Læsetid: 3 min.

Med vrangen ud

Hverken folkestemningen eller vejrguderne var med Distortion, der dog fortsat trives bedst i det fri. Måske har festivalen fundet sin redning ude på Refshaleøen, hvor det gamle B&W-område gav det enorme festivalmonster et tiltrængt og råt modspil
Gadefesterne er fortsat Distortions rette element. Den rå og brølende forvrængning klæder festivalen bedre end det etablerede.

Gadefesterne er fortsat Distortions rette element. Den rå og brølende forvrængning klæder festivalen bedre end det etablerede.

Mikkel Bækhøj Christensen

4. juni 2012

En forbandelse syntes at lure over Distortion i den forgangne uge. I gadefestivalens 13. ombæring var det i hvert fald, som om folkene bag ikke kunne gøre noget som helst rigtigt.

Ikke fordi der ikke var noget godt at skrive hjem om, men fordi folkestemningen var vendt. Efter en årrække med goodwill, rygstøtte og generel overbærenhed fra størsteparten af byens beboere flød bægeret over, selvom det vel egentlig i 2012 burde have været halvt fyldt eller noget i den dur.

Og hvorfor så det? Jo, for en gangs skyld stod københavnerne op til spulede gader. Så grundigt gik det navnkundige Center for Renhold til værks, at man for eksempel på Sankt Hans Torv fredag morgen dårligt nok kunne lugte, at adskillige unge tøser var blevet spottet, mens de vendte vrangen ud på sig selv og – beklager –spulede lygtepælene med opkast 12 timer tidligere.

Men det var ikke årets indiskutable solstrålehistorie, der trak overskrifter midt i det generelle tøbrud over bydelsfesterne onsdag, torsdag og fredag. Hverken i aviserne eller på de sociale medieplatforme.

Det gjorde i stedet artikler om en nystartet anti-Distortion-festival, der latterliggjorde stifter og ’party-borgmester’ Thomas Fleurquin –og opfordrede ham til at trække sig tilbage. Der var også historier om forarmede forretningsdrivende, der måtte betale en afgift på 13.000 kr. til festivalen for at stille boder op uden for deres butikker, og der var falske rygter om forgiftede øl i omløb. Og endelig var der artikler om det småmysteriøse regnskabsrod, som trods tilskuerrekord åreladede det kommunalt støttede festmonster for en million kroner sidste år.

I Politiken stod følgende kritik at læse: »Jeg vil ikkedisse Distortion, men med 130.000 mennesker sidste år, hvor svært kan det så være?«

Den kom fra folkene bag den rivaliserende og væsentligt mindre Trailer Park Festival, der i parentes bemærket selv kom ud af 2011 med et betragteligt underskud.

Ud af Skuespilhuset

Hvor pengene bliver af, er dog et rimeligt spørgsmål at stille. For Distortion tager sig efterhånden godt betalt. Også så godt, at man berettiget kan sætte spørgsmålstegn ved, om gadefestivalen stadig kan gøre retmæssigt krav på at repræsentere undergrunden. Det er der for mange 7-Eleven- og Heineken-sponsorater til, at man helt kan tage alvorligt.

Når man samtidig kunne melde udsolgt af de turpas, der giver adgang til de store bydelskoncerter i blandt andet Nørrebrohallen og remiseområdet på Enghavevej, skulle man tro, at Distortion oven på sidste års publikumssvigt til fordel for gadefesterne er tilbage på banen.

Spørgsmålet er så bare, hvad for en størrelse den tidligere så uregerlige og utilregnelige festival er blevet til. Og hvor den hører til? I Skuespilhusets foyer onsdag aften kunne hovednavnet Chromatics dårligt overdøve horderne af egocentrerede Distortion-gængere, som snarere var kommet for at snakke om sig selv end for at lytte til det fremadstormende og melankolsk svælgende discoorkester. Det var trist, for bandet fejlede ikke noget. En større og mindre poleret ramme havde formentlig hjulpet på sagerne.

Til torsdagens gadefester på Nørrebro fandt Distortion i hvert fald melodien. Og mens solen gik ned over Dronning Louises Bro ravede horderne af fortsat solbrillebærende og dåseølbællende (Distortion sælger dem for sølle 10 kroner) igennem.

Redning på Refshaleøen

Gadefesterne er fortsat festivalens rette element. Den rå og brølende forvrængning klæder Distortion bedre end det etablerede. Derfor var det også oplivende at komme ud til Refshaleøen og det gamle B&W-værft natten til søndag, hvor final party buldrede fra den ene mørklagte scene efter den anden i det barske terræn. Kun en overdreven mængde af cigaretstandere stod og lyste blåt og op i det dunkle. Stemningen var anti-Roskilde Festival –uhyggelig og dystopisk som et britisk rave i de tidligere 1990’ere – og det fungerede altså på sin helt egen facon.

Herude trivedes det festmonster, som skal have plads til at blive sluppet løs. Også så de gamle gnavne Distortion-gængere ikke behøver at slås med det faktum, at festivalen ikke længere er en lukket fest, men tiltrækker alt –også plørede gymnasieelever fra provinsen. Det faktum nævnte mange af veteranerne således i deres status-updates på Facebook, hvor kærligheden til Distortion altså var yderst begrænset. Som nu denne her fra en god kollega:

»Vores udsendte medarbejder rapporterer, at Ramasjang Live er kommet til Vesterbro, og at de har dåseøl, splinternye Ray Bans og masser af lommepenge med. Han tilføjer: ’Stemningen er Sunny Beach i gråvejr’. Vi håber, at studentervognen snart kommer og kører dem videre.«

Det er måske ikke helt rimeligt. De skal bare køres til Refshaleøen. Der er masser af plads og så tilpas mørkt, at man ikke kan se dem …

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu