Læsetid: 5 min.

Batman vender tilbage

Terroristen Bane kommer til Gotham City, og mørket sænker sig i ’The Dark Knight Rises’, med hvilken Christopher Nolan sætter et storslået punktum for sin Batman-trilogi
I ’The Dark Knight Rises’ kæmper Batman mod den hurtige, intelligente og frygtindgydende Bane.

I ’The Dark Knight Rises’ kæmper Batman mod den hurtige, intelligente og frygtindgydende Bane.

SF Film

19. juli 2012

»Nu skal du bare se noget af en forestilling,« siger en ældre politimand til sin unge kollega, da Batman for første gang dukker op i The Dark Knight Rises, Christopher Nolans tredje og sidste film om den kappeklædte korsfarer. Det er ca. en time inde i den to timer og 45 minutter lange film – der vel at mærke ikke er et minut for lang – og manden har ret: Den britiske instruktør sætter et på mange måder storslået punktum for sin stadigt mørkere trilogi.

Nolans film er lige så meget karakterstudier og komplekse udforskninger af etik og moral og godt og ondt, som de er action- og tempofyldte, elementært spændende og veliscenesatte tegneseriefilmatiseringer. Den første film, Batman Begins, handler om, hvordan milliardæren Bruce Wayne konfronterer sine dæmoner og bliver til Batman.

Den anden film, The Dark Knight, handler om, hvor langt Batman kan og vil gå for at besejre sin vanvittige fjende, Jokeren, uden at miste sin menneskelighed og blive lige så skruppelløs og ligeglad med andre mennesker som denne. Filmen slutter med, at den afdøde statsanklager, Harvey Dent, bliver udråbt til Gotham Citys helt og frelser, mens Batman tager ansvaret for hans ugerninger og død, og derfor lægges for had.

Naturalistisk superhelt

I den tredje film, The Dark Knight Rises, der begynder otte år senere, er Batman stadig persona non grata i Gotham City, der heller ikke har brug for ham. Bruce Wayne (Christian Bale) har isoleret sig i sit palæ, mens han bruger løs af sin formue på at redde verden på en mere fredelig og filantropisk vis. Men en ny, frygtindgydende superskurk, Bane (Tom Hardy) – der i tegneserien om Batman er manden, der brækker Batmans ryg – er kommet til Gotham City for at fuldføre sin læremester, Ra’s Al Ghul’s arbejde: Rense byen for alle dens dårligdomme ved at udslette og dræbe alle i den. Således tvinges Batman ud af sit skjul, trods sin butler og fortrolige, Alfreds (Michael Caine), bekymrede forsøg på at overtale ham til at lade være.

Batman har endnu politikommissær Gordon (Gary Oldman) i ryggen, og han får hjælp af både en ung, idealistisk politimand, John Blake (Joseph Gordon-Levitt), og den smukke juveltyv Selina Kyle, måske bedre kendt som Catwoman (Anne Hathaway). Bane er dog en formidabel fjende, og hans plan så diabolsk, at den får selv Jokeren til at ligne en uambitiøs amatør.

Det er synd at fortælle for meget om, hvad der sker i The Dark Knight Rises, blot kan man konstatere, at Christopher Nolan, der igen har skrevet manuskriptet sammen med sin bror, Jonathan, har hævet indsatsen betragteligt. Hvad skulle han ellers gøre efter den mørke og mesterlige The Dark Knight, der greb Batman-universet meget mere naturalistisk an end Nolans egen mere traditionelt tegneserieinspirerede og stiliserede forgænger, Batman Begins!?

Psykologisk interessant

Også The Dark Knight foregår i en genkendelig verden – Gotham City er en slags sammensmeltning af New York og Chicago – hvor Batman nok fysisk, mentalt og moralsk er de fleste andre menneskers overmand, men dog stadig et menneske på godt og ondt. Det er det, som gør ham interessant som figur, og det er det, Christopher Nolan har udnyttet fuldt ud i nu tre film. Sammen med sin faste fotograf, Wally Pfister, og sin faste scenograf, Nathan Crowley, bygger instruktøren et univers, der kunne være vores, og det gør kun The Dark Knight Rises endnu mere intens og gribende. Samtidig er der stil og lir for alle pengene i Batmans køretøjer og nye flyvemaskine – den sidste kan han igen takke endnu en allieret, Lucius Fox (Morgan Freeman), for – og de bliver brugt i nogle af de voldsomme sammenstød, Batman har med Bane og hans velorganiserede hær af forbrydere, da de indtager Gotham City og indfører Banes helt egen perverterede form for undtagelsestilstand.

Han er den ultimative, fanatiske terrorist, der ikke lader sig stoppe af hverken trusler eller løfter.

Man kan argumentere for, at The Dark Knight var mere psykologisk kompleks og menneskeligt interessant end den nye film – den moralske brydekamp mellem Batman og Jokeren, der vil vise Batman, at en verden uden regler og fuld af anarki er bedst, er dybt fascinerende. Men fordi indsatsen er så høj – mange millioner menneskers liv – og fordi Bane synes uovervindelig, fængsler The Dark Knight Rises fra start til slut, ikke mindst som historien om et menneske, Bruce Wayne, der ved at iklæde sig Batmans maske og kappe har påtaget sig et ansvar, han ikke kan lægge fra sig, heller ikke selv om det ender med at koste ham livet.

Jeg ville skrive, at Christopher Nolan med sin trilogi har skabt en moderne frelsermyte, hvis ikke det var fordi, Superman allerede i flere film har sat sig på den rolle. Nolans mørke, komplekse figur passer dog bedre til den tid, vi lever i, en tid i skyggen af 11. september, krigen mod terror, den globale finanskrise og Occupy-bevægelsen, som alle mere eller mindre parafraseres i Nolans film.

Frygter for Batman

Christian Bale er som sædvanlig intens som den plagede Bruce Wayne/Batman, mens Michael Caine yder lidt tiltrængt comic relief som trofaste Alfred.

Der er dog mindre at grine af i The Dark Knight Rises, hvilket også smitter af på forholdet mellem Bruce og Alfred. Anne Hathaway er en mere barsk – men bestemt ikke mindre sexet – udgave af Catwoman end Michelle Pfeiffer i Tim Burtons Batman vender tilbage (1992). Og i knap så store, men på ingen måde uvæsentlige roller, yder Gary Oldman, Joseph Gordon-Levitt, Matthew Modine og Marion Cotillard glimrende præstationer.

Det er dog kun Tom Hardys muskuløse Bane, der for alvor stjæler billedet fra Batman i enkelte scener. Han dræber gerne og ofte og er i sandhed et frygtindgydende bekendtskab med iltmaske for ansigtet – forklaring får man i filmen – og en stemme, som minder om både Darth Vader og Sean Connerys. Stærk, hurtig og lynende intelligent er han også, og der er scener, hvor man tvivler på, om Batman overhovedet vil overleve mødet med ham.

At man begynder at frygte for Batmans liv og førlighed, gør selvfølgelig kun The Dark Knight Rises endnu mere spændende.

 

The Dark Knight Rises. Instruktion: Christopher Nolan. Manuskript: Christopher og Jonathan Nolan. Amerikansk (Biografer landet over fra i morgen, fredag den 20. juli)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Jeg har aldrig rigtig kunnet forholde mig til superskurkes hære.
Hvem ER alle disse anonyme, uniforme dræbermaskiner - og hvorfor har de ikke et slags individuelt liv?

Jeg venter nok, til filmen kommer i tv.

Hvis de gode borgere i Gotham og skurkenes medhjælpere havde deres eget liv, ville de ikke have brug for hver deres førerskikkelse.

Niklas Monrad

Batman filmene er af en eller anden grund de eneste super-helt skildringer der kvalitetsmæssigt hæver sig over "gab" niveauet, og Nolans versioner er utvivlsomt de bedste i rækken.

Michael Keaton er dog den skuespiller, som har frembragt det mest interessante og spændende portræt af hovedpersonen.

Lise Lotte Rahbek

Bo Carlsen

Nåe nej. :-)
Jeg går ud fra, at dette uvæsen med en leder-skurk og hans soldater/hær er opstået i Batmands forfatters hjerne med mafiaen i tankerne.
Batmand er derimod den stærke men ensomme ener med kun en lile håndfuld hjælpere, som hver især har et liv.

Hvis nu man (batman & co) gjorde en indsats for, at hovedparten af Gothams indbyggere kunne få noget andet at leve af end kriminalitet, så ville der måske gå for meget "de lydige koner i Stepford" i konceptet?

Jaja, jeg ved det godt. Det er enerens (også skurkens) person og adfærd som er interessant og ikke byen Gothams skæbne eller skurke-soldaternes kummerlige tilværelse.

Jeg kan daktisk godt lide det ret sorte og dystre univers, som denne udgave af filmene udspilles i.
God fornøjelse til biografgængerne.

Karsten Aaen

Hvorfor er der mon ingen reflektion i anmeldelsen af at Bane skildres som en terrorist som vil ødelægge alt og ikke kan forhandles med? Og hvem er det der også skildres sådan i virkeligheden?

Hvis man tror at Batman-film eller Spiderman-film er værdi-neutrale og udelukkende opererer i et værdi-neutralt rum er man dybt naiv.

For mig at se har Batman aldrig været en frelser-skikkelse? Batman gør hvad han gør, drevet af det evige sår der blev påført ham i barndommen (han mistede sine forældre) for at finde en måde, nej ikke at at blive helbredt på, men en en måde at håndtere dette sår på.

Batman er fra 1939, mener jeg, og dengang i 1939 ville man i USA aldeles ikke høre tale om mafiaen. Det, man ikke har forstået her, er at alle Batman's skurke i virkeligheden repræsenterer projicerede sider af Batman selv, som han igen og igen må bekæmpe og sætte bag lås og slå i Arkham Asylum (sinds-syge-hospitalet) for ikke selv at blive sindssyg.

Jeg har nu altid set Batman som et univers hvor staten og den kriminelle verden er smeltet sammen i et korrupt system der udnytter borgerne. Bantman er så et billede på en frihedskamp.
Og det er derfor at Batman er et ægte eventyr for man kan tolke sin egen verden ind i fortællingen.

Lise Lotte Rahbek

Karsten Aaen

Du skriver: "Hvis man tror at Batman-film eller Spiderman-film er værdi-neutrale og udelukkende opererer i et værdi-neutralt rum er man dybt naiv. "

Det er der vel heller ikke mange, som tror. :-)

Christian Harder

#Lise Lotte

Batmans alter ego Bruce Wayne bliver som oftest skildret som Gothams største velgører. Desuden bliver Wayne industries også fremstillet som en virksomhed der på Bruce's foranledning tager et enormt socialt ansvar.
Batman forsøger altså at bekæmpe kriminaliteten på andre måder end at slå på næven.

Lise Lotte Rahbek

Christian Harder

Jo. Og i første film-afsnit brændte hans kæmpehus ned til grunden - og det blev genopbygget i sin oprindelige form.
Der skal altså nogle basører til, hvis håndværkerne skal have en anstændig løn.
I det hele taget så koster det penge at være velgører, social ansvarlig og playboy med en hemmelig identitet og tilhørende legesager. Og der skal løbende tilføres nye midler, ikkesandt?

Heh. ;-)

Jamen, hvis man nu i stedet for lod borgerne i Gotham være mennesker med et liv, som arbejdede intelligent sammen om at løse problemerne?

Så kunne Batman sendes på pension som en fascistoid fortidsøgle, og filmene ville have relevans for nutiden.

Herligt med lidt eskapisme, samtidig med at vores fælles naturgrundlag, inkl. drikkevandet, forringes med hast, som selv Batman ville blive misundelig over.