Læsetid: 4 min.

Til den mørke måne og tilbage igen

Man under de mange menneskeforskrækkede danskere at opleve Roskildes fællesskabsrus. Bedst og bæst demonstreret ved brobyggerne Modeselektor. Det er fuldstændig ligegyldigt, om man er til metal, rap, electro eller house, duoen serverer noget af det mest humoristiske og genretolerante musik, der tænkes kan
7. juli 2012

På papiret i det melerede lommeprogram, så det galt ud. De senere års mest interessante techno-crowdpleaser i det store udland fik endelig sin egentlige Roskilde-debut (fraregnet 2008s Moderat-kollaboration på Cosmopol). Men det skulle gå ned på en ny mobilscene, der mest af alt ligner en gigantisk (orange, of course) hoppeborg, og ifølge festivalen selv har en kapacitet på 5.000 tilskuere. Den oppustelige futuristfætter har huseret adskillige steder på campingområdet siden i søndags og vist nok bestået med glans, selv om de trange kår ikke levner megen plads til fantasifulde indspark, endsige visuals. Torsdag trak den så (ganske forudsigeligt) op mod 10.000 festivalgængere væk fra festivalpladsen, selv om der var ualmindelig, angstmarinerende skarp konkurrence fra både The Cure, Janelle Monáe og A$AP Rocky.

Programudvalget havde utvivlsomt undervurderet Modeselektors tiltrækningskraft, og det giver i hvert fald ingen mening, at landsmanden Paul Kalkbrenner har fået tildelt en plads på Arena, når »Maksimaltechnoens« live-kæledægge må tage sig til takke med en så perifer placering.

Broer til andre galakser

Da berlinerduoen med tyk tysk selvironi og referencer til alt mellem himmel og Scooter – og a propos, brovtende og klichéfyldte pasticher for nylig ødelagde konkurrencen og lagde Sónar-festivalen i Barcelona ned for tredje eller fjerde gang med nærværende skribent som momentvis andægtig momentvis ubegejstret lyttende beskuer – væltede 20.000 publikummer omkring i ekstase (og formentlig også ecstasy).

Formentligt og forhåbentlig er vi blevet de forurenede stoffer kvit oven på tirsdagens tragiske dødsfald på Roskilde. I hvert fald skulle Gernot Bronsert og Sebastian Szary varme væsentlig mere op under publikum, vel omkring 8-10.000, før gækken for alvor blev sluppet løs foran hoppeborgen. Duoen blev set an over de første 20 minutter, men så blev der til gengæld også rykket igennem på campingområdet. Den usædvanlig gode lyd gjorde, at man i det diskret kåde toneleje kunne konversere sine kammerater (på storskærmene er Roskilde i øvrigt begyndt at opfordre folk til at holde kæft og lytte efter musikken) og stadig indfange Modeselektors overdådige sansebombardement. Tyskerne, hvis største fans er navnkundige Miss Kittin og selveste Thom Yorke, diskede som til Sónar op med en perlerække af de hypnotiske træffere fra album nummer tre, Monkeytowns, klaskende basudladninger.

Alligevel fornemmes duoens live-sæt altid alt andet end fastlåst. De to keyboard- og pultmanipulerende, -morfende og -eskalerende festabers improvisationer nåede ligefrem nye højder undervejs, og da vi pludselig frontalt kolliderede med hiphopbaskeren »2000007« fra 2007’s Happy Birthday! kulminerede en uges opsparede og kun delvist afbrændte festforventninger i en dunkende massepsykose.

Eller måske bare en fællesskabsrus, man sådan under Mads Holger og tusinder af menneskeforskrækkede DF-vælgere at opleve. Det er fuldstændig ligegyldigt, om man er til metal, rap, electro eller house. Modeselektor bygger broer og er noget af det mest genretolerante musik, der nogensinde har kunnet opsnuses her i det pisstøv, der næppe bliver mærkbart på slimhinderne i denne omgang.

Ned på jorden med kaliffen

Til de dystert brummende og monotone toner af Modeselektors »The Dark Side of the Moon« måtte jeg løsrive mig og komme videre i teksten, mod A$AP Rocky på Cosmopol.

Amerikansk hiphops nyeste håb har endnu ikke udgivet sit debutalbum, men var alligevel et trækplaster på det ellers yderst tilplastrede torsdagsprogram. Og selv om A$AP Rocky vist nok var ved at strande på Christinia inden koncerten, var han ikke mere skæv eller på Mælkevejen, end at han gav den hidsigt gestikulerende crowd, hvad den havde håbet på og ladet op til. Harlems 23-årige globetrotter med en udtalt hang til hårde stoffer fra Harlem, New York City, kom ene mand, uden manager, og det fik efter sigende festivalen til at skide ualmindeligt store og grønne grise. Og vel gik han en smule for sent på, men da han først var der, var han der. Til stede med sit alsidige og boblende flow. Faktisk klædte det A$AP at klare ærterne selv, og især minihitsne »Wassup« og »Goldie« slog hårdt i manegen.Hvis nogen stadig skulle være i tvivl om, at hiphop har et gigantisk allroundpublikum på Roskilde Festival, så kunne de bare have kigget forbi Arena tidligere torsdag aften. På festivalens bedste og næststørste scene trak Wiz Khalifa fulde huse. Den mainstreamflirtende rapper præsterede prægtigt på mikrofonen – ualmindelig stabilt kontrollerende – men festen føltes ikke desto mindre en smule fesen. Måske fordi hans medbragte band for ofte trak tempoet ud af den 75 minutter lange koncert. Og så er det vanvittigt irriterende, at Wiz Khalifa så tidligt i sin lovende karriere har kastet sig i grams til dubiøse bands som Maroon 5. »Phone Booth« er et af de mest udspekulerede numre, på den kalkulerede facon, man overhovedet kan tænke sig. Det er dårlig dømmekraft at medvirke på sådan en klæg katastrofe – og fatal mangel på situationsfornemmelse at spille det med sit træge orkester på en rocket festival.Men så kom vi da ned på jorden, inden Modeselektors måneekspedition på Apollo kunne begynde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu