Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

’Undskyld, vi har taget fejl’

Med sin nye tv-serie, ’The Newsroom’, der begynder på amerikansk tv søndag aften, vil manuskriptforfatteren Aaron Sorkin engagere os i kampen for et oplyst demokrati og mod overfladiske og populistiske nyhedsudsendelser
I ’The Newsroom’ spiller Jeff Daniels nyhedsværten Will McAvoy, der undskylder for at have bragt fordummende, ukorrekte og ligegyldige nyheder i sit program.

I ’The Newsroom’ spiller Jeff Daniels nyhedsværten Will McAvoy, der undskylder for at have bragt fordummende, ukorrekte og ligegyldige nyheder i sit program.

Kultur
23. juni 2012

I tredje afsnit af Aaron Sorkins underholdende nye tv-serie The Newsroom – der begynder på amerikansk tv søndag aften og til efteråret kommer til Danmark – siger nyhedsværten Will McAvoy (Jeff Daniels) undskyld. Undskyld for i alt for lang tid at have leveret fordummende, ukorrekte og ligegyldige nyheder på News Night, det nyhedsprogram på kabelkanalen Atlantis Cable News (ACN), der har gjort ham rig og berømt.

»Jeg er en ledende skikkelse i en industri, der har udråbt forkerte vindere i valgkampe, overdrevet terrorfrygt, pustet til kontroverser og undladt at rapportere om voldsomme forandringer i vort land,« siger Will, mens han kigger direkte i kameraet og, forstår man, seernes øjne.

»Fra det økonomiske systems kollaps til sandheden om, hvor stærke vi er, til de farer, vi rent faktisk står over for. Jeg er en ledende skikkelse i en industri, som misledte jer med en fingerfærdighed, der er Houdini værdig, mens vi sendte hundredtusinder af vores tapreste unge mænd og kvinder i krig uden rettidig omhu. Grunden til, at vi fejlede, er ikke en gåde: Vi lod det ske pga. seertallene.«

Fakta og fairness

Og bag denne leflen for seertal ligger selvfølgelig hensynet til de annoncører, der gør ejeren af News Night og ACN, seriens fiktive mediekoncern Atlantis World Media (AWM), til en god forretning. Derfor skaber Wills vækkelse, som er seriens dramatiske motor, naturligvis også røre på øverste etage af AWM-bygningen, hvor selskabets topchef, Leona Lansing (Jane Fonda), holder til; ikke mindst da den moderate republikaner Will og hans hold af talentfulde unge journalister kaster sig over Tea Party-bevægelsen, der for en stor dels vedkommende er finansieret af de stenrige Koch-brødre, som også er vigtige annoncører hos ACN.

Til Vulture.com sagde 51-årige Aaron Sorkin for nylig, at baggrunden for The Newsroom er, at »ingen bruger længere ordet ’løgn’, Pludselig er alting blot ’meningsforskelle’ (…) Jeg er ikke sikker på, at sandheden altid ligger i midten. Jeg tror ikke på, at der er to sider af enhver sag. Jeg mener, at fakta er centrum. Og at opleve nyhederne droppe fakta til fordel for ’fairness’ bekymrer mig.«

Rigtige nyheder

Derfor lader Sorkin ACN’s chef, den herlige, whiskypræserverede Charlie Skinner (Sam Waterston) og News Nights nye chefproducer, Mackenzie MacHale (Emily Mortimer), omtænke programmet og tvinge Will McAvoy ud af den sørgelige tilstand af seertalsleflende inerti, han i årevis har befundet sig i. Nu skal den amerikanske befolkning, de amerikanske vælgere, oplyses på en ordentlig måde, så det skrantende demokrati kan få det bedre.

Will er heller ikke helt så uvillig til forandring, som han giver udtryk for at være. I første scene i første afsnit af The Newsroom deltager han i en paneldiskussion på et universitet, og da han nødes til at svare med andet end vittigheder på spørgsmålet om, hvad der gør USA til så fantastisk et land, leverer han en lang enetale om, hvor fantastisk et land, USA engang var, og hvor skidt det står til nu.

Det er et lysende øjeblik og en inciterende begyndelse på en serie – og en reference til både Sidney Lumets satiriske Network (1976) og James L. Brooks’ Broadcast News (1987) – der ikke sjældent knytter an til virkelige begivenheder og personer, blandt andre Fox News, Obama, BP’s olieudslip og den økonomiske krise, i et bidsk opgør med amerikansk nyhedsformidling, der efter Aaron Sorkins mening har glemt, hvordan en nyhed ser ud og skal prioriteres.

Hovedpersonerne i Sorkins altid velskrevne, vittige tv-serier og film kæmper den gode kamp i en verden, hvor magtfulde mennesker vil gøre meget for at skjule sandheden og pleje egne interesser. I den amerikanske manuskriptforfatters første film, Rob Reiners Et spørgsmål om ære (1992), var det Tom Cruise, som forsøgte at opklare et mord i militæret og stødte mod en syg kultur af machoidealer og misforstået loyalitet, repræsenteret ved Jack Nicholson.

En bedre verden

I Aaron Sorkins store gennembrud, The West Wing (1999-2006), der foregår i Det Hvide Hus, følger man to præsidenter, begge demokrater, først Jed Bartlet (Martin Sheen), der er nobelpristager i økonomi, og siden Matt Santos (Jimmy Smits), der bliver USA’s første farvede præsident. Sorkin er ikke blind for de realiteter, der kan afspore selv de bedste ideer og største idealister, men hans personer vedbliver at kæmpe for det, de tror på, og de er alle om ikke bedre mennesker end du og jeg, så i hvert fald klogere (Sorkin har i øvrigt sagt, at hans personer er mere begavede og vidende, end han selv er, han har blot »en fonetisk evne til at imitere lyden af intelligens«.).

Hans personer er også charmerende og morsomme, og de ofrer gerne familien og kærligheden til fordel for deres arbejde, kampen for en bedre verden, der er blevet en livsstil, et kald.

Og på den måde bliver især hans tv-serier til en slags moderne, opbyggelige eventyr, hvor budskaberne, dvs. alle diskussionerne om rigtigt og forkert, moral og etik, handling og apati, gerne skæres ud i pap. Dermed ikke være sagt, at Sorkin og hans personer ikke indimellem kan tvivle og være uenige, så gnisterne og hans knivskarpe dialog flyver, men de har motiverne i orden, og der er ingen tvivl om, hvem man skal holde med.

I den kortlivede Studio 60 on the Sunset Strip (2006-07) fortalte Sorkin om tilblivelsen af et ugentligt, live sketchshow i stil med Saturday Night Live, og det gav ham mulighed for at diskutere alt fra humorens inderste væsen og censur til integritet og seertal. Ironisk nok og meget uretfærdigt blev serien sløjfet efter blot 22 afsnit, fordi seertallene ikke var høje nok til at tilfredsstille tv-selskabet bag serien, NBC.

Hårde ord

Hvordan The Newsroom kommer til at klare sig, ved Aaron Sorkin og HBO, der producerer og viser serien, meget mere om på mandag. Men allerede nu er anmeldelserne begyndt at løbe ind, og de er overraskende hårde i deres kritik.

»Det spejl, Sorkin holder op foran tv-apparatet, har et tivoliagtigt vrid, som hæmmer The Newsrooms potentiale for seriøs refleksion,« skriver Troy Patterson i Slate, mens The New Yorkers Emily Nussbaum kalder serien »så naiv, at den er kynisk. Sorkin drømmer om en gruppe stolte, foragtende æggehoveder, en ’medieelite’, der sluger beskyldninger om arrogance og skyder dem tilbage som lava. Men hvis fortællingen var mere selvsikker, kunne serien tage det roligt og servere drama, ikke blot velformede pointer.«

Ja, The Newsroom har lidt svært ved at finde sine ben i løbet af de første fire afsnit, men giv den nu en chance. Den er fuld af liv, engagement og intelligens, og måske skyldes de knubbede ord også, at alle har så høje forventninger til en tv-serie signeret af Aaron Sorkin. Der findes trods alt ikke mange over eller ved siden af ham, når det kommer til moderne, samfundsrelevant og underholdende tv-drama.

 

’The Newsroom’ begynder på HBO søndag aften og vises til september på den danske kabelkanal CANAL+, der til den tid har skiftet navn til C More

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Katja Petersen

HBO og Jane Fonda... tror der er nogen kræfter bag programmet, med et virkeligt ønske om at levere seriøse nyheder.

Væk mig hvis det her bliver til mere end limited hangout og leftwing gatekeeping.

HBO søsætter mange udmærkede projekter, og de tager livet af dem lige så hurtigt igen.

Katja Petersen

Jakob Hede

Prøv at se en episode eller to af serien "True Blood"... smiler... prøv at følge med i hvor mange politiske statements, du kan finde i hver episode - du bliver forbavset.

Søren Lom

Ja, samtlige kanaler i USA har en udbredt mangel på sentimentalitet, når det drejer sig om programmer, der ikke opfylder indtjeningskriteriet.

Nick Mogensen

Det bliver en hård kamp at få mindre populisme ind nyheder og ind i politik - når det er omdrejningspunktet for dets virke i den vestlige verden. Det bliver nemmere at få Pia Kjærsgaard til at spise falafel til jul (jeg har prøvet) :)