Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Talekur med glødende cigarføring

Der bappes, freudiansk, på cigaren og snakkes og smækkes og snakkes i David Cronenbergs sobert sammenskruede Freud & Jung-film, ’A Dangerous Method’ – om sex og død, (u)sund undertrykkelse og psykoanalysens uforenelige veje frem
Konkret. Som i Freuds skriftlige værker er ’A Dangerous Method’ skildring af analytiske problemet bygget om omkring konkrete cases. Den smukke, højtbegavede russiske jøde, Sabina Spielrein, spillet med vild energi af Keira Knightley, anbringes til behandling af Jung, som forelsker sig i hende.

Konkret. Som i Freuds skriftlige værker er ’A Dangerous Method’ skildring af analytiske problemet bygget om omkring konkrete cases. Den smukke, højtbegavede russiske jøde, Sabina Spielrein, spillet med vild energi af Keira Knightley, anbringes til behandling af Jung, som forelsker sig i hende.

Kultur
21. juni 2012

Om psykoanalysens grundlæggende barndomsår, det seksuelles betydning og drifternes undertrykkelse har den canadiske horror-instruktør (med mere) David Cronenberg med A Dangerous Method skabt en ligefrem film til hovedet – om psykens tag i kroppen og med en publikumsvenlig dosis hysterisk-orgastisk Keira Knightley. Hvor man freudiansk kan se film som drømme, som projektioner af og adgang til det ubevidste, så er instruktørens Freud & Jung-snakkedrama en behændigt eksperimentfri og bevidst talebehandling af de første skridt på psykoanalysens til stadighed kontroversielle kontinent. Det er en udmærket, ikke opsigtsvækkende, løsning på et vanskeligt, stadigt kontroversielt, tema. En talekur med glødende cigarføring.

Jung som case

Omdrejningspunktet er den unge schweiziske psykoanalytiker Carl Gustav Jung (1875-1961, spillet af Michael Fassbender), hvis personliv og arbejde vi følger fra 1904 og 30 år frem. Unge Jung udarbejder psykoanalytiske behandlingsmetoder, indleder et intenst venskab og samarbejde med mentoren Sigmund Freud (1856-1939), flirter med okkulte alternativer til den udelukkende seksuelt determinerede forståelse af psyken og bryder til sidst med sin faderfigur, da uenighed og egoer bliver for store. Freud vil finde svar. Jung vil også fremfinde løsninger. Han bruger en kolonialistisk metafor for deres bidrag til moderne vestlig tankegang – en Columbus, der betræder Amerikas land for første gang. Freud vil plante sit flag og få anerkendelse. Jung vil dybere ind. På mere vaklende grund.

Som i Freuds skriftlige værker er filmens skildring af analytiske problemer bygget om omkring konkrete cases. Her er en patient, der siden bliver læge, og hendes læge, der siden bliver genstand for egen analyse: Den smukke, højtbegavede russiske jøde, Sabina Spielrein, spillet med vild energi af Keira Knightley, anbringes til behandling af Jung på det psykiatriske hospital Burghölzi ved Zürick. Jung eksperimenterer med Freuds ’talekur’. Her får han, placeret bag hendes ryg, sin spastisk ansigtsvridende patient til at formulere sin hysterilidelses kerne: Den traumatiserende ydmygelse, som hendes far udsatte hende for, da hun var lille, når han smækkede hende, og hun tændte på det og bagefter skulle kysse hans rødglødende hånd som tak for fornedrelsen. Det er Freud by the book. Siden, da de to indleder et erotisk forhold, bliver retskafne Jung selv case: Den lovformeligt gifte terapeut smækker sin halvt kurerede patient, forelsker sig i hende, inspireres af deres intellektuelle samtaler. Samtidigt brydes han i sit arbejde med moralske og intellektuelle skrupler angående undertrykkelsens, og den seksuelle fandenivoldskheds, pris.

Undertryk intet!

Som dramatisk figur for disse overvejelser står Freuds tidlige discipel Otto Gross, der kommer i behandling under Jung. Gross er polygamisk fuldblodsæstetiker og en kæderygende undertrykkelsesmodstander. Han spilles af Vincent Cassel, atter typecastet som mørk, manipulatorisk charmør (som i Black Swan, Vores tid kommer og næste års nyversionering af Skønheden og Udyret). Fremragende og allestedsnærværende Michael Fassbender spiller sin rolle med indtagende alvor – selv om det er svært at abstrahere fra, at der gemmer sig en veltrænet filmstjerne under Jungs små runde briller, den vandkæmmede (hæmmede) sideskilning og overskægget. Det kan dertil være svært at forestille sig Freud som andet end en ikonografisk centralfigur i vores moderne menneskeanskuelse. Men at han også er menneske selv minder Cronenbergs yndling, Viggo Mortensen, om. Mørkøjet og nydeligt gråskægget tilføjer han Freud en kombination af menneskelig varme og komisk selvhøjtidelighed.

»Freuds besættelse af sex skyldes, at han intet får selv,« joker Gross. Jung, derimod, skovler lige så selvblindt mad i sig, som han oversalter, mens han taler drift. Det bliver også mildt komisk – måske, måske ikke bevidst – når de to i ret forsimplet form diskuterer drømmebilleder: Jung fortæller sin læremesteren om sin drøm om en vild hest, hvis fart sænkes af en fastbundet pæl: »Jeg tror du skal overveje den mulighed,« siger Freud og roterer sofistikeret sin glødende cigar og bapper løs, »at pælen repræsenterer din penis«. Den slags lune selvironi klæder filmen – uden at det bliver en forhånelse af dens hovedpersoner. For psykoanalysen har fået mange smæk gennem årene. Mens platfreudiansk ’en til en’-symboloversættelse er let at håne, så bidrager den del, vi ikke har fået forsimplet i folkeskolen, stadig til de mest fundamentale spørgsmål til mennesket – siden videreført i bl.a. moderne politisk teori og kulturanalyse. Med A Dangerous Method har Cronenberg og manuskriptforfatter Hampton fremstillet og gjort den relevant psykoanalysens barndom sobert – med universelt fokus på menneskelig drift og fortrængning. Det gør den ikke til en drøm af en film. Men som ufarligt, velspillet historisk snakkedrama må den gerne få lidt taletid.

A Dangerous Method. Instruktion: David Cronenberg. Manuskript: Christopher Hampton. Amerikansk (Biografer landet over)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter Andreas Jørgensen

"Ofte er en cigar bare en cigar"

Sigmund Freud