Læsetid: 3 min.

Skandinaviske bygningstræk

Den nye arkitekturudstilling på Louisiana er et flot designet forsøg på at indkredse nordisk identitet i bygninger og byrum. Men også en konfliktfri selvspejling af Humlebæk-institutionens egen genetik
Den nye arkitekturudstilling på Louisiana er et flot designet forsøg på at indkredse nordisk identitet i bygninger og byrum. Men også en konfliktfri selvspejling af Humlebæk-institutionens egen genetik
30. juni 2012

Louisianas udstilling New Nordic – arkitektur og identitet er både indholdsmættet, underholdende og fint gennemført. Kjeld Kjeldsen er hovedkurator, og alle sejl er sat til.

Kukkasser med forfattere og designeres tableauer eller collager giver allerede i glasgangen gennem parken visuelle stikord til, hvad ’nordisk’ står for som natur, materialer og erindringer.

Kasserne er oplæg til »revurdering af det stedsbestemte«, som første tema i udstillingen af nyere nordisk arkitektur. Med markante skulpturpavilloner i gips, træ, bølgeblik og beton udført til anledningen af fem inviterede skandinaviske arkitekter. Og med foto af særligt nordiske bygninger.

Fælles steder

Af de arkitekturværker, arrangørerne har valgt at vise på udstillingen, fremgår det, at arkitekternes forvaltning af talent og kunnen naturligvis er afgørende for resultatet. Men kombinationer af glas, græstag og Aalto-bølgende træfacader sikrer ikke i sig selv nådens nordlys på et skandinavisk byggeri. Så stedsbaseret grammatik er nødvendig, hvis en praktisk æstetik skal almengøres.

Medkurator Michel Asgaard Andersen gør da også i den omfangsrige katalogbog opmærksom på, at fortolkningen af ’stedet’ siden 1980 har flyttet sig fra det topografiske til det sociale. Det stedsspecifikke, det særlige ved de omgivelser eller den lokalitet, der skal bygges i, kan ikke længere baseres på den norske arkitekturfilosof Chr. Norberg-Schulzs forestillinger om stedets ånd, men må indkredses gennem de aktivitetsstrukturer, landskab eller bymiljø er gennemtrukket af.

Det forsøges så med udstillingens andet store tema, om ’nyfortolkning af fællesskabet’. Udgangspunktet er den oprindelige nordiske funktionalisme. Herunder oprettelsen af en uskreven social kontrakt om almennyttige boligbebyggelser og skoler.

I dag er den nordiske socialkontrakt flyttet til opførelsen af sundhedsklinikker, kulturhuse og institutioner for alle aldersgrupper, selv om det indimellem går trægt med bevillingerne.

Hvor det tilbage i 1930’erne var arbejderbevægelsen, der havde initiativet, er det i dag kommuner og regioner, der er bygherrer. Og på de højere uddannelser staten der styrer. Udstillingens fællesskabsrum er i klassisk nordisk stil fyldt med skrå billedvægge af birketræsfinér, og anskuelige arkitekturmodeller på hvide akrylpodier. (Hvis man vil se grovere arbejdsmodeller af works-in-progress, kan man lige nu opsøge Dansk Arkitektur Centers nye sjove og instruktive udstilling Show me your model på Gl. Dok.)

Offentlighed

I Louisianas kælderetage vises sluttelig eksempler på ’generobringen af det offentlige rum’, udstillingens tredie tema.

Der er et stort panorama af taget på tegnestuen Snöhättas operatag i Oslo. Og små monitorer med eksempler på moderne nordiske byrum eller legearealer, både blivende og interimistiske. Og så udfolder Stig Lennart Andersson og Jan Gehl deres rekreative praksis på byens pladser og gågader. (Gehls billedshow skal også snart vises i Louisianas regi på Arkiteketurbiennalen i Venedig.) Byplanlæggeren Tom Nielsen nærmer sig den socialpolitiske side af de nye byrum i sin kata-logartikel. Han overvejer, om den åbne skandinaviske pladsudgave er fremmed for nyere medborgere af anden herkomst, og dermed udtryk for indbildt ligemageri.

Sjovt nok har Jan Gehls rådgivningsvirksomhed i øvrigt slet ikke rødder i en nordisk tradition, men i middelalderlige norditalienske byer. Det var enkle iagttagelser dér, han i sin tid overførte til passende rum for udendørs samvær, i nye eller traffic jammed byer world wide. Her i Norden godt hjulpet af latte, paraplyer og plaider.

Harmoni

Det specifikt nordiske er materielt set en problematisk eller i alt fald diskutabel størrelse. Den fine behandling af det nordiske dagslys er til gengæld et gennemgående og synligt træk i samtlige udvalgte arkitektureksempler.

Hidtil har den kanoniserede hjemlige arkitekturforståelse været dydigt domineret af Tobias Fabers og Niels Ole Lunds arkitekturbøger. Som pædagogisk har fremhævet den mådeholdne mediering af udenlandske excesser til skandinavisk tradition. Mere rabiate arkitekturtilgange er derved blevet udelukket. En Poul Henningsens skepsis over for ’det for tidligt harmoniske’, eksempelvis. Omsider har en rebelsk subtradition sat sig kvalificerede spor i yngre nordiske arkitekters arbejder, fremgår det af udstillingen. Skandinavisk bygningskunst er blevet mere farverig, polyform og økologisk skævvreden. De udvalgte værker er, som al kvalificeret kunst, også udtryk for specifikke samfundsmæssige modsigelser. Men hvad er realiteterne, når man ser længere ud i nordiske miljøer bestemt af markedskræfter, usle materialer eller smarte internationale bygningstrick?

Ikke at forvirring og planløshed udstillingsmæssigt skal sættes som forbillede. Snarere for at minde om, hvor galt det står til ude i virkeligheden.

Ved ideelt at ajourføre nordisk velfærd og skandinavisk design, etablerer den nye identitetsudstilling også en konfliktfri selvspejling af Louisianas egen oprindelse, både som bygning og som kulturinstitution.

 

’New Nordic – arkitektur og identitet’. Louisiana. Til 21. oktober

’Show me your model’. Dansk Arkitektur Center. Til 21. oktober

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu