Læsetid: 4 min.

Madonnas fucking KRAV

Madonna er ikke længere den dagsordensættende popdronning. Men hun kræver kraftedeme at være det. Og at kunne være hvad som helst: Gagas motherfucker. Skønsanger. Rock­bitch. Partygirl. Foran Parkens homoer og modne 80’er-nostalgikere var det en sær illusion. Men kravet! Kravet fra scenen var suverænt energisk
Madonna er ikke længere den dagsordensættende popdronning. Men hun kræver kraftedeme at være det. Og at kunne være hvad som helst: Gagas motherfucker. Skønsanger. Rock­bitch. Partygirl. Foran Parkens homoer og modne 80’er-nostalgikere var det en sær illusion. Men kravet! Kravet fra scenen var suverænt energisk
4. juli 2012

Når Madonna kræver det, så hopper vi. Til et ordsprog om at ’smadre fordomme’, som den kosmopolitiske popmoder har lært på en af sine verdensrejser. »Shakalaka JO,« råber hun ud af mikrofonen. Vi skal hoppe på »JO!,« kræver hun. Det gør det energiske, håndplukkede fancrowd i ’guldringen’ forrest ved scenen. De ældre længere tilbage på Parkens trekvartfyldte stadion hopper mere uheldigt på ’sha’ og på ’kala’ og på ’ka’. hop. hop. hophop. Det er besværligt med al den bevægelse op og ned, når fadøllen ikke må skvulpe over. Og Madonna mister vist lidt af sin begrænsede tålmodighed. Vi er ikke helt det (unge og hippe) publikum, fornemmer man, der ideelt set skulle stå der. Ikke hvis man er Madonna og tænker sig selv som en dagsordensættende popsuveræn i 2012. Sådan én, der har taget navneskifte til MDNA, måske fordi det lyder som MDMA, som er ecstasy. I det øvrige totalteatralske, topkoreograferede kæmpeshow lader hun sig ikke mærke af den manglende (ny) fanbegejstring. Hun opfandt showkoncerten, før Lady Gaga og Britney Spears smed bleen. Og på scenen står hun og scenografien og de adonislækre dansere for energien. En sært illusorisk, men også suverænt insisterende en af slagsen.

Moder rocker

Der er ikke meget frisk power i Madonna på de første to udspil fra den lunkent modtagne, halvskidt sælgende martsudgivelse MDNA. »Girl Gone World« er en tyndt vokaliseret danceparty-hyldest til halvnøgen ungdomslækkerhed. Og i den cheerleader-kække »Gimme All Your Lovin« er MDNA, blandt den yngre übercool gæsterapper M.I.A og barbie­motherfucker Nicki Minaj som den selvudråbte, men mindst attraktive, leder af pigegruppen.

Det indtryk brøler Moder Pop til skamme i Parken. Med sit krav. Showets lydvolumen spænder publikums hjerner fast mellem hendes toptrænede lår. Og første kapitel er mørk som galde fra Helvede. Efter katolsk munkesang og dyster kirkebimlen (old school provo-Madonna), og et hit-medley med bl.a. »Girl Gone (faktisk) Wild« demonstrerer poppens dominatrix forbløffende ond, antimoralsk blodtørst med 2009-sangen »Revolver« og den nye »Gang Bang«. »Do you wanna die happy?« lyder det i psykopatisk autotune, så eksmand Guy Ritchie med kæreste må bæve i England. Sortklædt med perfekt koreograferede saksespark og en kæmpegøp i grabberne myrder Mother Fucker så løs i teaterkulissen Paradiso Motel. Mænd falder på stribe. Blodet splatter dramatisk ud på de perfekt anvendte bagskærme. Og efter en omgang »Time Goes By« med dansende guerillasoldater, tager den 53-årige alenemor så for første gang (af for mange) guitaren over skulderen og giver den som råbesyngende rockbitch med linjer som »I tried to be a good girl«.

På samme bagskærm befæster Nicki Minaj snart efter modernavnet: »Der er kun én sand dronning. Og det er Madonna!«

Det er ikke nødvendigvis sandt, men på dette tidspunkt skal man kraftedeme have nosser (eller en stærk vagina) for at påstå andet.

Gagas mother, fucker!

Madonna er poppens insisterende dominatrix. Hun er ikke bare sexet, men en sexdemonstration. Hun er et stort, pulserende, autoritativt krav om magt i en virkelighed, der ikke på alle måder adlyder længere. Befæstelsen af hendes herredømme er showets motor. Den franske dj, med det for danske ører fesne navn Martin Solveig, er under opvarmningen Madonnas ’fluffer’ med fællessang til ­»L-U-V, Madonna, Y-O-U, you wanna«. Og i showets gladere anden halvdel tager Mother selv over. I et flabet miks mellem sin egen individualitetshyldest fra 1989, »Express Yourself« og fjendinde Lady Gagas påfaldende inspirerede »Born This Way« imiterer hun den unge kollegas karakteristiske benvrikkende dansebevægelser og slutter demonstrativt af med et: »She’s. Not. Me.« Det er ikke nødvendigvis en torn i det gitterbebrillede øje på Gaga. For ironisk nok viser Madonnas imitation af Gaga, at Gaga netop har sin egen suverænt genkendelige stil.

Og ironisk nok går showet herfra ned ad bakke – trods en kamplækker »Vouge«-version med Jean-Paul Gaultier-outfits og scenografi fra hendes Super Bowl-optræden.

For mens dansen konsekvent hæver sig over tid (alder) og rum, bliver det hårdt prøvede stemmebånd slapt flappende. Det lyder særligt slemt i en pianoversion af »Like a Virgin«, hvor hun vrider sig på gulvet som et halvdødt kadaver (med stok, faktisk). Og vokalen er en tåkrummende kvart tone under målet i en ellers grandios version af »Like a Prayer«, der får publikum til, endelig, at svaje nostalgisk frem og tilbage med tredje fadøl i favnen. Det var dengang, de fleste er kommet for.

Til allersidst kværner dancehittet »Celebration« afsted og henover hovederne på alle. Madonna springer rundt som en teenager med løse led. Det er et endeligt krav om ikke kun at (retro)herske på homodiskoteker og til 40-års fødselsdage. »Let’s get this party started,« brøler MDNA ekstatisk, som var vi på natklub kl. 4 om natten. Hun er en kæmpe popvilje, der skaber sit eget anakronistiske momentum på scenen. Foran Parkens danske homoer og modne 80’er-nostalgikere er det en sær illusion. Men kravet! Kravet længe leve.

På dommedagsslaget 00.00 er det slut. Homocrowdet jubler videre i byen. Andre skal op på arbejde i morgen. Det er svært at forestille sig, at nogen kommer til at råbehoppe »Shakalaka JO« i morgentrafikken.

MDNA alias Madonna i Parken, København, mandag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu