politiet, men yderligere efterforskning tyder på, at også PET, kvarterets bandemiljø og narkogangstere fra Balkan kan være involveret. Sagen dramatiseres yderligere, da en autonom ung mand stikker af med et overvågningskamera, der har filmet forbrydelsen.

Hvordan det hele hænger sammen, bliver vicepolitikommissær Axel Steen sat til at finde ud af. Han er 38 år, fraskilt og lider af både dødsangt og søvnløshed, hvilket han forsøger at dulme med et stigende forbrug af hash.

Serpico på Nørrebro

I et supplerende og let forceret handlingsspor følger vi den autonome på flugt, men det er, når vi er i selskab med Axel Steen, at Uro er allerbedst.

Som en moderne version af Al Pacinos maniske outsider Serpico – fra filmen af samme navn – er Steen langtfra elsket af alle i politiet for sine rebelske manerer og kontante kompromisløshed. Til gengæld er han dygtigere til sit job end de fleste, og så er han herligt befriet for den selvmedlidenhed og det alkoholiske tungsind, der præger snart sagt enhver strømer i den skandinaviske kriminallitteratur.Steen er en handlingens mand og det både på jobbet, hvor han bliver presset fra alle sider, på gaden på Nørrebro, hvor han både bor, køber hash og forhandler med kriminelle indvandrere, når sagen kræver det, og i privaten, når en kvindelig journalist eller hans ekskone kommer på besøg.

Sidstnævnte savner han, men jobbet som opdager, der har ødelagt ægteskabet, er og bliver hans drivkraft. Derfor må Steen også tage sin datter med på mordstedet på Assistens Kirkegård, da han en weekend skal passe hende. Og hér forsvinder hun pludselig:

»Hvad var der sket? Hun havde lige været her for to-tre minutter siden, og så havde han hørt hendes kalden, men den var blevet lukket midt i sætningen, som om nogen havde lagt en hånd over hendes mund. Var han paranoid, eller var han ved at blive gal?« Døm selv. Vi er på side 161 af den 412 siders tykke og helt igennem medrivende Uro, der forhåbentlig ikke er det sidste, vi hører fra om ikke Axel Steen så i hvert fald Jesper Stein.

 

Jesper Stein: ’Uro’. 412 sider. 200 kr. (indtil 1. september; derefter 300 kr.). Politikens Forlag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu