Læsetid: 4 min.

Goldbækvariationerne

Henning Goldbæks debutroman er sprænglærd og kosmopolitisk, og den flyder over af litterære allusioner og fiffige ordspil. Men den er også sært distanceret
27. juli 2012

Der er et syndflodsmotiv, der er et jernbanemotiv, der er et zeppelinermotiv, blandt mange andre, mens vi langsomt bevæger os frem – og tilbage – gennem historien, den tyrkiske, den polske, den russiske, den tyske, den vietnamesiske – og den danske.

Rejsen fra ét sted til et andet, dislokationen, er personernes skæbne, ikke uden grund pryder et frembrusende damplokomotiv bogens forside.

Man følger en række familier, flere i generationer, tyrkiske fremmedarbejdere i hjemlandet og i Danmark, udlandskorrespondenten, husholdersken og missionæren blandt andet. Men personerne har ikke egenskaber i traditionel forstand, de tales frem af fortælleren, der først og fremmest har sine egne iagttagelser på hjerte, mens hans personer kommer og går for senere at dukke op i en ny historie. Man skal holde tungen lige i munden for at skelne dem fra hinanden. Det er dog også noget andet, Goldbæk er ude på, det her er ikke tænkt som en psykologisk roman.

Skarp og vittig

Talriget kan være skarp og vittig, som når der står, at »den mildeste straf i centraladministrationen er undladelsen, tavsheden, ikke-brugen af et bestemt ord, den sproglige påholdenhed, der sender et signal til modtageren om, at affattelsen af responsummet er lakonisk, fordi der er enorme reserver af endnu ikke indsat skyts i baghånden, som man nødig skulle være nødsaget til at tage i anvendelse.«

Eller:»Det ord havde på det tidspunkt en undertone af noget slibrigt over sig, som en lille handlende, der kondolerer en kunde, der har en rig slægtning liggende for døden, med håbet om det bedste udfald.«

Goldbæk slår ikke om sig med køller, han fægter med fleuret.

Talriget er kulturkritik, Auschwitz og den katolske kirke, kolonitiden i Indokina, og tyrkernes folkedrab på armenerne tages under behandling, noget tyrkietkenderen Goldbæk er inde i, men også det lille, lokale (jyske) plan bruges til at udstille tidstypiske skærmydsler, som når landsbyerne Himmelov og Kuppelev, der ligger med 10 kilometers afstand, repræsenterer henholdsvis et kulturradikalt og et ’agrarapokalyptisk’ miljø.

Verdenslitteraturen

Undervejs vælter man sig i litterære allusioner og mere eller mindre skjulte citater, der omskrives og fordrejes, så de passer ind i teksten, (»Ingen forlader denne by uden at være mærket af dens skæbne«, hedder det om Istanbul, mens det oprindelige citat af Hamsun klinger med nedenunder. (»Kristiania, denne forunderlige By som ingen formater før han har faat Mærker av den«, hvor det ikke er Kristianias, men hovedpersonens skæbne, der er på tale).

Verdenslitteraturen gungrer under teksten, som lokomotivets hjul under den rejsende, Henning Goldbæk kan ikke formulere ret mange linjer, før en allusion falder ham ind, og verselinjer og citater fra hans omfattende læsning melder sig.

Faktisk kan citatlegen virke nærmest distraherende, man sidder og spejder efter det næste, som også kan dukke op på dansk i Goldbæks egen oversættelse, der ikke svarer til den autoriserede. »Hvem rider så sent gennem nat og vind,« står der – tjek, Goethe, Erlkönig! Wer reitet so spät durch nacht und Wind?« Men første vers på dansk lyder sådan her: »Hvem rider så sent i skov og eng« – for det skal rime på dreng, hvor det tyske Wind skal rime på Kind.

Sådan kan man sidde og nørde med Erik Knudsen, tjek! (»og de sang og sang, selv med vand i munden,« om Titanics forlis, jævnfør: »Oh døve skippere! Blinde styrmænd!« etc. »Jeg kalder på jer med vand i min mund«). Rilke (»du må ændre dit liv«, Archaischer Torso Apollos, tjek!). Colonel Chabert, (Balzac, tjek!). Günter Grass (Hestehoved med ål, Bliktrommen, tjek!). Rifbjerg (»at glide i sæben på badeværelset«) osv. osv. – Scherfigs forsømte forår, Ivan Malinovskis galgenfrist, Poes ravn, Blixens afrikanske farm, et brev i Jules Vernes manér, Prousts Swann, Rimbauds bateau ivre, Becketts Godot drager forbi som de bisværme, der ligeledes er et gennemgående motiv.

Ind imellem optræder rablende digte, som eksempelvis udelukkende kan bestå af citater fra operaer, og der optræder ordspil og vittigheder, som når det hedder om en bro i overmunden, at den skal udskiftes, »måske på basis af en kraftig pille.« Hø, hø! Eller mere perspektivrigt, når det siges, at »resten er historier«. For så handler udsagnet ret beset om hele romanen, der med sin geografiske spredning består af historie på historie, forvandling på forvandling.

Talrige?

Når man forfalder til at sidde og finde skjulte citater, er det dog også, fordi romanen kræver et engagement, man ikke orker at opretholde over længere stræk. Den er tæt, der står meget på hver side, men fortællerens distance til personerne og de rudimentære handlingstråde er så kilometerlange, at man selv bliver distanceret.

De motiver, jeg nævnte indledningsvis, går igen som markører af fart, flugt og katastrofe, men ikke som temaer, der væver sig ind i andre planer. Jeg formoder, at stilen skal mime det moderne, usammenhængende, springende og overfladiske liv, fuldt af skæbner, begivenheder og katastrofer, men den gør Talriget virtuos snarere end vedkommende. Der er æstetisk guf på gynger og karruseller, og man frydes gerne over hittepåsomheden, men den bliver også let til lidt af en sportspræstation, hvor man ikke altid kan få øje på den dybere mening.

Der er desuden ting, jeg slet og ret ikke forstår. Jeg kan således finde allusioner til tal adskillige steder, »Det eneste, der er blevet tilbage af dit rige, er tal, kvinde. Det lød allerede som talskvinde.« »Halvdelen af nyhederne bestod af klokkeslæt og tal.« Og vietnameserne var »omvandrende regnemaskiner, for alle de forskellige historier løb sammen i deres hukommelse som en verdensånd af talriger.« Men virker det ikke noget søgt? Er det nok til at kalde romanen Talriget? Selv med citatet som facitliste kan jeg ikke se, at dette skulle være den verdensånd, der gennemsyrer den. Noget med talrige – historier og begivenheder, ville ligge nærmere.

 

 

Henning Goldbæk: Talriget. 297 sider, kr. 298. Spring.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu