Læsetid: 3 min.

Det flyvende slot

Animationsmesteren Hayao Miyazakis 26 år gamle ’Laputa – slottet i himlen’, der nu har dansk biografpremiere, er en festlig og charmerende dannelsesfortælling og en vaskeægte familiefilm fuld af humanisten Miyazakis opbyggelige budskaber
Animationsmesteren Hayao Miyazakis 26 år gamle ’Laputa – slottet i himlen’, der nu har dansk biografpremiere, er en festlig og charmerende dannelsesfortælling og en vaskeægte familiefilm fuld af humanisten Miyazakis opbyggelige budskaber
19. juli 2012

Vold, krig og fremskridt for fremskridtets skyld er noget skidt, kvinder er de stærkeste, lev i pagt med naturen.

Buskaber og moraler er der som sædvanlig nok af i Hayao Miyazakis 26 år gamle Laputa – slottet i himlen, der nu endelig har dansk biografpremiere, men den japanske mesteranimator og humanist serverer dem på så charmerende, humoristisk og underholdende en facon, at man hellere end gerne labber dem i sig – og det endog gerne én gang til i selskab med sine børn.

Laputa – slottet i himlen er nemlig en familiefilm af den begavede, tidløse og opbyggelige slags, der kan nydes af både store og små. Laputa – slottet i himlen er også – som de fleste af Miyazakis øvrige film, Kiki den lille heks, Chihiro og heksene, Det levende slot, Ponyo på klippen ved havet – en klassisk dannelsesfortælling.

Filmen handler om drengen Pazu, der en dag griber pigen Sheeta, da hun takket være en magisk flyvekrystal kommer svævende ned fra himlen, eller i hvert fald fra et luftskib, hvor hun prøvede at undslippe både regeringsagenter og pirater, der vil have fat i krystallen. Krystallen kan nemlig vise vej til den sagnomspundne by Laputa, der ifølge legenden svæver rundt fuld af skatte et sted oppe mellem skyerne, og det viser sig, at Sheeta er en af de sidste overlevende fra Laputas kongefamilie.

Verdens velbefindende

Og så går det ellers over stok og sten i jagten på Laputa i Hayao Miyazakis på én gang jordbundne og fortryllede – og fortryllende – univers, hvor avanceret teknologi og gammeldags håndværk blandes og bliver til en slags protosteampunk. Især en forfølgelsesscene med tog og bil er flot og hæsblæsende iscenesat på spinkle træbroer over dybe kløfter.

Farverne er varme og klare, tegningerne enkle og samtidig fulde af liv og personlighed. Der er mørke miner og dampmaskiner, mere eller mindre avancerede luftskibe – Miyazaki har altid været begejstret for flyvningens frigørende og næsten magiske kvaliteter – farligt udseende robotter med hjerter af guld og masser af blomster, træer og fugle, der minder personerne (og publikum) om, at man skal passe på og holde af naturen og vores klode; den er essentiel for både vores fysiske og psykiske velbefindende.

På den måde er det svært ikke at læse filmen som en slags allegori over en verden – i både 1986 og i dag – hvor det på grund af krig, undertrykkelse, forurening og udbredt ubetænksomhed og uansvarlighed kan være svært at bevare optimismen på menneskehedens vegne, selv om Miyazaki gør et tappert og vellykket forsøg. For det er menneskene, de renfærdige og godhjertede af slagsen – ikke mindst børnene – der er omdrejningspunktet i Laputa – slottet i himlen, og man skiftevis griner, gyser og græder, mens man følger Pazu og Sheeta, lærer dem at kende, og endog fatter sympati for piraterne, som viser sig at være langtfra så trælse som regeringsagenterne og det griske militær.

Især piratmutter, hvis mand og sønner følger hendes mindste bud, er en herlig figur. Stor og bred med lange røde fletninger, grov i munden og lidt af en rappenskralde, men ligesom robotterne er hun god nok inderst inde.

Laputa – slottet i himlen er i øvrigt den næstsidste af Hayao Miyazakis gamle film, vi mangler at se i danske biografer. Når forhåbentlig også Lupin the Third: The Castle of Cagliostro (1979) bliver vist, er det slut, og selv om man stadig kan se og gense dem på dvd, så er det svært ikke at blive en smule trist over, at der snart ikke er flere nye Miyazaki-historier og -universer at gå på oplevelse i. Man kan kun håbe på, at den 71-årige historiefortæller og verdensbygger har mange flere eventyr, han gerne vil dele med os i fremtiden.

Laputa – slottet i himlen. Instruktion og manuskript: Hayao Miyazaki, Japansk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Selch

Miyazaki er efter min mening en af de største film og eventyrskabere i moderne tid. Hans eventyr er universelle og fuldt på højde med Alice i Eventyrland etc. Altid en oplevelse for børn i alle aldre. En mærkværdig vidunderligt univers i grænselandet mellem virkelighed og "fantasi".

Sad lige i går og brokkede mig over at medie og film markedet var blevet så amerikaniseret - og se det virker allerede :-)